Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere

Internt kursus: Datajournalistik

Vi er omgivet af tal og data. Mange gode historier gemmer sig bag tallene, og fakta kan gøre os klogere. Derfor bør journalister og alle, der kommunikerer, kunne komme om bag tallene og finde historierne frem.

Et godt sted at starte er at lære at bruge et regnearksprogram. Man kan regne i et regneark, men vi kan også bruge et regneark til meget andet. For eksempel kan man ofte finde de bedste eksempler, når blot man ved, hvordan man sorterer og filtrerer.

Kurset er for begyndere, og man behøver ikke have åbnet et regnearksprogram før. Deltagerne bliver fortrolige med regnearket, lærer at lave enkle beregninger, at filtrere og sortere, og så er der pludselig masser af muligheder for at finde nye historier og skarpe vinkler.

Mange er søgt mod journalistik og kommunikation, fordi det ikke har med tal at gøre. Og for nogle er det ligefrem lidt angstprovokerende at skulle beskæftige sig med tal.  Men bare rolig: Vi sørger for, at alle får en succesoplevelse ud af det.

Varighed: En til to dage.

Underviser: Tommy Kaas eller Nils Mulvad

Krav til udstyr: Internet og mulighed for at koble computer til projektor. Kursusdeltagerne skal have adgang til computere.

 Skal vi holde dette kursus på din arbejdsplads? Vi hjælper dig gerne med at tilrettelægge kurset.

Kontakt os for tilbud

Kaas & Mulvad
kursus@kaasogmulvad.dk
27 26 88 18