Kom i gang med digitale fortællinger

Internt kursus: Fortælleteknik

Skal din arbejdsplads i gang – eller skal den arbejde mere helhjertet – med at fortælle digitalt, så er dette interne kursus det rette.

Dramaturgi, grundig journalistik og samspillet mellem tekst og visuelle elementer er essensen af en god, digital longread – ikke effekter og grafik. Disse skal altid understøtte fortællingen.

Underviser er digital redaktionschef på Information Kim Schou, som stod bag den allerførste digitale fortælling herhjemme. Siden har han vundet talrige danske og internationale priser. Han har været DR’s redaktør for digitale fortællinger og visuel redaktør på Kristeligt Dagblad. Med Kim Schou som kursusleder får I en unik mulighed for at lære best practice.

Kurset er på begynderniveau og for journalister, indholdsproducenter og redaktører, der arbejder eller vil arbejde med digital produktion. Og som elsker at fortælle.

Vi forudsætter ikke, at deltagerne er tekniske genier. Tværtimod vil I lære at bruge simple, digitale værktøjer og tænke dem sammen med historien, som er det vigtigste.

Det er ikke et kursus, der går i dybden med konkrete cms-systemer og skabeloner, men fokuserer på det vigtigste: Hvordan du fortæller og strukturerer digitalt.

Kurset kan tilpasses din arbejdsplads og kan afholdes på en halv dag som oplæg eller over to-tre dage som intensivt hands-on kursus med feedback og sparring – alt efter behov.

Varighed: Fra en halv dag til tre dage, alt efter virksomhedens ambitionsniveau.
Underviser: Kim Schou, digital redaktionschef på Information
Krav til udstyr: Internet og mulighed for at koble computer til projektor. Kursusdeltagerne skal have adgang til computere.

Skal vi holde dette dette kursus på din arbejdsplads? Vi hjælper dig gerne med at tilrettelægge kurset.

Kontakt os for tilbud

Kaas & Mulvad
kursus@kaasogmulvad.dk