Skærp dine kompetencer

Høj kvalitet, nye metoder og et godt udbytte for deltagerne er i fokus på vores kurser, hvor du altid er sikker på ny viden og inspiration. På siden her finder du vores åbne kurser. Vi tilbyder også virksomhedskurser, interne kurser og workshops, som vi skræddersyer specielt til din arbejdsplads. Vi underviser selv, og vi samarbejder med en stribe dygtige kursusledere inden for mange områder.

Når magten bliver afsløret

Topgraverne og Cavlingpris-modtagerne Morten Pihl og Lars Nørgaard Pedersen er igen gået sammen om et ugekursus i undersøgende journalistik. På kurset får du en introduktion til den undersøgende metode, så du bagefter - og ikke mindst i hverdagen - kan anvende greb, tankegang og værktøjer. Læs mere »
9. november 2026 · 5 dage
København
19.500 kr. | PU-støtte: 4500 kr.

De svenske bander - og deres indtog i Danmark

Tag med til Stockholm på et intenst fire dage langt kursus med journalist og forfatter Carsten Norton som kursusleder og få indblik i Sveriges voldsomme bandekrise. Vi går tæt på børnesoldater, sprængninger, kyniske drab på sagesløse og de afgørende begivenheder, der har ført til situationen i dag. Læs mere »
10. november 2026 · 4 dage
Stockholm, Sverige
18.985 kr. | PU-støtte: 5200 kr.

Få det store Trump-kørekort til at koble USA og Danmark

Med Jakob Nielsen og Mie Frejo Copsø som kursusledere rejser vi kort efter midtvejsvalget 8 dage til Virginia og Washington DC for at få styr på det politiske råderum i den sidste del af Trumps præsidentperiode og ikke mindst de tendenser, der vil præge tiden frem mod 2028-valget. Læs mere »
15. november 2026 · 8 dage
Washington og Richmond, Virginia, USA
35.000 kr. | PU-støtte: 10.000 kr.

Dokumentjagt 2.0 – aktindsigt med AI for journalister

Kunstig intelligens giver nye muligheder for at effektivisere arbejdet med aktindsigt. AI kan hjælpe med at formulere anmodninger, analysere aktlister, identificere undtagelser og endda vurdere afgørelser. Dette kursus kombinerer klassisk journalistisk metode med ny teknologi og juridisk indsigt. Læs mere »
16. november 2026 · 2 dage
København
8490 kr. | PU-støtte: 2600 kr.

På togt i arkiverne

Det er blevet meget lettere at søge i danske arkiver, og masser af god journalistik er skabt ud fra arkivmateriale. Men hvor skal man begynde, og hvordan gør man? Tag med på Simon Ankjærgaards kursus og lær, hvordan du søger i arkiver, finder det, du leder efter og anvender det i din journalistik. Læs mere »
23. november 2026 · 3 dage
København
12.400 kr. | PU-støtte: 3900 kr.

Grønland - efter aftalen med USA

Grønland står midt i et historisk skifte. Rejs med til Nuuk og kom tæt på stormagtspolitik, amerikansk indflydelse, selvstændighed, klima, oprustning og forholdet til Danmark. Ujammiugaq Engell og Martin Breum åbner dørene til mennesker, miljøer og konflikter, der former Grønlands fremtid. Læs mere »
4. april 2027 · 6 dage
Nuuk, Grønland
34000 kr. | PU-støtte: 7.800 kr.

Blockbusters og bestsellers: Brug de bedste tricks fra litteratur og film i din journalistik

Har du en god historie? Vil du være bedre til at fortælle den, så læseren/lytteren hænger på til sidste punktum? Iben Albinus og Line Holm lærer dig grundelementerne i den plotteknik, som Hollywood og bestsellerforfatterne bruger. Du lærer at prioritere og skære væk, skabe spænding og perspektiv. Læs mere »
5. april 2027 · 5 dage
København
21.225 kr. + moms | PU-støtte: 6.500 kr.

Digitale fortællegreb, der engagerer og virker

Lær at skabe digitale fortællinger, der fanger – uden støj og overflødige effekter. To af landets mest erfarne digitale fortællere Stinne Andreasen og Kim Schou viser, hvordan du vælger de rigtige greb, tænker form og indhold sammen og bruger AI, grafik, lyd og dramaturgi til stærkere journalistik. Læs mere »
12. april 2027 · 3 dage
København
12.900 kr. + moms | PU-støtte: 3.900 kr.

Find den gode historie i et regnskab

Mange journalister går uden om virksomhedsregnskaber. Desværre - for årsregnskaberne kan gemme på historier, du ellers har svært ved at opdage. Jesper Beenfeldt Nielsen og statsautoriseret revisor Lars Koch-Pedersen lærer dig at læse et regnskab og gennemskue, når virksomheden har pyntet på tallene. Læs mere »
15. april 2027 · 2 dage
København
8.490 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.

Aktindsigt som praktisk redskab i journalistik

På dette kursus lærer Oluf Jørgensen og Anders Ejbye-Ernst dig, hvordan du bruger dine muligheder for at få aktindsigt. Kurset bygger på de gældende regler i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven med stor vægt på konkrete eksempler og øvelser, så du i praksis lærer at håndtere aktindsigt. Læs mere »
10. maj 2027 · 2 dage
København
8.490 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.

OSINT - bliv bedre til digital research

På to dage lærer du det nødvendige - og det nyeste - inden for "open source intelligence" - avanceret personsøgning på nettet og på sociale platforme. Du kommer til at prøve kræfter med en række sjove og udfordrende opgaver. Du lærer nye metoder og får konkret viden. Kursusleder er Tommy Kaas. Læs mere »
27. maj 2027 · 2 dage
København
8.490 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.