Interviewteknik for viderekomne – klar til tjek!

Internt kursus: Journalistik og redskaber

På kurset tager vi fat på deltagernes personlige interviewstil.

Vi klæder dem på til at analysere deres egen og andres interviewteknik og identificere og tilpasse sig forskellige typer af kilder. Gennem øvelser og oplæg bliver kursisterne mere bevidste om de små faktorer, der påvirker samtalen. De lærer at udnytte dem bedre.

Vi ser på indflydelsen fra kropssprog og stemmens toneleje. Vi går dybt ned i formulering af spørgsmål. Vi gennemgår forskellige lyttepositioner og måder at reagere på over for svar.

Vi lærer deltagerne at afkode folk ud fra deres mimik og kropssprog og samtidig at bruge egen mimik og kropssprog som en ekstra ressource,
Vi fokuserer på undvigemanøvrer hos interviewpersoner, og hvordan man konkret håndterer dem. Vi behandler særskilt, hvordan man får en erfaringskilde til at åbne sig og fortælle. Vi lærer deltagerne at se, om folk lyver og generelt at afkode folk ud fra deres kropssprog.

På kurset lærer deltagerne blandt meget andet at:

  • lægge en plan for interviewet.
  • få en interviewperson til at åbne sig.
  • undgå at interviewpersonen taler udenom.
  • få interviewpersonen til at stoppe med at aflevere de forud-indøvede talepunkter og forberedte budskaber.
  • se, når folk begynder at lyve eller blive usikre, mens de bliver interviewet.

Varighed: To-tre dage
Undervisere: Lene Rimestad og Heidi Jønch-Clausen
Krav til udstyr: Internet og mulighed for at koble computer til projektor. Kursusdeltagerne skal have adgang til computere.

Skal vi holde dette kursus på din arbejdsplads? Vi hjælper dig med at tilrettelægge kurset.

Kontakt os for tilbud

Kaas & Mulvad
kursus@kaasogmulvad.dk
70200744