Categories Archives: Kurser

Arne Ullum

Kernen i vores publicistiske mission er at fokusere på substans frem for proces, og derfor er det afgørende for os, at alle medarbejdere i redaktionen er stærke til databehandling, og her spiller Excel en afgørende rolle. Vi bad derfor Kaas og Mulvad om at arrangere et kursus på 2×4 timer, for at styrke medarbejdernes kompetencer i Excel. Tommy Kaas indfriede alle vores forventninger og lidt til, fordi han hele tiden havde relevante og realistiske dataark og øvelser, som blev præsenteret på pædagogisk vis. Jeg er overbevist om, at vi aldrig havde fået samme udbytte ved at sende vores medarbejdere på et generelt kursus sammen med eksempelvis bogholdere eller produktionsmedarbejdere.

Læs mere

Jakob Risbro

Når man sidder på restauranten og ser, hvor lækkert det er, det de har bestilt ved nabobordet, vil man også gerne have det samme. Den oplevelse havde jeg, da to af mine kolleger, havde været på kursus i gravejournalistik hos Kaas & Mulvad. Da de kom tilbage på redaktionen havde de fået systematik og lyst til at kaste sig over undersøgende projekter. Samtidig havde de også fået en masse redskaber, tips og tricks til den undersøgende journalistik.
Det ville jeg også gerne have, og derfor meldte jeg mig til Kaas & Mulvads gravekursus, hvor Lars Nørgaard og Morten Pihl underviste. Og jeg fik det samme: et fantastisk godt kursus, med masser af konkrete og praktiske redskaber, som kunne omsættes til journalistisk handling på redaktionen. Ud over undervisningen fra Morten Pihl og Lars Nørgaard, som tog udgangspunkt i deres egne erfaringer med spændende graveprojekter, var der også en række inspirerende oplægsholdere, som hver især bidrog med deres råd til, hvordan man bedriver gravejournalistik. Det var ret fedt med så mange Cavlingvindere i samme lokale, som øste af deres store viden!
Forud for kurset var alle deltagere blev bedt om at medbringe et historieforslag, som ville kunne udvikles på kurset, og det var med til at gøre kurset meget praktisk og ekstremt brugbart.

Læs mere

Miriam Zesler

Nogle gange skal man langt væk for at kunne se sig selv udefra. Og rejsekurset om amerikanske medier gjorde netop det: gav mig et nyt blik på mine egne fordomme om amerikansk politik og medier. Journalister, lobbyister og meningsdannere var perfekt udvalgt til at udvide synet på en amerikansk presse, der har fået nye vilkår med en ny præsident. En præsident, der måske nok mener at være i krig med pressen. Men i høj grad en amerikansk presse, der mener, at den blot er på arbejde. Kursuslederen var eminent til at holde diskussionerne efter diverse oplæg på sporet, så vi hver gang gik fra møder med ny viden og indsigt, jeg allerede har omsat til konkrete spørgsmål i mit arbejde. Kan give kurset mine varmeste anbefalinger.

Læs mere

Bille Sterll

Kaas & Mulvads kursus i datajournalistik gav mig 10 fantastiske dage med regneark, researchværktøjer, søgetips, gode ideer, fede historier, nye medier, andre veje og inspiration i San Fransisco og Denver. Oveni er Tommy & Nils sjove at være sammen med og ved i den grad, hvad de taler om.

Læs mere

Trond Sundnes

Kaas & Mulvad har gjennomført en omfattende kursing på til sammen fire uker for 10 journalister på Dagens Næringsliv. Kursene har bidratt til å øke datakompetansen i redaksjonen betydelig både i behandling, visualisering og tolking av data. Vi så umiddelbart resultatene gjennom nye journalistiske fortellermetoder og saker som vi før ikke kunne lage. Vi er svært fornøyde med både program og gjennomføring.

Læs mere

Anuška Delić

Nils Mulvad fra Kaas & Mulvad ledede et fem-dags kursus i data journalistik på Sloveniens største avis. I begyndelsen virkede det som om ingen af de 11 deltagere, som havde næsten intet forhåndskendskab til dette spændende område i journalistik, ville gribe tankegangen bag datadrevne historier. Men det blev hurtigt klart, at de var fanget af Nils’s oplæg.

På kun fem dage med hans deling af viden og erfaring påviste hans metode sig at være præcis det, enhver redaktion med en begrænset forhåndsviden om de journalistiske behov behøver for at gå datavejen.

I dag er alle deltagerne udstyret med mere end en basal viden om nøgleværktøjer og -metoder lige fra analyse til visualisering. De er parat til at dykke ned i data og udvide rækkeviden og betydningen af Delo’s indhold.

Læs mere

Karen Secher

Når det skal gå stærkt, men gerne både være originalt og bedst muligt underbygget, er det godt at kende sit net!
At kunne søge og finde så kvalificeret som muligt – og gøre det målrettet. Det kunne vi på redaktionen blive meget bedre til, så vi bad Nils Mulvad om at komme en dag og give os tip, tricks, genveje og dybere indsigt i brug af Google, Infomedia, Facebook, LinkedIn osv. Konkret værktøj til at finde den helt rigtige kilde, de svært tilgængelige fakta og ikke mindst steder nye gode historier.
Det fik vi! Tænk alt det, vi ikke vidste, som vi ved nu! Hold da op, hvor kan man finde meget! Hvorfor har ingen fortalt os det for længst? Og hvor var det sjovt at lære! Prøv det selv!

Læs mere

Erik Sønstelie

Vi har brugt Kaas & Mulvad  til vore masterclasses i datadrevet journalistik siden 2013.  Reportere fra vore 7 skandinaviske mediehuse har lært både web scraping, programmering og avanceret internetresearch. Vi har flere eksempler på fremragende journalistik, som er et direkte resultat fra disse kurser. Kaas & Mulvad har ikke bare høj faglig kompetence De er også gode pædagoger og fremragende coachere.

Læs mere

Morten Rüdevald

I en broget verden af konsulenter, foredragsholdere og undervisere er det dejligt ind i mellem at møde mennesker, som ved meget præcis, hvad de taler om, og som tydeligt brænder indgående for deres gerning – og som endda forstår at formidle denne viden og passion videre til andre. Sådan er Kaas & Mulvad – fagnørder på den rigtig gode måde…

Læs mere