Intet suspekt i aktindsigt

Nedenstående indlæg blev lagt på vores site 12. juni 2011. På grund af serverskift kort efter kom indlægget ikke med til den nye server i første omgang. Derfor lægges det på endnu en gang.

I anledning af Ekstra Bladets artikler Pinsedag er det relevant at sætte et par ting på plads:
Vi bliver i medierne i dag kaldt et kommunikationsbureau. Det er forkert. Vi hedder ”Kaas & Mulvad – research & analyse”. Og det er det, vi beskæftiger os med: research og analyse. Vi laver ikke kommunikationsarbejde, og vi planter ikke historier.
Vi udfører research og andet journalistisk arbejde for mange forskellige kunder, herunder Fagbladet 3F. Bladet fremgår da også af kundelisten på vores hjemmeside. Vi har gennem flere år leveret mange typer assistance til Fagbladet 3F – på fredag er redaktionen fx i spil til den digitale Bordingpris for et projekt om Udkantsdanmark, som vi har hjulpet med at lave.
Vi har flere gange søgt aktindsigt som et led i vores research-arbejde for Fagbladet 3F. Det samme har vi gjort for en del andre kunder, og det gælder både medier og private virksomheder.
At vi systematisk har søgt aktindsigt i ministerier, er der ikke noget usædvanligt i. Mange historier er kun kommet frem ved hjælp af et systematisk arbejde med at søge aktindsigt hos myndigheder. Fx havde vi næppe fået åbenhed om modtagere af EU’s landbrugsstøtte uden brug af aktindsigt. Og vi havde ikke kendt til omfanget af risikovirksomheder rundt om i Danmark, hvis vi ikke konsekvent og systematisk havde søgt aktindsigt. Man kan undre sig over, at så få journalister anvender aktindsigt. Men mange – også journalister – mangler rutine og kan derfor have brug for hjælp udefra. Og her kan fx vi komme ind i billedet.
Vi synes, at alle journalister, medier og organisationer skal researche grundigt og med lovlige midler, især for at holde øje med, om magthaverne overskrider moralske, etiske eller juridiske grænser.
At undlade at holde øje med magthaverne – fx ved hjælp af aktindsigt – vil være et demokratisk svigt.
Vi har ingen problemer eller dilemmaer med vores indsats i forhold til at søge aktindsigt i ministerier. Vi vil gøre det igen og også i forhold til en evt. ny regering, hvis nogen hyrer os til det.
Vi vil ikke kommentere omfanget og karakteren af vores konkrete samarbejde med Fagbladet 3F, fordi det er interne kundeforhold. Det er normal procedure. Vi har mange kunder, der kan have sammenfaldende eller overlappende interesser. Vi vil dog gerne understrege, at vi ikke har forsøgt at plante historier – hverken i Ekstra Bladet eller i andre medier.

I anledning af Ekstra Bladets artikler Pinsedag er det relevant at sætte et par ting på plads:

Vi bliver i medierne i dag kaldt et kommunikationsbureau. Det er forkert. Vi hedder ”Kaas & Mulvad – research & analyse”. Og det er det, vi beskæftiger os med: research og analyse. Vi laver ikke kommunikationsarbejde, og vi planter ikke historier.

Vi udfører research og andet journalistisk arbejde for mange forskellige kunder, herunder Fagbladet 3F. Bladet fremgår da også af kundelisten på vores hjemmeside. Vi har gennem flere år leveret mange typer assistance til Fagbladet 3F – på fredag er redaktionen fx i spil til den digitale Bordingpris for et projekt om Udkantsdanmark, som vi har hjulpet med at lave.

Vi har flere gange søgt aktindsigt som et led i vores research-arbejde for Fagbladet 3F. Det samme har vi gjort for en del andre kunder, og det gælder både medier og private virksomheder.

At vi systematisk har søgt aktindsigt i ministerier, er der ikke noget usædvanligt i. Mange historier er kun kommet frem ved hjælp af et systematisk arbejde med at søge aktindsigt hos myndigheder. Fx havde vi næppe fået åbenhed om modtagere af EU’s landbrugsstøtte uden brug af aktindsigt. Og vi havde ikke kendt til omfanget af risikovirksomheder rundt om i Danmark, hvis vi ikke konsekvent og systematisk havde søgt aktindsigt. Man kan undre sig over, at så få journalister anvender aktindsigt. Men mange – også journalister – mangler rutine og kan derfor have brug for hjælp udefra. Og her kan fx vi komme ind i billedet.

Vi synes, at alle journalister, medier og organisationer skal researche grundigt og med lovlige midler, især for at holde øje med, om magthaverne overskrider moralske, etiske eller juridiske grænser.

At undlade at holde øje med magthaverne – fx ved hjælp af aktindsigt – vil være et demokratisk svigt.

Vi har ingen problemer eller dilemmaer med vores indsats i forhold til at søge aktindsigt i ministerier. Vi vil gøre det igen og også i forhold til en evt. ny regering, hvis nogen hyrer os til det.

Vi vil ikke kommentere omfanget og karakteren af vores konkrete samarbejde med Fagbladet 3F, fordi det er interne kundeforhold. Det er normal procedure. Vi har mange kunder, der kan have sammenfaldende eller overlappende interesser. Vi vil dog gerne understrege, at vi ikke har forsøgt at plante historier – hverken i Ekstra Bladet eller i andre medier.

En kommentar til Intet suspekt i aktindsigt

  1. Jørgen Burchardt 4. juli 2011 at 9:59 #

    Denne kommentar blev oprindeligt tilføjet 15. juni:
    Aktindsigt er et godt middel, når offentlige myndigheder forsøger at skjule manipulationer – når de ikke handler neutralt, som man kan forvente af det offentlige. Jeg kan kun anbefale brugen; myndighederne har faktisk også stor respekt og leverer rimelig hurtigt de ønskede oplysninger.
    Derfor tak til Kaas og Mulvad for jeres mangeårige agitation for metoden!
    Imidlertid forsøger magthaverne at skjule deres manipulationer. De har jurister til rådighed, som kan finde alle veje til at imødegå aktindsigt. Hvis man ikke har jeres indsigt, går man død eller i det mindste forsinkes, så sagen forældes mens modparten sylter svar 1-3 måneder, og et par ufyldestgørende svar kan let forsinke en sag et halvt år eller mere.
    Der burde være en hjemmeside (f.eks. jeres?), hvor man kan se konkrete eksempler på vellykkede og især de mange mindre vellykkede forsøg på aktindsigt. Jeg kan selv levere eksempler på, hvor Videnskabsministeriet får leveret sekretærhjælp fra Styrelsen for Bibliotek og Medier (som er under Kulturministeriet). Så har juristerne virkelig gode kår for at undgå, at vi borgere får indsigt i de skattefinansierede manipulationer. Eksempler som disse ville virke præventive i en vis udstrækning og ikke mindst give os mindre erfarne nogle hints til, hvor vi kan få udbytte.
    Behandlingen skal dog være retfærdig over for embedsværket. På grund af lukketheden misforstår vi selv undertiden forhold, som vi uretfærdigt mistænker embedsmændene for at have gjort. De skal på en eller anden måde også beskyttes og i det mindste have lejlighed til at forsvare sig.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.