Et godt eksempel

Kaas & Mulvad er blevet fremhævet som et eksempel på et “innovative watchdog media”. Senest, da Dr. Mark Lee Hunter i lørdags gav et oplæg på SKUP-konferencen i Norge. Hunter holder til i Paris, han er underviser og forfatter med en fortid som undersøgende journalist. SKUP er de norske undersøgende journalisters forening. Præsentationen, der linkes til herunder, er en time lang, men Mark Hunter har mange gode pointer, og den er værd at se fra ende til anden.


 

Kaas & Mulvad bliver også beskrevet og brugt som case-eksempel i den rapport, Mark Hunter sammen med the INSEAD Social Innovation Centre i Paris netop har publiceret. Titlen på arbejdspapiret er “Disruptive News Technologies: Stakeholder Media and the Future of Watchdog Journalism Business Models”.

Den kan gratis downloades fra http://markleehunter.free.fr.
Rapporten beskriver, hvordan nyhedsindustriens nedgang fører til nedskæringer og derefter et fald i kvaliteten af indhold, troværdighed, publikum og indtægtskilder.

Hunter og INSEAD Social Innovation Centre hævder, at fremtiden for undersøgende journalistik vil være direkte knyttet til interessenter uden for medierne, der vil levere en voksende andel af de indtægter, der er nødvendige for den undersøgende journalistik.

Rapporten har en række vigtige pointer herunder:

  • Indtægtskilder for vagthund medier spredes og splittes op.
  • Nyhedsindustriens klassiske model (reklamer plus omsætning er lig med indtægter) ikke længere tilstrækkeligt at sikre industriens vækst.
  • En vigtig del af fremtidens forretning for undersøgende journalistik på kort-og mellemlangt sigt, ligger uden for nyhedsindustrien.
  • Forholdet mellem journalister og deres publikum, og den værdi, der skabes for begge parter, er inde i et paradigmeskift, som vil gavne den undersøgende journalistik.
No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.