Kurset foregår 21.-22. marts 2018 i København.
På to dage kan du blive (endnu) bedre til Excel.
Har du brugt Excel på almindeligt niveau, så er her kurset til dig, der ikke bare vil være mere sikker, men som også har lyst til at lære en stribe af de smarte og praktiske tricks, som vi selv bruger i det daglige arbejde.
Vi skal bl.a.:
- kæde data sammen fra forskellige ark,
- importere data fra tabeller på websider og i pdf-dokumenter – og rense dem bagefter.
- bruge opslagsformler til at sammenkæde data fra forskellige tabeller/dokumenter
- arbejde med avanceret brug af pivot-tabeller – et af de stærkeste journalistiske værktøjer i regnearket.
- bruge streng-formler til effektivt at rense adresser og navne
- beregne tidsintervaller
- og meget, meget mere…
Alt vi underviser i, er der efter vores mening rigtig god grund til at lære. Regnearket er et af datajournalistens vigtigste værktøjer. Men der er også meget i Excel, vi springer over. Vi arbejder kun med værktøjer og funktioner, som vi er sikre på, er relevante for journalister.
Vi arbejder i kurset med data, der har været brugt i journalistik, og vi går målrettet efter at finde de gode historier i tallene.
Kurset vil være bygget op om mange konkrete øvelser fra det virkelige liv. Vi samler op efterhånden og arbejder i et tempo, så alle kan følge med.
Vi bruger Microsofts regneark Excel i undervisningen, men du kan sagtens deltage, selv om du bruger et andet regnearksprogram. Kontakt os, hvis du er i tvivl.
Forudsætninger: Du skal have et grundlæggende kendskab til regneark og helst have brugt det journalistisk. Du skal medbringe din egen computer på kurset, og der skal være installeret et regnearksprogram på den. Der findes gode gratis programmer, vi kan henvise til.
Kursusleder: Tommy Kaas
Varighed: 2 dage
Sted: København.
Tidspunkt: 21.-22. marts 2018
Pris: 5390 kr. (+ moms)
Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms.
Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.
Tilmeld dig hos Mediernes EfteruddannelseTILMELDING ER BINDENDE
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.