Sådan søger du i FB-statusopdateringer – igen

Facebooks Graph Search giver nogle spændende søgemuligheder, men vi har længe savnet at kunne søge i statusopdateringer. Her får du et par uautoriserede hacks, så du alligevel kan, indtil Facebook selv gør det muligt.

Opdatering: Facebook giver ikke alle brugere samme rettigheder på samme tid, så de ikke-dokumenterede features, der nævnes nedenfor, kan muligvis ikke benyttes af alle brugere endnu.

 

Graph Search dukker kun op, hvis man sætter Facebooks sproglige indstillinger til “English (US)”. Så sørg først for det. Se evt. vores intro til Graph Search.

Heller ikke Facebooks “normale” søgefelt viser længere resultater fra statusopdateringer. Kun med visse mobil-apps er det p.t. muligt at søge i opdateringer. Læs mere om det nederst.

Hvis du vil søge i opdateringer efter bestemte personer eller emner, skal du derfor gøre sådan her:

Har man de sproglige indstillinger sat til English (US), bliver denne web-adresse “https://www.facebook.com/search/11060438851/stories-topic” i Facebooks søgefelt oversat til “Posts about Helle Thorning-Schmidt”.

helle

Det lange tal i URL’en er ID-koden for Helle Thorning-Schmidts Facebook-side: https://www.facebook.com/hellethorningschmidt

For at finde nummeret ud fra sidens adresse kan man fx bruge denne side: http://findmyfacebookid.com/

Man indtaster facebook-sidens adresse og får vist nummeret:
hellenr
Vil man i stedet for opdateringer om statsministeren fx finde opdateringer om den amerikanske præsident, slår man blot på tilsvarende vis hans sides nummer op og og udskifter det ene nummer med det andet i URL’en. Og man får dette resultat:

barack

Jo bedre man bliver til at forstå, hvordan Graph Search virker, og hvordan URL’en skal skrives, jo bedre bliver man til at få sine søgninger, som man vil have dem.

Vil man fx se de opdateringer, hvor både Helle Thorning-Schmidt og Barack Obama er nævnt, kan det også lade sig gøre. Der skal blot i URL’en sættes begge numre ind – og afsluttes med et “intersect”:

hellebarack

Ovenstående virker, hvis det er en person eller et emne, der har sin egen Facebook page (altså en side, man kan like). Hvis jeg vil søge i opdateringer efter en person, der er på Facebook, men som ikke har sin egen side, skal man gøre næsten det samme. Kun skal URL’en ændres fra “stories-topic” til “stories”. Der vil ikke stå noget i søgefeltet, men man får alligevel en liste over opdateringer, hvor personen er nævnt.

Et eksempel:

Vi vil finde opdateringer, hvor Venstres næstformand Kristian Jensen er nævnt. På Facebook hedder han sådan her: www.facebook.com/kristian.jensen.12 Det er altså en personlig side. Man kan ikke like den, men man kan ansøge om fb-venskab. På www.findmyfacebookid.com veksler man adressen til koden: 100003194618080. Og skriver sådan her i browserens adressefelt:

jensen

hvilket giver en lang række indlæg, hvor Kristian Jensen er omtalt eller tagget på anden vis.

Hvis www.findmyfacebookid.com er nede eller ikke virker, kan nummeret også findes på andre sider, fx http://inteltechniques.com/osint/iframe/fbgraph.html som har mange andre spændende muligheder.

Søg opdateringer på mobilen

Facebook ændrer aldrig søgemulighederne for samtlige brugere på én gang. Man tester altid på mindre grupper og ser, hvad der sker. I februar i år opdagede en medarbejder fra Mashable pludselig, at der var kommet Graph Search i Facebook-app’en på hans mobil. Men her fire måneder efter er det stadig den “gamle” søgning, der fungerer på langt de fleste mobiler verden over.
Det betyder til gengæld, at man stadig kan søge i teksten i statusopdateringer. Det er bare de færreste, der er klar over det.

Gør sådan her, hvis du på mobilen vil søge i statusopdateringer (virker på iphone – ikke testet på andre).

Søg normalt, men vælg “Alle resultater for…”

foto 1

 

Træk bjælken med valgmuligheder mod venstre, til du kommer til “Opslag”, og klik på dette felt.

foto 2

 

Her kommer så opdateringer, hvor “Helle Thorning-Schmidt” er nævnt i teksten.

foto 3

Har du andre tip til, hvordan man med Facebooks egne søgeværktøjer bedst muligt søger i statusopdateringer, så giv besked. Så skriver vi det ind i artiklen.

En kommentar til Sådan søger du i FB-statusopdateringer – igen

  1. Søren Langelykke 25. juni 2014 at 21:11 #

    Spændende! Men når jeg prøver med fx https://www.facebook.com/search/11060438851/stories-topic, får jeg dette svar på Fb: “This search isn’t available yet – until then, use simple phrases to search for people or photos.” Jeg har ændret sprog til English (US) – dog kun nogle få minutter forinden. Hvad mon der er galt?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.