Kommunale data er særlig svære at analysere

Når journalister skal beskrive, hvad der faktisk sker i kommunerne, kræver det en blanding mellem at skaffe sig baggrundsinformation fra skriftlige kilder, opdyrke fortrolige kilder internt samt finde de rigtige data og analysere dem. Det var nogle af hovedpunkterne i et oplæg, som jeg i dag holdt på et kursus om kommunal-journalistik.

Se mit handout fra oplægget.

3fudkant
Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.

Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.

Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.

Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.

En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold. Kaas & Mulvad har samlet en stribe links til gratis data. Kom gerne med input.

Specielt bør man lære, hvordan man bruger de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken.

De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.

Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:

  1. Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
  2. Få fat i en klar beskrivelse af variablen
  3. Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet

Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.

I KL’s nyhedsbrev Momentum havde direktør Peter Gorm Hansen denne bagsidekommentar, som er relevant i forhold til journalister.

Find kilder
Journalister må finde relevante kilder i kommunerne. Ellers ved de ikke, hvilke tal der siger hvad. Og de trækker enten konklusionen for kort eller langt.

Opgaven er bl.a. at finde tidligere ansatte, folk der har kritiseret forhold offentligt og hver gang spørge, hvem der virkelig kan forklare, hvordan tingene hænger sammen.

Går journalister bare efter citater, trænger de ikke dybere ned i, hvad der faktisk sker.

Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker?

Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.

Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.