Jobcentre i krise

Ikke et eneste af de nye jobcentre fungerer optimalt. Og der kan gå lang tid, før de kommer til det. Det viser en rundspørge, Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4. Ikke en af de 87 jobcenterchefer, der har deltaget i rundspørgen, vurderer, at deres jobcenter på nuværende tidspunkt fungerer tip-top.

De 91 nye jobcentre har været ude i sandt stormvejr, siden de ved årsskiftet åbnede dørene for landets arbejdsløse. Fra nær og fjern er kritikken haglet ned over jobcentrene, der, i en tid hvor arbejdsløsheden er rekordlav, er blevet beskyldt for at svigte de tilbageværende ledige og gøre virksomhedernes skrigende mangel på arbejdskraft større.

Og tilsyneladende kommer der heller ikke i dette tilfælde røg, uden der er en brand. I hvert fald indrømmer jobcentercheferne – der om nogen bør vide, hvad status er i landets 91 jobcentre – at tingene langt fra fungerer optimalt.
Læs mere i Ugebrevet A4.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.