For de avancerede: Lær ti seje tricks til regneark

Sejetrickstilregneark - Kopi
Kurset foregår 13. og 14. april 2015 i København.

Her er chancen for at få et kig ned i Kaas & Mulvads hemmelige excel-værktøjskasse.

Har du brugt Excel på almindeligt niveau, så er her kurset til dig, der ikke bare vil være bedre, men som også har lyst til at lære en stribe smarte og praktiske tricks, som vi selv bruger i det daglige arbejde.
Dette kursus har ikke tidligere været udbudt som almindelig efteruddannelse. Vi har dog undervist både danske, norske og svenske kolleger ved lukkede arrangementer.

Vi skal bl.a.:

  • kæde data sammen fra forskellige ark,
  • arbejde med avanceret brug af pivot-tabeller – et af de stærkeste journalistiske værktøjer i regnearket.
  • beregne tidsintervaller
  • finde km-afstande mellem to adresser
  • bruge streng-formler til effektivt at rense adresser og navne

Vi arbejder med data, der har været brugt i journalistik, og vi går målrettet efter at finde de gode historier i tallene.
Kurset vil være bygget op om mange konkrete øvelser fra det virkelige liv.

Forudsætninger: Du skal have et grundlæggende kendskab til regneark og helst have brugt det journalistisk. Du skal medbringe din egen computer på kurset, og der skal være installeret et regnearksprogram på den. Der findes gode gratis programmer, vi kan henvise til.
Kursusledere: Tommy Kaas og Nils Mulvad
Varighed: 2 dage
Sted: København
Tidspunkt: 13. og 14. april 2015
Pris: 4990 kr.

Tilmelding: Er din arbejdsplads medlem af Pressens Uddannelsesfond, skal du tilmelde dig på den ny portal. Tilmelding er først mulig fra 17. november.
Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

(Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning i løbet af kurset. Prisen er ex. moms. Vi fakturerer i forbindelse med tilmelding til kurset)