Dette kursus er aflyst.
Kurset gennemføres 23. – 24. september 2014 for – og på – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus.
Obs: Vi gennemfører også dette kursus i Emdrup. Det sker 19. – 20. maj 2014.
Lær at overvåge strømmen på de sociale medier og få det vigtigste med i dine historier – før alle andre.
Twitter opdaterer før nyhedsmedier
Sociale medier supplerer i dag den traditionelle værktøjskasse for journalister. Drejer det sig om at følge et stofområde eller en begivenhed, sker den hurtigste opdatering i dag på Twitter. Samtidig opstår der dagligt nye muligheder for at finde cases, billeder, videoer og finde oplysninger om personer i de sociale medier.
Bliv stærk på de nye researchmuligheder
På kurset lærer du de grundlæggende metoder til at følge og finde oplysninger i sociale medier. Med masser af praktiske øvelser, bliver du i stand til at bruge metoderne på redaktionen, når du kommer hjem.
På kurset lærer du at:
- følge strømmen på Twitter i bestemte stofområder og begivenheder
- finde kilder på Facebook
- finde kilder og oplysninger på LinkedIn
- afsløre falske oplysninger i sociale medier
- finde fotos og videoer i sociale medier
- skrive til sociale medier som journalist
- Find nyheder og kilder hurtigt
- Vi tager fat i de nyeste metoder til at samle oplysninger fra sociale medier, mens begivenhederne sker.
Vi kommer blandt andet omkring:
Twitter. Hvor journalister følger strømmen løbende for at finde anderledes nyheder – eller bare finde dem først. Du lærer metoderne og også, hvordan du gemmer tweets, der ellers er væk efter syv dage.
Andre sociale medier. Hvor det især gælder om at finde kilder. Vi gennemgår de avancerede søgemetoder på Facebook og LinkedIn.
Billedtjenester. Hvor brugerne deler videoer og billeder. Du lærer at finde relevante billeder og reglerne for at bruge dem.
Undervisningsform
Undervisningen er tilrettelagt med oplæg, efterfulgt af øvelser. Til hver øvelse er der korte huskesedler målrettet den journalistiske brug. Du kan bruge huskesedlerne hjemme på redaktionen.
Efter hver øvelse er der opsamling, hvor vi i fællesskab diskuterer den journalistiske anvendelse af metoden.
Vi supplerer den direkte træning med oplæg fra journalister, der fortæller om egne erfaringer med at bruge redskaberne.
Tag meget gerne din egen bærbare med, og også smartphone og tablet, så du lærer at bruge redskaberne på dine arbejdsredskaber.
Mellem kursusdagene kan der være lidt læsning og enkelte hjemmeopgaver.