Nyhedsbrev 18. marts 2015

Ledige pladser på vores næste kursus: Excel for fortsættere – lær ti seje tricks til regneark.
13. og 14. april 2015 i København: Kender du til Excel på almindeligt, grundlæggende niveau, så er her kurset til dig, der ikke bare vil være bedre, men som også har lyst til at lære en stribe smarte og praktiske tricks, som vi selv bruger i det daglige arbejde. Dette kursus har ikke tidligere været udbudt som almindelig efteruddannelse. Vi har dog undervist både danske, norske og svenske kolleger ved lukkede arrangementer. Vil du gerne arbejde mere med datajournalistik, er det også en rigtig god ide at blive bedre til at bruge regneark.

Læs om vores kursus og meld dig til her:

http://kortlink.dk/g7m5

 

Lav din egen ’Snowfall’-side – uden kodning
Få sider har som Snowfall fra New York Times skubbet til den måde, vi synes, historier og websider skal se ud på. I dag serverer flere medier deres lange historier i et flydende mix af tekst, billeder, kort, grafikker etc. Virksomheden Shorthand.com tilbyder færdige løsninger til de medier og andre, der ikke har webudviklere til at lave det hårde arbejde. Det er også en mulighed for de medier, der synes, at deres cms-system er for snærende og begrænsende til enkeltstående projekter.

Der tilbydes firmaløsninger på http://shorthand.com/

Firmaet har også gratis løsninger på http://immersive.sh/

 

Norske top-journalister – sådan arbejder de
I weekenden holder den norske forening for undersøgende journalistik SKUP sin årlige konference i Tønsberg. Konferencen kulminerer med fest og uddeling af priser for årets bedste journalistiske projekter. Før et journalistisk projekt kan indstilles til en pris, skal der skrives en metoderapport, der grundigt beskriver hele arbejdsprocessen. Rapporterne for de nyeste projekter er netop gjort tilgængelige:

http://www.skup.no/?p=1770

 

Spændende oplægsholdere på undersøgende kursus.
På kurset ”Moderne undersøgende journalistik ” fra den 27. til 29. april 2015 i København får vi spændende oplægsholdere:

Morten Pihl fra Jyllands-Posten fortæller om praktisk brug af aktindsigt i sagen om lægers misbrug af forskningsmidler.
Per Anders Johansen fra norske Aftenposten fortæller om, hvordan avisen afslørede den ulovlige mobilovervågning foran Stortinget.
Engelske Crina Boros fortæller om den praktiske analyse i Swiss-Leaks og underviser i brug af krypteringsmetoder.
Andy Lehren, New York Times, gennemgår sine analyser af Snowdon-files, og hvordan mængden af elektroniske dokumenter i sagerne vokser, og hvordan han håndterer det praktisk.

Læs om vores kursus og meld dig til her:

http://kortlink.dk/g7m7

 

DocumentCloud i dansk version
Få et godt gratis program til at uploade, analysere, dele og præsentere dokumenter. Programmet kan importere dokumenter med danske bogstaver, og Kaas & Mulvad hjælper med en dansk oversættelse. DocumentCloud er gratis for medier – og vi underviser i det på kurset i undersøgende journalistik. Se ovenfor.

https://www.documentcloud.org

 

Hurtig sejr i kamp om at få dataudtræk
I sidste nyhedsbrev skrev vi om problemer med at få dataudtræk fra skat. Problemerne varede i kort tid. I begge sager har Skat nu givet sig. Hele forløbet med vores argumentation samt afgørelserne i sagerne kan læses via nedenstående link og kan forhåbentlig bruges af andre, der har problemer med at vriste data fri af myndighederne.

http://www.aabenhedstinget.dk/nyside/skat-aabner-for-databaseadgang/

 

Tip til danske historier i amerikanske databaser
Jaimi Dowdell og Mark Horvit fra IRE fortalte danske deltagere på Nicar-konferencen om alle de praktiske muligheder for at bruge amerikanske databaser i research af danske historier. Se deres mange gode tip til databaser:

http://kortlink.dk/gbee

 

Stribevis af gode råd fra NICAR-konferencen
NICAR-konferencen nåede ikke helt op på 1000 deltagere, fordi mange blev fanget af snevejr i New York og Washington. Oplægsholderne deler gerne deres slides, tipsheets og handouts med andre. De kan findes via nedenstående link.

NICAR-sitets egen oversigt. Følger programmet kronologisk:

http://ire.org/conferences/nicar2015/tipsheets-and-links/

Chrys Wu’s årlige opsamling. Delt op efter typer. Formentlig er der mere med her. Chrys Wu har lavet tilsvarende lister flere år i træk.

http://j.mp/nicar15

På konferencebloggen kan også findes en del opsamlende artikler, der tager udgangspunkt i konferencens indhold:

http://ire.org/blog/car-conference-blog/

 

Næste års USA-tur: San Fransisco og Denver
Vi havde rigtig gode tilbagemeldinger fra de 20 danske journalister, der var med os i USA. Næste år laver vi et kursus/studietur til San Fransisco, før vi tager til Nicar-konferencen, der i 2016 afholdes i Denver. I San Fransisco  vil vi både besøge medier, institutioner og nogle af de meget interessante andre aktører, der måske nok startede som rene internet-virksomheder, men som i dag er med overalt, og som spiller en vigtig rolle for medierne. Tænk fx på Google og Twitter. Reserver allerede nu 5.-13. marts 2016, hvis det lyder interessant.

 

Journalisthøjskolen skærer i støtten til Åbenhedstinget
Med en dags varsel klappede Journalisthøjskolen kassen i for støtte til den centrale del af Åbenhedstingets arbejde. Åbenhedstinget er et netværk af journalister og embedsmænd, der diskuterer og deler erfaringer. Det fungerede som et netværk under UPDATE ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, men den tilknytning er fortid nu. Åbenhedstinget forsøger p.t. at finde en farbar vej frem. Se omtalen på Åbenhedstinget hjemmeside:

http://www.aabenhedstinget.dk/nyside/journalisthoeskolen-traekker-stoetten-til-aabenhedstinget/

Se også artiklen på Journalisten.dk:

http://journalisten.dk/dmjx-sloejfer-oekonomisk-stoette-til-aabenhedstinget

 

Landsretten skærper straffen mod Nils Mulvad
Nils Mulvad tabte ankesagen om, hvorvidt han havde anonymiseret personoplysninger tilstrækkeligt, da han som redaktør af Åbenhedstinget havde ansvar for, at der blev publiceret oplysninger oplysninger om inficerede svinefarme.

http://journalisten.dk/landsretten-skaerper-straf-mod-journalist

 

Sådan får du styr på nettets ordstrøm
Udmærket tip om “læs-senere-tjenesten” Pocket. Nettets strøm af læsestof vokser hastigt. Heldigvis er der masser af apps og tjenester, der hjælper dig

http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/tip-saadan-faar-du-styr-paa-nettets-ordstroem

 

Vi har stadig ledige pladser på vores nyudviklede kursus i personsøgning
20. og 21. april 2015 i København:. På dette nyudviklede to-dages kursus om ”Avanceret personsøgning på nettet, i databaser og sociale medier” giver vi dig de vigtigste research-metoder og søgeteknikker til brug for personresearch på nettet. Vi skal både arbejde med målrettet research i nettets store søgemaskiner, i mere specifikke databaser og i de sociale medier.

Læs om vores kursus og meld dig til her:

http://kortlink.dk/g7m6

 

Specialdesignede kurser på medierne
Vi underviser også i data-journalistik ude på medierne. For kort tid siden var Nils i Ljubljana i Slovenien for at træne datajournalisterne på delo.si. Vi er fortsat i gang med en større uddannelses-indsats på den norske erhvervs-avis Dagens Næringsliv. Og vi har også for kort tid siden holdt et en-dags-kursus i brug af de nyeste søgemetoder på nettet og sociale medier for en specialredaktion i DR.
Hvis du er interesseret i at høre om mulighederne for et skræddersyet kursus eller oplæg på din egen arbejdsplads, så kontakt os: kurser@kaasogmulvad.dk