Én ting, journalister kan lære af efterforskere

Når vi taler research med folk fra politi, forsvar, efterretningstjenenester eller forsikringsselskaber, er de enige om én ting.

De kunne ikke drømme om at researche på sociale medier med deres egne personlige profiler (hvis de overhovedet har en personlig profil).

I stedet opretter og bruger de anonyme eller falske profiler, så de ikke risikerer at afsløre noget om sig selv. Og så de, der efterforskes, ikke ved et uheld opdager, hvem der har kigget dem i kortene.

Både efterforskere og journalister arbejder med OSINT – Open Source Intelligence – research i internettets åbne kilder. De to grupper har mange udfordringer til fælles, og journalisternes research-arbejde minder på mange måder om efterforskernes. Alligevel kender vi kun meget få journalister, der tager samme forholdsregler. Men det bør vi.

Undgå eksponering

Har du fx været inde for at undersøge en person på facebook, risikerer du, at du senere bliver præsenteret for vedkommende som et muligt venne-emne. Det er ikke sikkert, at du har lyst til at blive eksponeret på den måde.

De sociale medier kan have forskellige retningslinjer om alternative profiler. Fx siger Facebooks regler, at man ikke må have mere end én personlig profil. Man skal selvfølgelig ikke udgive sig for at være en anden (eksisterende) person, men man bør heller ikke under research fremstå som sig selv. Er man ansat, bør man tjekke, om ens arbejdsplads har en politik på dette område.

En "sokkedukke" er et andet udtryk for en falsk eller anonym profil.
En “sokkedukke” er et andet udtryk for en falsk eller anonym profil. Illustration: Kimbar – Own work, CC BY-SA 3.0, Link

Hvis man vil oprette en eller flere anonyme profiler til efterforskningsbrug, skal man ikke oprette dem på må og få. SoMe-tjenesterne vil helst undgå eller blokere “falske” brugere. Derfor er det en god ide at forberede sig, så man også i oprettelsesøjeblikket opfører sig som et “almindeligt” menneske af kød og blod.

Sidder man fx for længe, mens man skal finde på svar til standardspørgsmål som “Hvad var din mors fornavn”, “Hvad hed dit første kæledyr” etc., er der en risiko for, at algoritmerne gennemskuer dig, og at du allerede her frasorteres som mulig falskner.

Artiklen The OSINT Puppeteer har gode råd om alle faserne: Hvordan forbereder man sig, hvordan laver man en god profil, hvordan holder man styr på sine identiteter, og hvordan holder man liv i de “skygge”-konti, man får oprettet sig?

Forfatteren til artiklen hedder Technisette – men det er selvfølgelig også et dæknavn. Technisette er en af bidragyderne til et helt nyt site om OSINT – https://osintcurio.us/

Vil du være bedre til at avanceret research i nettets åbne kilder, så tjek vores kursus i digital research. Det foregår 6.-8. maj 2019 i København.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.