Fejl og upræcise ord i krimi-historier

Det skal gå stærkt. Journalister har sjældent specialviden om strafferet. Resultatet er upræcise historier, nogle gange med fejl. Centerleder på Københavns Universitet, Trine Baumbach, der har speciale i strafferet, håber at kunne hjælpe medier til at undgå de værste skævere.

Det er blevet værre med krimi-historierne. Medierne er mere sultne efter historier. Politikerne går tættere på. Nyhedsopdateringerne skal produceres hurtigere, og redaktionerne har kun sjældent reportere med specialviden om strafferet.

Omtaler af strafferamme i stedet for praksis er et af de steder, hvor det går galt, siger centerleder Trine Baumbach, Københavns Universitet.

”Mange medier klarer det godt ud fra de omstændigheder,” siger Trine Baumbach. ”Men journalisterne mister mange gange meget vigtige pointer. Det kan gøres en hel del bedre.”

Formand for Dommerforeningen, landsdommer i Østre Landsret, Mikael Sjöberg, og formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, der er partner i Boelskifte Advokater A/S peger også på, at de på den ene side har et godt samarbejde med journalister, men at der på en række punkter er problemer med mediernes dækning af straffesager.

“I mange tilfælde lykkes det ikke særlig godt,” siger Kristian Mølgaard.

Straffastsættelse

Journalister skriver meget tit om strafferammen i omtalen af sager i stedet for at se på praksis for den pågældende type kriminalitet. For eksempel kan journalister i begyndelsen af en sag omtale en strafferamme på otte år, hvorefter den endelige dom bliver 60 dage betinget fængsel med vilkår om betinget samfundstjeneste. Det skaber meget stor forvirring hos læserne.

”Jeg kan godt forstå, at journalisterne bruger strafferammen, for det ser mere drabeligt ud, men man snyder sine læsere,” siger Trine Baumbach.

Dom og kendelse

Journalister bruger ordene dom, kendelse, kære og anke, som det passer bedst i sætningen, påpeger Mikael Sjöberg som et andet eksempel på fejl i dækningen.

”Tænk hvis de også brugte virus og bakterier på samme måde. Journalister bør kalde ting ved deres rette navn,” påpeger siger han.

Forstår ikke beviser

Beviser er ikke matematiske beviser, men noget jurister ofte er uenige om i retssager. ”På papiret er det enkelt, men i praksis er bevisførelse et af de helt centrale punkter i vores procedurer,” understreger Kristian Mølgaard som et tredje eksempel på, hvor der ofte er fejl og misforståelser.

Trine Baumbach supplerer med, at mange danskeres opfattelse af beviser stammer fra amerikanske krimier, hvor der er helt andre regler for, hvad der kan fremlægges i retssager.

Forsæt er mere end hensigt

Kristian Mølgaard understreger som et fjerde eksempel på fejl, at det juridiske forsæt rummer mere end hensigt. Det er et punkt, hvor mediernes dækning af straffesager ofte går galt.

“Hvis blot man med en almindelig viden kan sige, at det er overvejende sandsynligt at noget sker, så kan det være forsæt i straffeloven, selv om den pågældende ikke direkte havde til hensigt, at noget skulle ske,” forklarer Kristian Mølgaard.

Selvtægt

Et femte eksempel er grænserne mellem selvtægt og nødværge.

En mor lagde billedet af en blotter på nettet, nævner Trine Baumbach som eksempel på selvtægt. Moderen, Rikke Louise Andersen, fik dobbelt så meget i bøde som blotteren. Hendes bøde var på 5.000 kroner, mens blotteren slap med 2.500 kroner.

Grundlæggende er reglen i Danmark, at folk ikke må tage sig selv til rette. Hvis du bliver slået, må du ikke slå igen. Undtagelsen er, hvis det sker i nødværge.

”Det svære er grænserne i disse sager. Hvornår er det nødværge, og hvornår er det selvtægt? Det er det centrale spørgsmål, hvor der ikke er samme i praksis i Norge og Danmark,” siger hun.

Kursus for journalister

Mange andre begreber fra strafferetten kløjs journalister i.

Trine Baumbach underviser journalister på et todages-kursus i strafferet den 13-14. november i København. Hun håber, at det kan være med til at gøre mediedækningen bedre og mere præcis.

Kurset er for journalister, der dækker krimistoffet – enten som fast stofområde, eller som en del af flere områder.

No comments yet.

Skriv et svar