Journalister risikerer i stigende grad selv at blive skydeskive. Især når deres journalistik afdækker forhold, som magtfulde interesser ønsker at skjule eller dreje.
TV-dokumentaren ”Den hemmelige krig” om danske soldaters overlevering af fanger fra Afghanistan til amerikanere er et eksempel, lækagesagen et andet, undersøgelsen af forfatteres selvcensur et tredje på, at journalistens metode blev skydeskive for at aflede fokus fra historiens vinkel.
Specielt når man begynder at producere tal, data og resultater selv, påtager man sig et ansvar og bliver mulig skydeskive. Det er et væsentligt element at tage med ind i planlægningen, når man beslutter sig for en undersøgelse.
I flere tilfælde vil kritikerne forsøge at ramme den enkelte journalist ved at kritisere metoden i undersøgelsen, journalistens uvildighed, personlige forhold eller andet.
Fælder for journalister
I særlig grelle tilfælde lægger kommunikationschefer fælder ud, eller bloggere bliver sendt i byen for at svine journalisten til, hvorefter andre medier kan bruge anledningen til at lave en historie om bloggerens kritik og prøve at interviewe den kritiserede journalist.
Det er de vilkår, vi må ruste os mod. Derfor skriv aldrig under på noget, der kan tages til indtægt for politiske synspunkter. Bliv derimod tydelig med at dokumentere metode og øvrig del af processen. Gå i offensiven omkring de forsøg, der er på at miskreditere – gør dem til en historie.
Bliv i det hele taget opmærksom på at passe dit brand på nettet. Sørg for at dine historier er dokumenteret her. Og at det er let at finde og systematisere det, du står for journalistisk, mens det private bliver forbeholdt venner og familie.
Typiske fejl
Når det drejer sig om tal-analyser, er der grund til at pege på disse typiske fejl:
1. Forkerte data
Journalisten har ikke gjort tilstrækkeligt for at tjekke, om der er andre data, der er bedre, supplerer historien, eller måske viser det stik modsatte. Data er ikke renset eller valideret på anden vis.
2. Data er ikke dokumenteret
Der mangler overskrift på for eksempel regnearket, kildeangivelse og overskrift på de enkelte kolonner, ligesom der mangler nødvendige forklaringer, specielt årstal.
3. Forkerte formler
Der er brugt forkerte formler i beregningerne. Ingen har tjekket formlerne.
4. Dårlige vinkler
I analysen af data er de mest oplagte vinkler overset. I stedet er valgt en lidt inferiør vinkel.
5. Data og personinterviews i modstrid
Personinterviews siger måske det modsatte af data, og der er vinklet på dem i stedet for data. Journalisten har ikke en rød tråd, ikke forelagt data-analysens konklusioner for de interviewede.
6. Vinklen er trukket for langt eller kort
Journalisten konkluderer mere på data, end der er grundlag for. Eller mindre. Journalisten forstår ikke, hvad det præcist er, som data viser.
7. Den taktiske planlægning har haft mangler
Ofte tror journalisten, at det er muligt at nå langt mere, end der er muligt. Journalisten har ikke på forhånd et realistisk forhold til, hvad de enkelte ting tager af tid og disponeret sin tid og historie efter det.
8. Data er brugt til at konkludere almindeligheder
Efter en data-analyse når journalisten frem til en konklusion, som er almen viden og ligegyldig at bevise.
9. Historien drukner i tal
Når historien fortælles, hænger journalisten fast i de mange tal, i stedet for at fortælle menneske-historien bag. Ofte er ét tal nok. De mange data kan stå i internet-sektionen.
10. Der er ikke gjort det rigtige for at få fat i data
At skaffe rådata kræver en særlig metode med at arbejde med myndigheder. Mange giver op eller bruger blot det, der er umiddelbart tilgængeligt.
11. Data er ikke tjekket mod virkeligheden
Data skal tjekkes mod virkeligheden mindst en gang. Passer ekstremer med situationen i virkeligheden. Peger virkeligheden på, at der bør laves andre analyser.
12. Der er ikke en klar metodebeskrivelse
Denne type historier kræver en klar metodebeskrivelse, en dokumentation, der forholder sig til alle disse overvejelser. Og den kan passende lægges på nettet som dokumentation eller ”Sådan gjorde vi.”
Tak for tjeklisten!
Hvis flere følger den, så vil læserne i højere grad bliver informeret fremfor det modsatte.
Måske kunne der tilføjes endnu et punkt:
tjek spørgsmålene.
Ofte kan man ud af måden der spørges på straks fastslå, hvilke svar analysebestilleren ønsker.
Anni
facebook.com/anni.dk