På vej mod Houston

Kufferterne er pakkede, passene er tjekkede og familien er kysset farvel. I hvert fald for nogles vedkommende.
I morgen starter vi et Update-kursus her i København for 17 kursister. Først tre intensive kursusdage på Symbion i København, hvorefter vi tidlig tirsdag morgen flyver til Houston, Texas. Fra torsdag og frem til søndag formiddag deltager vi alle i IRE’s årlige konference for computerstøttet journalistik.
Både Kaas & Mulvad er i øvrigt oplægsholdere på konferencen i USA, Nils taler om “Keeping up with the Web: Alerts, RSS feeds, robots and more”, mens Tommy taler om “Global data for local stories”.
Vi har arrangeret en række uformelle møder mellem de danske deltagere og nogle af de mest markante amerikanske talere, ligesom den danske gruppe får en chance for at få en en mere uformel snak med den nye leder af IRE, Mark Horvit.
Også et besøg på den lokale avis, Houston Chronicle er der lagt ind i programmet.
Men altså – allerførst venter tre intensive dags introduktion til CAR-journalistik…

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.