Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere

tallenegemmer - Kopi
Kurset foregår 16. og 17. marts 2015 i København.

Regnearket er (meget) bedre end sit ry. Et regneark er først og fremmest en god genvej til hurtigt at finde gode historier.

Man kan naturligvis regne i et regneark, men man kan også importere, rense, strukturere og kombinere data i et regneark. Og det gør datajournalister hele tiden.
Kurset er det grundkursus i regneark, som vi både kan se og høre, at mange journalister efterspørger, og endnu flere vil have gavn af.
Også for dig, der vil videre til andre og mere hypede værktøjer i datajournalistens værktøjskasse, er et elementært kendskab til, hvordan man bruger et regneark, den bedste bagage.

Vi lærer dig – helt fra grunden – hvad enhver journalist bør kunne:

  • At håndtere data i et regneark
  • At lave enkle beregninger ved hjælp af formler
  • At sortere, så vi kan fokusere på ekstremerne, hvor der kan være gode historier
  • At bruge pivottabeller, så vi hurtigt kan tjekke vinkler i selv meget store datasæt.
  • At importere og rense data, vi henter på nettet eller i pdf-filer.

Vi arbejder med data, der har været brugt i journalistik, og vi tænker først og sidst på at finde de gode historier i tallene.
Kurset indeholder oplæg og mange øvelser.

Forudsætninger: Ingen – kurset er for begyndere. Du skal medbringe din egen computer på kurset, og der skal være installeret et regnearksprogram på den. Der findes gode gratis programmer, vi kan henvise til.
Kursusledere: Tommy Kaas og Nils Mulvad
Varighed: 2 dage.
Sted: København
Tidspunkt: 16. og 17. marts 2015
Pris: 4990 kr.

Tilmelding: Er din arbejdsplads medlem af Pressens Uddannelsesfond, skal du tilmelde dig på den ny portal. Du kan læse om kurset nu, men først tilmelde dig fra 17. november.
Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

(Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning i løbet af kurset. Prisen er ex. moms. Vi fakturerer i forbindelse med tilmelding til kurset)