Nu kommer realtime data – og sådan bruger du dem

Kurset foregår 9. og 10. juni 2015 i København.

Dette kursus dækker et område, vi tror, der bliver rigtig megen interesse for fremover. Det er helt nyudviklet, for vi kender ingen, der har undervist i emnet. Men det er vigtigt.

Engang var de data, vi fik fra myndigheder, som regel gamle og afleveret i et regneark eller en database. I dag har vi adgang til mange typer data, som opdateres løbende. Det kan fx være myndigheders data om forurening eller trafik. Det kan være data, vi selv samler ind via crowdsourcing, rundspørger og web-formularer. Eller det kan være de data, der vælter ud af de sociale medier – fx tweets, instagramfotos eller andre typer opdateringer. Den slags data har vi som journalister brug for at kunne samle, analysere og visualisere i realtid.

På kurset gennemgår vi eksempler på, hvordan man:

  • indsamler
  • analyserer
  • og visualiserer “live” data.

På kurset prøver du selv det hele, og vi giver dig værktøj med, så du selv kan gå videre, når du kommer hjem.
Kurset består af korte oplæg og mange praktiske øvelser. Vi venter også at se en enkelt gæsteoplægsholder fra en af de myndigheder, der er begyndt at stille data til rådighed på denne nye måde.

Forudsætninger: Du skal have et elementært kendskab til regneark. Du skal medbringe din egen computer på kurset.
Kursusledere: Tommy Kaas og Nils Mulvad
Varighed: 2 dage
Sted: København
Tidspunkt: 9. og 10. juni 2015
Pris: 4990 kr.

(Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning i løbet af kurset. Prisen er ex. moms. Vi fakturerer i forbindelse med tilmelding til kurset)