Kurset foregår 18. og 19. maj 2015 i København.
Man siger, at robotter og algoritmer kommer til at udføre det journalistiske rugbrødsarbejde. Men nogen skal lave robotterne og skrive algoritmerne – og vi mener, at journalisterne skal være med i den udvikling.
Dette kursus vil både gøre kursisterne klogere på, hvad fremtiden bringer – og de vil lære, hvordan de selv kan blive en del af den.
Kursisterne vil med praktiske øvelser lære, hvordan de kan skrive mange historier på en gang. De kan fx skrive én tekst, der – når den bliver vist på nettet – vil være målrettet hver enkel af de 98 kommuner – eller hver enkelt af de 2200 sogne.
Traditionel journalistisk vinkling og skrivestil udgør 80 procent af metoden, men man skal være i stand til at tænke systematisk og kombinere de journalistiske ord med kode for at kunne overskue det færdige resultat.
Selv om vi taler om kode, er dette ikke et programmerings-kursus. Kurset handler heller ikke ikke om matematik, men en del om logik.
Kursets form er oplæg, diskussion og praktiske øvelser. Både i grupper og på egen hånd.
Du lærer:
- at skrive og overskue scripts og algoritmer, der samler overskrifter, brødtekst og kode
- at indføje de færdige scripts i interaktive grafikker i Google Fusion.
Forudsætninger: Du skal have et elementært kendskab til regneark. Du skal medbringe din egen computer på kurset.
Kursusledere: Tommy Kaas og Nils Mulvad
Varighed: 2 dage.
Sted: København
Tidspunkt: 18. og 19. maj 2015
Pris: 4990 kr.
(Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning i løbet af kurset. Prisen er ex. moms. Vi fakturerer i forbindelse med tilmelding til kurset)