Det er ikke svært: Sådan analyserer og visualiserer du twitterstrømmen

Kurset foregår 8. juni 2015 i Horsens.

Danskerne sendte mange flere tweets, da Luis Suarez satte tænderne i en modstander, end da der blev scoret brilliante mål under VM.

Det viste en simpel optælling af tweets, der blev sendt afsted med hashtagget #sambabold.

Hvert eneste sekund bliver der i snit sendt omkring 6000 tweets. Men hvornår twitter folk – og om hvad? Og hvordan er de forbundet? Det er også en opgave for journalisterne at kunne beskrive.
Du kan – baseret på tweets – lave dine egne analyser og din egen grafik, som kan være statisk eller ’live’, så den opdateres, mens tingene sker.

I løbet af dette dagskursus bliver du introduceret til forskellige værktøjer, så du kan hente, analysere og lave grafikker på baggrund af tweets.

Vi skal bl.a. arbejde med:

  • Archivist
  • R og RStudio
  • Google Spreadsheet
  • Google Fusion Tables

Forudsætninger: Du skal have et elementært kendskab til regneark. Du skal medbringe din egen computer på kurset.
Kursusledere: Tommy Kaas og Nils Mulvad
Varighed: 1 dag.
Sted: Horsens
Tidspunkt: 8. juni 2015
Pris: 2495 kr.

(Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning i løbet af kurset. Prisen er ex. moms. Vi fakturerer i forbindelse med tilmelding til kurset)