Datajournalistik rejser mod vest

Lær datajournalistik i skyggen af the Gateway Arch

Tag med en uge til St. Louis i USA. Få en introduktion til datajournalistik og deltag i NICAR-konferencen, hvor du møder de bedste amerikanske data-journalister. Har du før været med os til USA, så er her chancen for at komme videre med de nyeste teknikker.

Gateway Arch sunrise 1

Vi flyver til USA søndag den 19. februar 2012 og starter mandag med tre dages intensiv træning og fortsætter umiddelbart efter til konference med toppen af amerikansk datajournalistik. Det hele foregår i St. Louis, Missouri.

For nybyggerne i USA i 1800-tallet var St. Louis porten til vesten. Det var herfra, de store hestevognstog kørte ud for at erobre nyt land. I dag markeres det med den 192 meter høje bue Gateway to the West (eller Gateway Arch) – det højeste menneskeskabte monument i USA.

St. Louis er en storby på næsten 350.000 indbyggere, mens der i Greater St. Louis bor næsten tre millioner mennesker, hvad der gør den til det 16. største byområde i USA. Mississippi-floden skærer byen igennem i to halvdele – en del i staten Missouri og en del i staten Illinois.

Både kursus og konference kører på samme hotel i byens centrum – tæt på Gateway Arch og St. Louis bedste indkøbs- og restaurantområde.

Tidligere talte vi om computerstøttet journalistik (CAR), som især var avancerede analyser i regneark og databaser. I dag taler vi mere bredt om datajournalistik, der fokuserer både på kontinuerlig indsamling af data og sammensmeltning af analyse og præsentation på web i smarte, interaktive grafikker og kort, fuldt integreret med alle andre fortælleteknikker på web.

Google Fusion
Vi vil i kursusdelen lægge vægt på de mange muligheder, det gratis Google Fusion giver os, så du selv bliver i stand til at bruge det, når du kommer hjem. Med dine data i Google Fusion kan du let lave lækre interaktive kort-præsentationer til dit medies web-site.

Når vi i år har lagt hele kurset inklusive undervisning i St. Louis, giver det os muligheder for at inddrage amerikanske gæstelærere fra IRE undervejs. Kurset består i alt af tre dages undervisning og tre en halv dags konference. Undervejs skal vi også se lokale journalister over skulderen.

Vi besøger deres arbejdsplads, før vi tager hul på den 3,5 dag lange konference, hvor du får lejlighed til at stifte bekendtskab med den bedste data-journalistik i dag.

Bedste konference i mange år
Mange danske journalister har i de senere år været på dette kursus, som vi i flere år har kørt i forbindelse med den store årlige konference for car-journalistik i USA. Vi har fuldstændig ændret indholdet af undervisningen, så kurset retter sig mod de nyeste metoder. Kurset er derfor velegnet både til begyndere og til de, der allerede har prøvet turen.

Indholdet af konferencen udvikler sig hele tiden, men særlig sidste år skete der en grundlæggende fornyelse inden for emner og talere. Konferencen 2011 blev derfor kaldt den bedste i mange år og blev rost for sit skift, som fortsætter yderligere til næste forår.

Kurset og konferencen plejer at være en rigtig god oplevelse for kursisterne. De får ny viden og et godt netværk, ikke bare til danske ligesindede kolleger, men også til amerikanske journalister i superligaen.

Indhold:

Gennem tre dages intensiv undervisning fører vi dig ajour med teknikker og terminologi, før vi deltager i NICAR-konferencen, der er arrangeret af den amerikanske forening for undersøgende journalistik, IRE. Inden konferencen begynder, hjælper vi dig med at vælge mellem de mange oplæg og undervisningsmuligheder.

Hvad enten du er blank på området eller mere erfaren med lyst til at lære nye værktøjer at kende, er der masser at hente – ikke mindst inspiration og ideer til mange nye historier.

Helt konkret får du:

• Kendskab til nye værktøjer, som du kan bruge, når du kommer hjem
• Du deltager i 3,5 dages konference – hvor der er masser af tilbud at vælge mellem.
• Amerikanske gæstelærere – bl.a. om hvordan amerikanske web-kilder kan give os solo-historier
• Vi arrangerer møder mellem den danske gruppe og udvalgte amerikanske top-journalister
• Et års medlemskab af IRE – og adgang til et globalt netværk af kolleger, du fremover kan trække på.

Se IRE’s omtale af NICAR 2012.

Kursus- og konferencehotel:

St. Louis Union Station Marriott
One St. Louis Union Station
St. Louis, MO 63103

Praktiske oplysninger
Afrejse søndag 19/2 2012 fra København (eftermiddag)
Hjemkomst mandag 27/2-2012. (eftermiddag)
Pris 40.000 kroner

Kursusafgiften på 40.000 kroner dækker fly mellem Kastrup og St. Louis samt anden nødvendig transport i USA. Syv nætters ophold på konferencehotellet i USA, indmeldelse i IRE og deltagelse i konferencen, tre dages kursus, besøg på medier op til konferencen samt andre særlige arrangementer og introduktioner til oplægsholdere undervejs. Hertil skal du lægge transport mellem dit hjem og Københavns Lufthavn, samt forplejning i USA.

Det er muligt at søge Pressens Uddannelsesfond (PU) og Ophavsretsfonden om støtte til kurset, så det kan komme betragteligt ned i udgift for din arbejdsgiver. Hvis de to fonde støtter maksimalt, får du dækket mellem 1/2 og 2/3 af udgiften. Se her, om du er søgeberettiget til PU, hvor du skal bruge ansøgningsskema A.
Skal du have hjælp til disse ansøgninger, så kontakt Tommy eller Nils på post@kaasogmulvad.dk

Afrapportering til PU sker undervejs på kurset i form af fælles erfaringsopsamling på en blog.

Kursuslærere: Tommy Kaas og Nils Mulvad – Kaas & Mulvad

Tilmelding og praktiske oplysninger:

Henriette Hansen, Update
tlf.: 89 440 562
e-mail: hh@update.dk
Tilmeldingsfrist: 1. december 2011.

UPDATEs side med beskrivelse og link til online-tilmelding:

http://www.dje.dk/FMPro?-DB=kurser.dje&-Lay=14&-Format=kursusaktuel.html&Kursusnr=1201941339&-Find

Husk visum: Se regler her.

TILMELDINGEN ER BINDENDE
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start. koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

TILMELDINGEN ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start. koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.