“The Power Of Audio” a Masterclass with Susanne Reber

fortaelmedlyd

Kurset foregår 8. til 10. maj i København.
Spekulerer du over, hvordan du kan få dine historier fortalt som overbevisende radio-fortællinger? På et intensivt tre-dages kurser underviser en af verdens bedste radio-fortællere i at kombinere lyd og undersøgende journalistik.

Du lærer:

  • Hvordan arbejder du med kilderne i lydfortællinger
  • Hvordan screener du karakterer, der kan bære en lydfortælling
  • Hvordan får du lyden til at leve i et interview
  • Hvordan får du lyd til at blive til fortælling
  • Hvordan bygger du scener og følelser ind i din tekst til speek
  • Hvordan du vurderer ideer og indgår i workflow

Radio er i gang med en ny bølge med shows og podcast som Serial og Reveal. Vi har fået skaberen af Reveal til at komme til Danmark for at tilbyde en masterclass i lyd som journalistisk metode.

Susanne Reber har arbejdet med undersøgende journalistik og kvalitetsjournalistik i radio i hele sin professionelle karriere. Først i 23 år i canadiske CBC, derefter tre år som chef i amerikanske National Public Radio og nu som med-skaber af Reveal – et undersøgende ugentlig radioprogram i USA, der bliver sendt på over 300 radiostationer og som har en stigende lytterskare som Podcast på Itunes.

I Reveal har hun mikset alle sine erfaringer fra tidligere jobs med radio og undersøgende journalistik og skabt en voksende stemme for undersøgende kvalitetsjournalistik i USA.

Kurset er for radiojournalister og for andre journalister, som vil lære at fortælle deres historier med lyd. Du skal være interesseret i at bruge styrken og intimiteten i den menneskelige stemme i journalistik.

Træningen vil dække de mest centrale områder af moderne radioproduktion til serier og podcast.

På kurset vil der kun være begrænset fokus på tekniske spørgsmål som redigeringssoftware, smartphones og lignende. Fokus vil i stedet være på historiefortælling i lyd. Og på lyd generelt som et element i multimedie-fortællinger.

Forudsætninger: Kurset er målrettet radiojournalister og alle, der bruger lyd som element i fortællinger – eller som ønsker at gøre det. Du behøver ikke have særlige tekniske forudsætninger for at deltage.

Kursusleder: Susanne Reber
Varighed: 3 dage
Sted: København
Tidspunkt: 8., 9. og 10. maj 2017
Pris: 9985 kr.

(Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og morgenmad, frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.)

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

Se kurset hos Mediernes Efteruddannelse

TILMELDINGEN ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.