Når magten bliver afsløret

Morten Pihl og Lars Nørgaard Pedersen

UDSOLGT! Kurset foregår 21. – 25. november 2022 i København.

Få en række håndgribelige redskaber fra den undersøgende journalistiske metode. Værktøjerne kan både bruges til at løbe fra alle konkurrenterne på dagen eller til at lave årets sag.

“Kæmpe fan. Simpelthen så godt et kursus!”

“Det bedste kursus jeg har været på. Jeg havde tårnhøje forventninger og blev alligevel positivt overrasket.”

“Både Morten, Lars og oplægsholderne var fremragende. Det var grundigt, systematisk, helt vildt spændende og umådeligt brugbart.”

Sådan lød et lille udpluk af kommentarerne i evalueringen af kurset ”Når magten bliver afsløret” i 2021. Vi har gennemført kurset en række år, og hver eneste gang er tilbagemeldingerne ustyrligt positive.

Efteruddannelseskurset præsenterer i løbet af en uge en stribe værktøjer inden for den undersøgende journalistik. En gennemgående pointe for kurset er, at undersøgende greb fra månedslange journalistiske satsninger ofte kan overføres og anvendes til lynhurtig nyhedsjournalistik på dagen – på lokale, regionale og landsdækkende medier.

Kurset ledes af Morten Pihl fra Jyllands-Posten og Lars Nørgaard Pedersen fra Berlingske – tilsammen har de modtaget Cavlingprisen fem gange. Udvalgte gæsteforelæsere vil også indgå i forløbet.

Kurset er bygget op om tre hovedspor:

– En detaljeret gennemgang af en række af de største journalistiske sager de seneste år. De udvalgte satsninger omfatter primært regulære afsløringer, men også større fortællende satsninger og onlineprojekter. Der vil ligeledes blive sat fokus på hurtig undersøgende journalistik på dagsaktuelle emner. Om hvordan du løber fra konkurrenterne på en fællesdagsorden.

– Opbygning af værktøjskasser til kursisterne med konkrete, anvendelige greb. For eksempel til indkapsling af historier, aktindsigt og kildehåndtering.

– Øvelser, hvor kursisterne bliver mødt med udfordringer og dilemmaer.

Der er et tæt samspil mellem de tre hovedspor: Vi tager kursisterne gennem nogle af de største sager i Danmark i nyere tid og giver et indblik i, hvordan disse sager blev virkeliggjort og forløst. Gennemgangen af sagerne bidrager til de håndgribelige metodiske greb og værktøjskasser, og flere af øvelserne har afsæt i udfordringer fra de belyste sager.

Kurset giver dig bl.a. indsigt i:

  • Den grundlæggende undersøgende metode.
  • En introduktion til en særdeles systematisk tilgang til undersøgende journalistik.
  • Startpunkter: Hvor jeg skal lede efter mine historier – hvor er der størst sandsynlighed for at finde en afsløring.
  • Hvordan jeg udvælger, hvilke tip eller spor jeg skal forfølge.
  • Hvordan jeg bruger mine aktindsigtsmuligheder optimalt.
  • Hvordan jeg skaffer afgørende dokumenter.
  • Hvordan jeg håndterer fortrolige og hemmelige kilder.
  • Hvordan embedsmænd kan formulere sætninger, som reelt betyder noget andet, end man umiddelbart tror.
  • Hvordan jeg formidler mine undersøgelser.

På kurset lærer du:

  • at arbejde systematisk og metodisk med research, der går i dybden.
  • at håndtere centrale kilder.
  • at bruge offentlighedsloven optimalt.
  • at holde fast i historierne i en presset hverdag.
  • at tænke taktisk, strategisk i forhold til tilrettelæggelsen af research, kontakt af kilder og publicering.
  • at brede en konkret historie ud til en større og mere principiel historie.

Hvem kan deltage:

Kurset henvender sig til journalister, som gerne vil i gang med eller blive bedre til undersøgende journalistik. Men reelt henvender kurset sig til alle journalister, fordi grundtanken bag kurset er, at undersøgende journalistik ikke er en selvstændig disciplin, men først og fremmest original og godt tænkt journalistik.

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. En af aftenerne giver vi aftensmad.

Kursusledere: Lars Nørgaard og Morten Pihl
Varighed: 5 dage
Sted: København.
Tidspunkt: 21. – 25. november 2021
Pris: 14.975 kr. (+ moms)

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.