
Branchen forandrer sig, arbejdspladser skifter retning, AI er et vilkår og det kan være svært at vide, om man skal holde fast, skifte spor – eller genopfinde sig selv dér, hvor man allerede er. Er der andre opgaver på arbejdspladsen, du har lyst til at byde ind på? Det er tid til status. Få mod til at tænke nyt og til at se dine ønsker i øjnene.
Helle Lysters kursus er for dig, der vil holde fast i dig selv – og samtidig turde bevæge dig. For dig, der vil bruge din erfaring som en styrke, ikke en mur. Som ønsker aktivt at tage ansvar og skabe et arbejdsliv, der giver mening de næste mange år. Samtidig er det en gave til de ledere, der ønsker at fastholde værdifulde medarbejdere, styrke trivsel og undgå dyre rekrutteringsprocesser.
Du har sikkert 10-15 år erfaring, håndværket sidder på rygraden, og du har opbygget en naturlig autoritet i redaktionen. Men netop den autoritet kan også have en pris, hvis ekspertise og rutiner udvikler sig til vanetænkning. Ofte uden at opdage det kan man komme til at isolere sig fra kolleger, nye idéer og alternative arbejdsformer og samarbejder.
Kurset afholdes som internat-kursus over tre dage i smukke omgivelser i Middelfart. Her kan du hente inspiration ved at udveksle erfaringer i et fortroligt/trygt rum med jævnaldrende kolleger på tværs af arbejdspladser. Rammerne er meget fine, og maden er god.
Få hjælp og tid til at reflektere over dine muligheder og bliver klogere på dine personlige og faglige kompetencer. Få prikket til de blinde vinkler, der kan opstå med årene. Karriere behøver ikke kun at handle om at gå opad i hierarkiet.
Indhold i kurset
Vi kortlægger de ressourcer, færdigheder og styrker, som du og de andre deltagere har. Vi ser, om de skal bruges til at redefinere dine opgaver og dit job, så du oplever mening og mestring.
Vi får besøg af gæster fra mediebranchen, som har foretaget et sporskifte – og inspireres af deres overvejelser og erfaringer.
Vi får evt. besøg af en yngre chef, som fortæller om hvordan man som medarbejder hjælper chefen med at spille sig god.
Gennem konkrete øvelser og en enkelt test bliver du klogere på dig selv. Vi arbejder med forskningsbaserede karakterstyrker, som giver energi, når vi får dem i spil, men dræner os, når de ikke aktiveres.
Det er ikke på dette kursus, du lærer om AI eller at lave højkantsvideo, men her får du tid til at overveje, hvordan du vil forholde dig til et arbejdsmarked i hastig udvikling og forandring. Her handler det om at kigge på sit mindset og mod – og hvordan man får nye vaner. Kort sagt: Større selvindsigt.
Kurset afsluttes med at hver deltager laver en individuel handlingsplan og bliver coached på den.
Kurset giver deltagerne mulighed for at:
- blive bevidste om deres faglige og personlige kompetencer – også dem, de selv har glemt
- undersøge, om næste skridt er et sporskifte, en ny rolle eller en justering af vaner og mindset
- forstå, hvordan man som erfaren kan samarbejde bedre med yngre kolleger og nye kræfter
- bruge sin autoritet konstruktivt uden at isolere sig eller blive “erfaringsramt”
- skabe et sundt spændingsfelt mellem egne længsler og organisationens mål
- arbejde med forandringsimmunitet og de mekanismer, der holder os fast i gamle mønstre
- få mod til at se egne skjulte ønsker i øjnene og formulere konkrete “possible selves”
- vende tilbage til arbejdspladsen med ny energi, inspiration og handlekraft
For virksomheden betyder det:
- en medarbejder, der er afklaret, motiveret og bedre til at stille præcise krav
- en kollega, der kan bruge sin erfaring aktivt og spille andre gode
- en stærkere kultur, hvor både nye og erfarne kræfter trives
- mulighed for at udvikle medarbejderen i stedet for at udskifte dem
Tag nogle dage ud af kalenderen for i samspil med andre at gøre status over arbejdsglæden. Bliv mere bevidst om hvad du vil søge hen imod i stedet for kun at ville væk fra. Så du står stærkere til de kommende udfordringer.
Kursusleder: Helle Lyster
Varighed: 3 dage
Sted: Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart
Tidspunkt: 5., 6. og 7. oktober 2026
Pris: 17.185 kr. ekskl. moms.
Prisen omfatter: Selve kurset med undervisning og undervisningsmaterialer, to overnatninger på kursusstedet “Huset” ved Middelfart, alle måltider samt vand, kaffe og kage i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms
Tilmelding hos Mediernes Efteruddannelse fra 11.maj 2026.
Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.
TILMELDING ER BINDENDE
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.
