Amerikanske medier i skudlinjen – rejsekursus til Washington, D.C.

Kurset er udsolgt – men vi gentager det i en let udbygget udgave fra 22. – 29. sept. 2018. Læs mere…

Hvordan skal en ansvarlig presse reagere på et fænomen som Donald Trump? Det spørgsmål er i centrum, når vi møder en række helt centrale aktører i Washington, D.C. lidt mere end et år efter, at Trump blev indsat.

Vi rejser ind i det, USA’s præsident selv kalder en ‘sump’ – magtens centrum i verdens mægtigste land. Her møder vi journalister, analytikere og politikere, der tilsammen hjælper os med at forstå de nye spilleregler for pressen i USA. Undervejs diskuterer vi også, hvornår og i hvor høj grad de samme fænomener vil komme til Danmark.

Overskrifterne fra USA er chokerende for enhver tilhænger af en fri presse. Præsident Donald Trump har kaldt journalister ‘fjender af folket’. Reportere er blevet bedt om at slette billeder taget af demonstranter i det amerikanske senat. Nyheder kaldes falske hver dag.

Antallet af overgreb på journalister ser ud til at være stigende.

På trods af presset har nationale aviser som The Washington Post og New York Times set antallet af abonnementer gå kraftigt op. En barsk krig på afsløringer er i fuld gang mellem de to institutioner og journalister i Washington D.C.  Medierne har aldrig haft mere travlt.

Hvordan er det at dække denne administration, hvor nyheder opstår hvert andet minut? Hvordan forsøger de garvede nyhedsredaktionen og de aggressive nonprofit undersøgende journalistcentre at håndtere alt dette?

For at finde svar tager vi en uge til den amerikanske hovedstad, hvor vi vil mødes med erfarne nyhedsredaktører og journalister.

Vi besøger og diskuterer med journalister på bl.a. Washington Post, National Public Radio, American University’s Investigative Reporting Workshop og Scripps Washington Bureau. Vi besøger amerikanske tænketanke, lobbyister, den amerikanske kongres og senat, arkiver og nationale museer.

Det bliver en uge, du vil ikke gå glip af. Vi vil dog også have tid til sociale aktiviteter i en by, der kan prale af nogle af verdens mest berømte museer og monumenter.

Syv dages intenst program

Kurset varer syv intensive dage. Vi rejser med SAS søndag den 29. april klokken 12.00 fra Kastrup til Washington DC, hvor vi lander klokken 15.00. Vi har det første møde søndag aften og den sidste session midt på dagen fredag. Fredag den 4. maj flyver vi retur til København klokken 17.15 med ankomst lørdag morgen klokken 7.15.

I Washington bor vi på det nyåbnede Hyatt Place, centralt placeret ved National Mall på 400 E Street SW. Hotelopholdet er inklusive morgenmad.

Sådan forbereder du dig bedst

Vi rundsender før kurset en mindre samling af artikler og links, så kursisterne på forhånd kan orientere sig i de centrale diskussioner og de vigtigste trends de seneste år – og følge relevante nyhedssites op til kurset.

Forudsætninger

Kurset foregår på engelsk. Det retter sig mod journalister og redaktører, der gerne vil hente inspiration, ny viden og nye metoder.

Prisen omfatter flytransport til og fra Kastrup, hotel med morgenmad, alle møder og enkelte måltider i løbet af kurset. Som hovedregel er din forplejning dog for egen regning. Der tillægges ikke moms på prisen.

Kursusledere: Jakob Nielsen og Susanne Reber

Varighed: 7 dage

Sted: Washington, D.C.

Tidspunkt: 29. april – 5. maj 2018

Pris: 32.000 kr.

Om kursuslederne

Jakob Nielsen er en af Danmarks mest erfarne USA-reportere, der selv boede i Washington D.C. i tre år som korrespondent for Politiken. I dag er han chefredaktør på Altinget og en hyppigt anvendt analytiker af den politiske udvikling i USA. Han er uddannet journalist 1994-98 og har siden arbejdet journalistisk med dansk, europæisk og amerikansk politik. Han var politisk redaktør for Politiken 2003-06 og har været avisens korrespondent i både Bruxelles og Washington. Han har endvidere været avisens indlands- og forsideredaktør. Han har også udgivet en guide til EU samt biografierne ‘Helle For Magten’ og ‘Outze i Krig’.

Susanne Reber er ansvarshavende redaktør i Reveal, Center for Investigative Reporting. Førhen har hun ledet den første undersøgende redaktion på NPR, og inden da tilbragte hun 23 år på Canadian Broadcasting Corp. med forskellige redaktionelle lederroller. Hun selv og hendes programmer har vundet en lang række nationale og internationale priser, herunder flere Peabody Awards, en Polk Award og en Robert F. Kennedy Award. Susanne Reber bor selv i Washington og har et indgående kendskab til de centrale amerikanske medier.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Foto: Nicolas Raymond,  Flickr