Nyhedsbrev 27. november 2012

Tilmeldingsfrist til årets USA-kursus – NU!

Datajournalistik er hot som aldrig før. Du kan med ét hug selv komme i gang. Tag med os en uge til Kentucky USA – tre dages kursus og tre en halv dages konference. Det hele foregår fra 24. februar til 4. marts 2013.

For både Tommy Kaas & Nils Mulvad har det at deltage i NICAR-konferencer i USA været af uvurderlig betydning i forhold til at lære nyt, følge med i udviklingen og grundlægge et værdifuldt netværk blandt de førende journalister i USA.

Sidste frist for tilmelding er på mandag morgen. Læs mere om program, pris, støttemuligheder etc. Kurset udbydes af Kaas & Mulvad og er altså ikke med i UPDATE-kataloget. Tilmelding direkte til os på post@kaasogmulvad.dk

http://kortlink.dk/kaasogmulvad/brqh

 

Overflod af visualiseringsværktøjer

Her er et par sammenfatninger af nogle af de mange gode og ofte gratis måder at visualisere data på:

http://www.netmagazine.com/features/top-20-data-visualisation-tools

 

Denne udmærkede liste fra Computerworld er fornylig blevet opdateret. 30 gratis datavisualiseringsværktøjer:

http://www.computerworld.com/s/article/9214755/Chart_and_image_gallery_30_free_tools_for_data_visualization_and_analysis

 

 

Stigende interesse for Web-scraping

At kunne “skrælle nettet” kan være rigtigt smart – fx er det praktisk at kunne, hvis man uden at bruge alt for megen tid vil holde styr på samtlige akutjob, der udbydes på jobnet.dk Ved hjælp af web scraping samler vi løbende alle opslag om akutjob sammen, så vi hele tiden har en opdateret pulje af samtlige udbudte job – også efter at de er forsvundet fra jobnet.dk, fordi ansøgningsfristen er udløbet.

 

Vi mærker en fornyet og forøget interesse for web-scraping. Den 17. november holdt Nils Mulvad oplæg om emnet på den europæiske konference for undersøgende journalistik i Antwerpen. Vi mærker også en interesse for at gå i gang med at bruge programmeringssproget python til at bygge scrapere, som vi tidligere har holdt et par kurser i.

Hvis der er nogle blandt nyhedsmailens læsere, der er interesserede i, at vi slår et kursus op (fx gennem UPDATE), så giv os besked.

Selv satser vi en del på de helt nye funktioner i Kapow, som gør det langt lettere at hente data fra sociale medier.

Se Nils Mulvads links og sammenfatning:

https://www.kaasogmulvad.dk/english/scraping-for-data/

 

Journalisterne kaster sig over Twitter

Fagfestivalen gav heldigvis mange journalister lyst til at prøve kræfter med Twitter. Det er også helt tydeligt, når vi underviser, at mange flere end tidligere har lyst til at prøve, hvad det hele går ud på.

Journalisten Ernst Poulsen har samlet 1000 danske journalister, der er på Twitter. http://ernstpoulsen.wordpress.com/2012/11/05/her-er-728-danske-journalister-pa-twitter/ (jo, der ér 1000 på listen…)

For nye tweeps kan der findes mange gode råd i:  www.twitterguide.dk

Og har man brug for lidt moralsk opbakning, så se dette hyldestkvad af Tommy Kaas om at gå fra overordentlig skeptisk til voldsomt begejstret:

https://www.kaasogmulvad.dk/2012/06/hvordan-jeg-blev-vild-med-twitter/

 

Masser af internationale data

Sammen med Brant Houston, knight-professor fra University of Illinois, gennemgik Nils Mulvad den 16. november mulighederne for globale data og samarbejde om dem på den europæiske konference for undersøgende journalistik i Antwerpen.

Se de mange link til data og eksempler:

https://www.kaasogmulvad.dk/english/good-data-sources-and-methods/

 

Fællestræk ved dækning af begivenheder og undersøgende journalistisk

Se denne sammenfatning om disse fællestræk. Det gælder om at opsamle strømmen fra de sociale medier, mens det sker og at lave interaktive præsentationer.

https://www.kaasogmulvad.dk/english/covering-events-and-investigative-journalism-melts-together/

 

Ny side om eventbaseret innovation

Som en del af udviklingsarbejdet med at dække begivenheder med sociale og mobile medier har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sammen med Active Institute åbnet en engelsksproget side til at opsamle erfaringerne. Her er der fokuseret på hver enkel begivenhed. Her ud fra omtaler websiden metoder og erfaringer.

http://eventbasedinnovation.org/

 

Bedre brug af sociale medier

Vi udskiller nu undervisningen i research i sociale medier som et selvstændigt kursus. Tidligere har det foregået som en del af avanceret internet. Emnet har også været behandlet på kurset i datajournalistik. Men det vokser. Vi underviser nu i, hvordan man søger i sociale medier, og også hvordan man selv bruger sociale medier som journalist. Første gang til foråret. Vi kører også kurser for andre faggrupper. Onsdag kører vi for eksempel et kursus for advokater i at bruge sociale medier – og vi gør det også gerne for andre faggrupper.

UPDATE-kurset: Research i sociale medier:

http://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/view/research-i-sociale-medier (Aarhus)

http://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/view/research-i-sociale-medier-0 (København)