Nyhedsbrev 26. april 2016

Kære alle

Vi åbner med en god nyhed. Og ønsker jer ellers en god og produktiv dag.

 

Landsrettens kendelse: Endelig og fuldstændig sejr i MRSAretssag
Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har endeligt og fuldstændigt tabt alt i retssagen om de resistente svinebakterier MRSA, fremgår det af en kendelse fra Østre Landsret. Men sagen har måske gjort det umuligt at slippe af med MRSA.
Læs artikel på Aabenhedstinget.

 

Nyt kursus samler netjournalistikkens grundlæggende elementer

Et af vore nye kurser til efteråret er målrettet journalister, der aldrig rigtig er kommet i gang med net-journalistik. Nemlig kurset ”Genstart – som web-journalist”, der kører som to fem-dages kurser.

DJ’s nye YouGov-undersøgelse har bekræftet to ting: Dels benytter mange sig ikke eller kun i begrænset grad af efteruddannelse. Dels er de to efteruddannelses-emner, der efterspørges mest: ”Digitale medier/web” og ”Sociale medier”.

Kurset ”Genstart – som web-journalist” er målrettet gruppen, der måske ikke har fået efteruddannet sig. Og indholdet af kurset er i høj grad digitale og sociale medier.

Kender du nogen i gruppen, så hjælp os meget gerne – fortæl dem, at kurset findes. De finder måske aldrig ud af det selv.

Det kunne også være, at det var noget for dig?

Læs mere på Mediernes Efteruddannelses portal.

 

 

En stribe All-Time Greatest Interaktive Hits

Et foredrag om datavisualisering gav anledning til at trække en række gode interaktive projekter frem. Her er nogle, der stadig imponerer.

Chris Whong: NYC Taxis: A Day in the Life

The New Yorker: Inequality and New York’s Subway:

Bloomberg: What’s Really Warming the World?

The Upshot: You Draw It: How Family Income Predicts Children’s College Chances:

 

 

Game of Thrones analyseret

Så er det tid for en ny sæson af Game of Thrones. HBONordic melder om overbelastning, Politiken forsikrer læserne om, at GoT også er for intellektuelle. Og her er en analyse fra britiske Mirror af, hvilke karakterer der dominer serien på forskellig vis. ”And you may be surprised,” som overskriften lokker.

 

 

Økonomisk pres betød ny kurs for undersøgende center
Vi besøgte det californiske undersøgende center, CIJ, tidligere på året med en gruppe danske journalister og har kort nævnt, hvordan det har haft succes med det undersøgende radioprogram Reveal. Her går Columbia Journalism Review i dybden og fortæller historien bag beslutningen om kursændringen.

 

 

Fra ide til færdig bog – igen!

14 kursister med lige så mange ideer til bøger var på plads, da vores nyudviklede kursus ”Fra ide til færdig bog” fik sin debut sidste uge. Programmet var tætpakket, og vi var spændte, men det lykkedes, kan vi se af evalueringerne:

”Bredden i oplæggene var virkelig godt – vi hørte om mange forskellige erfaringer og indfaldsvinkler.”

”Jeg var rigtig godt tilfreds med den måde, vi kom omkring alle indfaldsvinkler til det at udgive en bog.”

”Michael Holbek var helt vildt specifik, velforberedt og struktureret. Hans indlæg var hands-on og lige til at bruge.”

Det kan I roligt arrangere igen!”

Og det gør vi så.

Nåede du ikke at tilmelde dig kurset, får du en chance mere, når vi gentager kurset sidst i november. Omtale kommer op i løbet af få dage.

 

Brænd igennem – gode råd fra en ekspert

Kurset ”Fra ide til færdig bog” kulminerede med et inspirerende oplæg fra jazzpianist, fundraiser men først og fremmest brandingekspert Maiken Ingvordsen, som gav konkrete råd om, hvordan vi markedsfører os selv som forfattere eller journalister – og hvilken betydning det har, at vi forstår at udvikle og pleje vores eget personlige brand.

Maiken Ingvordsen har senest skrevet bogen ”Original – personlig branding & synlighed”, og den er bestemt værd at læse. Hendes egen hjemmeside indeholder også mange brugbare råd. Fx i artiklen: 32 håndplukkede måder at få flere likes på din Facebookpage 2016

 

Ny kurser i efteråret

Hos mediernesefteruddannelse.dk kan du fra i dag se alle efterårets kurser. Er din arbejdsgiver medlem af PU, kan du først tilmelde dig kurserne 10. maj – og det skal ske via mediernesefteruddannelse.dk.

Er din arbejdsgiver ikke medlem af PU, kan du sagtens tilmelde dig direkte hos os nu. Vi har 13 kurser med i efterårssæsonen.

 

I 2. halvår af 2016 tilbyder vi disse åbne efteruddannelseskurser. Klik for at læse mere:

 

London: Dristige formater og barske historier (5 dage, London)

Konkurrencen presser de engelske medier til barske historier, nye dristige formater og massiv brug af sociale medier. Lær om, hvordan briterne tackler problemerne, før de kommer til danske medier.

 

Lær de journalistiske tricks for at få oplysninger ud i retssager (2 dage, Kbh.)

Kend dine rettigheder som retsreporter. Dette er en udvidelse af vores populæreste kursus fra sidste sæson.

 

Genstart – som web-journalist (2 gange 5 dage, Middelfart og Kbh.)

Kurset er målrettet gruppen, der måske ikke helt har fået efteruddannet sig. Og emnet er i høj grad en indføring i brugen af digitale og sociale medier.

 

Avanceret internet – nye researchmetoder på nettet og i sociale medier (3 dage, Aarhus)

Livet er for kort til dårlig researchteknik. Lær nye metoder som kan hjælpe dig hver eneste dag fremover.

 

Journalistik vi kan leve af (2 gange 2 dage, Kbh.)

Presset er stort, men mange formår alligevel at have styr på økonomien. Samtidig pibler det frem med nye digitale indtægtskilder. Det er i fokus på dette nye kursus.

 

Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere (2 dage, Kbh.)

Regneark er en fantastisk genvej til at finde solo-historier. Bliv skarp på to dage.

 

Forstå og producér web-tv (2 dage, Kbh.)

Hvordan bliver journalistiske videoer og indslag bedre? Vi dykker ned i mediets dna og gennemgår, hvad der virker – og hvad der ikke virker på web-tv.

 

Sæt dagsordenen med sociale medier (2 dage, Kbh)

To af de bedste inden for journalistisk brug af sociale medier, Nadia Nikolajeva og Katrine Villarreal Villumsen, deler ud af metoder og tricks.

 

Fra ide til færdig bog (3 dage København) (se ovenfor)

Har du en drøm om at lave en bog – biografi, dokumentar eller noget helt tredje – får du her en masse konkret viden, der kan hjælpe dig videre.

 

Styr uden om flosklerne – flere fakta i kommunaljournalistik (3 dage, Aarhus)

Kurset for journalister, der dækker kommuner/kommunalpolitik, og som gerne vil videre end pligtstoffet.

 

Vind kampen om læsernes opmærksomhed: Skriv bedre rubrikker (1 dag, Kbh.)

Den effektive rubrik sikrer masser af læsere, mens den dårlige rubrik får læserne til at vælge fra. Så enkelt er det.

 

Søg aktindsigt og skaf fortrolige kilder (2 dage, Aarhus)

Du lærer, hvordan du kommer så langt som muligt med aktindsigt. Men også, hvad du kan gøre, når juraen ikke slår til.

 

Find data – og find historier med Microsoft Access (3 dage, Kbh.)

På dette kursus viser vi, hvor de mange nye offentlige data er, hvordan du enkelt får fat i dem og anvender dem.

 

Her i foråret er der stadig plads på disse kurser:

 

Redaktørens overlevelsesguide

Hvordan forebygger man som leder, og hvad gør man, når en medarbejder pludselig angribes for en historie?

København – 9. maj

 

Avanceret internet – nye researchmetoder på nettet og i sociale medier

Livet er for kort til dårlig researchteknik. Lær nye metoder. Vores mest populære kursus.

København – 23.-25. maj

 

Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere

Regneark er en fantastisk genvej til at finde solo-historier. Bliv skarp på to dage.

København – 26.-28. maj

 

Gadgets i journalistikkens tjeneste

Droner, robotter, apps, programmer og dimser. Vi prøver det hele i praksis.

København – 6.-7. juni

 

Undersøgende journalistik med verdens bedste – studietur til New Orleans

Tre dages intensiv træning med Jim Steele, unikt indblik i New Orleans ti år efter Katrina og deltagelse i den årlige IRE-konference.

På denne specielle tur til New Orleans har vi fået en af USA’s allerbedste undersøgende journalister til at undervise på et tre-dages kursus før den årlige konference for undersøgende journalistik. Jim Steele gennemgår sine metoder i et særligt undervisningsforløb, specielt tilrettelagt for danske journalister.

11.-20. juni i New Orleans, USA.

 

Hele kursusoversigten: https://www.kaasogmulvad.dk/kurser/

 

Venlig hilsen

Tommy Kaas & Nils Mulvad

 

Kaas & Mulvad

www.kaasogmulvad.dk

post@kaasogmulvad.dk