Nyhedsbrev 10. december 2014

Hvor og hvornår bliver dine mails åbnet – og hvilke link klikker modtageren på?

Selv om vi ikke er vilde med at blive overvågede, kan det være praktisk selv at kende et trick eller to. Fx kan det for en journalist være rart at vide, om ens mails bliver læst og hvornår. Og om de links, man har lagt ind i mailen, bliver klikket på.

Værktøjer, der kan overvåge dine afsendte mails, bliver nemmere og nemmere at bruge. Bananatag er et værktøj, der kan bruges både sammen med gmail eller outlook. Det er nemt at bruge, og man kan hurtigt komme i gang. Den gratis version giver dig mulighed for at overvåge, hvad der sker med 5 mails om dagen, efter de er sendt. For en betaling på 5 eller 10 dollar om måneden kan man overvåge langt flere, og man får fx også flere detaljer om, hvor den, der åbner mailen befinder sig.

http://bananatag.com/

Andre lignende værktøjer er fx www.streak.com eller www.readnotify.com

 

Hvor har du været? Det husker de sociale medier

Slår du ikke gps-tjenester fra i din mobiltelefon, risikerer du, at din brug af fx Twitter, Instagram og Flickr sladrer om, hvor du har været. Flere norske politikere blev fx meget overraskede, da avisen Aftenposten kunne vise dem detaljerede kort over deres færden – baseret netop de tre nævnte tjenester.

Du kan selv forsøge det samme, hvis du har brug for at kortlægge en persons færden. Mange glemmer – i hvert fald i perioder – at deres mobiltelefoner eller tablets sætter geografiske markeringer – og det er spor, der kan findes frem, samles og kortlægges med et program som Creepy.

Mange politikere er fx ikke meget for at offentliggøre hjemmeadresser. Men lægger man en politikers tweets ind på et kort som i dette eksempel, er det ikke svært at regne sig frem til, hvor vedkommende kunne holde til. I eksemplet her har vi brugt Kristian Jensen (V), der i øvrigt ikke lægger skjul på, at han netop bor for enden af villavejen Ydertoften i Herning.

Hent Creepy her: http://ilektrojohn.github.io/creepy/

 

Kursus: Skaf dine data med web scraping. Skrab tusindvis af sider (uden at skulle skrive én linje kode)

Journalister kan ikke altid regne med at få data, pænt afleveret i regneark, klar til brug. Du bliver nødt til at kende alternative metoder.

Tag i denne juletid sognene som eksempel. Sognestatistikken ligger klar til brug. Men på lige så mange sider, som der er sogne.

Andre gange siger en myndighed, at man kan søge oplysningerne frem – bid for bid på deres hjemmeside. Som Skat fx gør med oplysningerne om virksomhedens skatteforhold.

I begge situationer er vi nødt til at sætte en maskine til at hente data hjem til vores eget regneark eller database. Det kalder vi web scraping, og det kan du lære på vores et-dags kursus 19. januar i Horsens.

Kurset er støttet af Pressens Uddannelsesfond.

Læs mere og meld dig til kurset her:

http://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/skrael-nettet-uden-skrive-en-linie-kode/

 

USA-kurset udsolgt – men ventelisten er åben

Vi har ikke flere pladser til vores 10 dages studie- og efteruddannelsestur til USA i slutningen af februar, men du kan skrive dig på en venteliste.

Det sker jo, at nogle i sidste øjeblik bliver forhindret i at tage af sted. Du kan læse mere om kurset og skrive dig på venteliste via linket:

http://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/laer-digital-journalistik-af-de-bedste-studietur-til-washington-dc-og-atlanta/

 

Masser af andre spændende kurser
Bortset fra USA-kurset har vi fortsat ledige pladser på alle øvrige kurser. Gå ind på Pressens Uddannelsesfonds nye portal, læs om kurserne og book en plads. Her er de seks kurser, vi kører hen over foråret herhjemme:

  • Skræl nettet – uden at skrive én linie kode
  • Web skal være interaktivt. Tre slags indhold, du selv kan lave
  • Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere
  • For de avancerede: Lær ti seje tricks til regneark (regneark for fortsættere)
  • Avanceret personsøgning på nettet, i databaser og sociale medier
  • Moderne undersøgende journalistik – de bedste tricks og teknikker

Følg linket her og læs mere om de enkelte kurser.

http://mediernesefteruddannelse.dk/?s=&pr=kaas-og-mulvad

Er din arbejdsgiver ikke medlem af Pressens Uddannelsesfond? Så kan du tilmelde dig via vores eget site:

https://www.kaasogmulvad.dk/kurser2015/

 

Lær datavisualisering med DJ.js

Udacity tilbyder et gratis kursus i at lave datavisualiseringer med D3.js. D3.js er et javascript-bibliotek, der giver mange muligheder for at skabe imponerende interaktive grafikker. Se eksempler. Selve kurset, der inkluderer coaching og hjælp, er overtegnet. Men det er gratis at se alle videoer og lave øvelserne på egen hånd. Det vil være en fordel med lidt erfaring med programmering/kode – evt. bare html – inden man kaster sig ud i D3.js.

https://www.udacity.com/course/ud507

 

Her gælder offentlighedslovens indskrænkninger ikke

Regeringens lovprogram for 2014–15 varsler ikke ændringer i miljøoplysningsloven. Det betyder, at lovens henvisninger til offentlighedsloven fortsat handler om den gamle offentlighedslov.

Her er der altså en lomme, hvor indskrænkningerne i den nye offentlighedslov ikke gælder. Læs mere i denne oversigtsartikel fra aabenhedstinget.dk:

http://kortlink.dk/ffhk

 

Første store undersøgende konference i Asien

Nils Mulvad havde ansvaret for undervisningen i datajournalistik på Uncovering Asia – den første konference for undersøgende journalistik i Asien 22-25 November 2014. Se hans blogindlæg fra konferencen og få en oversigt over træningsmateriale og tipsheets:

https://www.kaasogmulvad.dk/2014/11/huge-impact-of-first-investigative-journalism-conference-in-asia/

 

Nordisk datakonference i Ålesund 30. og 31. januar 2015

Vil man rejse knapt så langt som til USA eller Asien for at høre om data, er der en mulighed sidst i januar, hvor der inviteres til den 2. ”Nordic Data Journalism Conference”. Denne gang i Ålesund, der ligger på Norges vestkyst, ca. midtvejs mellem Bergen og Trondheim. En af de få danskere, der indtil videre er på talerlisten, er redaktionel webudvikler Anders Bergmann Nielsen fra ekstrabladet.dk. Anders Bergmann Nielsen har bl.a. vakt opsigt med den digitale værktøjskasse, som ekstrabladet.dk har udviklet, for at journalister uden hjælp selv skal kunne frembringe en række forskellige digitale features til brug sammen med artikler på nettet. Værktøjskassen bruges nu også af andre medier end ekstrabladet.dk.

http://noda15.no/