Her er hvad TV2’s dækning af solcelle-parker lærte os om aktindsigt

Første grafik viser omfanget af solcelle-parkerne i de enkelte kommuner.

 

Kaas & Mulvad bidrog med research og analyse til de historier om eksisterende og kommende store solcelle-parker i Danmark, som TV2 fokuserede på i påskedagene 2021. Selv om jeg har arbejdet meget med aktindsigt, har projektet alligevel fået mig til at ændre arbejdsmetode.

Arbejdet begyndte med et tip: Der var Klondyke-agtige tilstande omkring solcelle-anlæg i Danmark. Et af elementerne for at komme i gang var at sende to aktindsigtsbegæringer som en slags prøveballoner til henholdsvis Skanderborg og Aarhus kommuner. Dialogen med embedsmænd i de to kommuner gav en masse input til den videre research.

Det viste sig blandt andet, at Energistyrelsen har en oversigt over solcelleanlæg i Danmark. Jeg fik et udsnit af data og kunne se, hvilken type information der var gemt hos Energistyrelsen. Data viste også, at vi skulle indsnævre historien til de store solcelle-parker. Gik vi efter det hele med også at spørge til solcelle-anlæg på hustage på store bygninger og private hjem, ville vi drukne. Kernen i historien var de nye solcelle-parker.

Flere aktindsigter til Energistyrelsen

Jeg gik derfor videre med anmodning til Energistyrelsen om at få hjælp til at afgrænse størrelsen på anlæg og samtidig få en liste over igangværende og planlagte solcelle-anlæg. Styrelsen sendte et regneark med ældre oversigtstal og var derefter i første omgang ikke indstillet på at hjælpe mere. I to omgange måtte jeg særskilt bede om aktindsigt i en opdateret liste over igangværende og planlagte anlæg. Først fik jeg en liste over de igangværende anlæg, og kun efter flere rykkere og endnu en aktindsigt kom listen over de planlagte anlæg.

Jeg har ofte sagt, at man ikke skal begynde med at bede om aktindsigt, men til en start spørge pænt ind til de oplysninger, man ønsker. I denne og et par andre nye sager har jeg oplevet en kommunikationsafdeling i en statslig styrelse forsøge at verfe spørgsmål af. De har opfattet aktindsigt som et forsøg på at true sig til oplysninger. Jeg er stadig tilhænger af at begynde dialogen på et lavt konfliktniveau, men de nye erfaringer har også lært mig, at man på forhånd skal være velforberedt på, hvad man ønsker, og hvad lovgrundlaget er for at få disse oplysninger, så man om nødvendigt hurtigt kan få sendt aktindsigt, rykke og eventuelt klage.

 

Den anden grafik understreger den meget store vækst i arealforbrug – med en faktor 40.

Energistyrelsen manglede en del på listen

En sammenligning af de planlagte anlæg på Energistyrelsens liste med tilbagemeldingerne fra Aarhus og Skanderborg kommuner påviste over for mig, at styrelsen manglede mange anlæg på listen over planlagte anlæg.

Det fik mig til at konkludere, at jeg måtte rundt til alle kommuner med en aktindsigtsbegæring om oplysninger om alle planer og ansøgninger om anlæg over en vis størrelse. Jeg lagde grænsen på 390 KW, fordi det var den grænse, Energistyrelsen havde anbefalet. Men inden jeg gik ud til alle kommuner, tog jeg endnu en test-begæring – denne gang til Brønderslev kommune.

Planlægger Nanna Birk Larsen fra Brønderslev Kommune var meget hjælpsom med at rette begæringen til for mig. Jeg var derefter tryg ved at sende den ud til alle landets kommuner og regnede med, at den var nogenlunde til at forstå – og ikke misforstå.

Alligevel – eller selvfølgelig – viste det sig, at der var flere mulige misforståelser, som så blev afklaret via telefon eller mail. Dog var den lange proces med aktindsigter i først to kommuner, så Energistyrelsen og til sidst endnu en prøvekommune, før jeg sendte anmodningen ud til alle kommuner, helt nødvendig for at mindske misforståelser og med til at sikre, at jeg fik nogenlunde samme type svar fra kommunerne.

En sådan proces tager længere tid, men drejer historien sig om komplicerede data og forhold, så er det en god investering. Det var det i hvert fald i denne research.

Klage over fire kommuner til Miljø- og Fødevareklagenævnet – klagen burde have omfattet flere

Fire kommuner svarede slet ikke på aktindsigt efter flere rykkere, hvorfor jeg klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over dem. Det hjalp hurtigt på nogle af dem, men desværre ikke på Slagelse og Skive.

Til gengæld undlod jeg at klage over kommuner, hvor der var en dialog i gang, men hvor de var en del forsinkede. Det viste sig at være en fejl. To af disse kommuner, Horsens og Stevns kommuner, har slet ikke svaret, og deres oplysningerne indgår ikke i den samlede optælling.

Oplysninger fra disse fire kommuner ville næppe rykke meget i det samlede billede, men de ville jo være relevante for borgerne i kommunen. Det er dog bare ikke til at nå at hente oplysninger ind, når historien er tæt på deadline.

En anden gang vil jeg derfor også klage over kommuner, hvor dialogen er i gang, men hvor de virker fodslæbende. Ellers undgår de måske helt at svare eller forsinker den samlede researchproces i måneder.

 

Den tredje grafik viser kommune for kommune, hvad der er planlagt af nye anlæg.

 

Fokus på at formidle kernen i historien i grafikken

Opgaven med at samle data i et regneark gav en række udfordringer. Kommunernes svar var ofte meget forskellige. Alle de planlagte anlæg på kommunernes lister skulle tjekkes for at sikre, at de ikke også stod på listen fra Energistyrelsen. Samlet gav den grundige tilgang dog en unik historie – nemlig at det er planlagt at øge arealet til solceller fra knap 6 kvadratkilometer for de eksisterende anlæg med yderligere 86 kvadratkilometer på Energistyrelsens liste over anlæg i pipeline.

Hertil skulle så lægges yderligere knap 150 kvadratkilometer fra kommunernes egne planlægningsafdelinger, som endnu ikke var nået frem til  Energistyrelsens liste. Analysen viste, at det samlede areal i løbet af få år kan blive 40 gange så stort som i dag eller lige knap 240 kvadratkilometer – et område på størrelse med Møn.

Journalisten på TV2, Kaare Godtfredsen, allierede sig tidligt i forløbet med datafolkene Magnus Bjerg, Said Nuh og Katrine Birkedal Frich. Vi havde flere diskussioner om, hvordan vi kunne forenkle og klargøre formidlingen ved at skære mindre vigtige oplysninger væk. Resultatet blev tre grafikker.

Enorme solcelleanlæg på vej over hele Danmark – se planerne for din kommune her

Borgmester vil indkapsle sin landsby i solcelleanlæg – møder massiv modstand

Store solcelleanlæg risikerer at stå ubrugte hen

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen og jeg underviser på et to-dages kursus i aktindsigt 27.-28. maj i Aarhus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.