Data-analyse for Greenpeace: 70 pct. af EU’s direkte landbrugsstøtte går til husdyrproduktion

Tirsdag i denne uge offentliggjorde Greenpeace en rapport om EU-landbrugsstøtte og husdyrproduktion, hvor jeg havde foretaget beregninger og analyser. Uofficielle kilder i Kommissionen kritiserer metoden.

Husdyrbrug får landbrugsstøtte, idet arealet betyder støtte, uanset hvad det bruges til. Omkring 70 pct. af det samlede landbrugsareal i EU benyttes til husdyrproduktion.

I EU-systemet findes mange beregninger af forhold inden for landbruget, men pudsigt nok ingen forsøg på at bestemme, hvor stor en del af landbrugsstøtten, der går til husdyrproduktion. Før jeg gik i gang med beregningen.

Greenpeace ønskede en sådan beregning for at bruge den i diskussionen om klima og husdyrproduktion i EU.

Find den enkleste og klareste model

Man kan gå flere veje for at foretage en sådan beregning, men som altid forsøger jeg at finde den enkleste og klareste model.

På mange måder er det samme tilgang som i enhver dataanalyse. Hvad afspejler data, og hvordan hænger de sammen med virkeligheden? Det er de afgørende spørgsmål. Data er ikke frit svævende. Det gælder om at finde de journalistisk klare vinkler, der er dækning for.

Samarbejdet med Greenpeace Europa omkring analyse og rapport har været meget spændende. Hver oplysning og metode er tjekket flere gange i forsøget på at undgå fejl. Her har vi virkelig været nede i detaljerne.

Metoder og modeller har Greenpeace overladt til mig, ligesom jeg har haft dialogen med eksterne bidragydere af data, herunder Danmarks Statistik, Kommissionen og Eurostat.

Inden jeg lagde mig fast på beregningsmodellen, ledte jeg efter andre måder at gå til opgaven på. Ingen havde tidligere beregnet andelen af landbrugsstøtte, der gik til husdyrproduktion. Men der var en klar model for at beregne andelen af landbrugsareal, der blev benyttet til husdyrproduktion i Danmark, som Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse havde benyttet i publikationen “Sådan ligger landet” (side 7).

De to organisationer vurderede hver enkelt afgrøde for, hvor meget der gik til foder, menneskeføre og industrielt brug og beregnede så, at 80 procent af det danske landbrugsareal blev brugt til husdyr.

Den model benyttede jeg på europæiske data om landbrugsareal og afgrøder. Resultatet i den beregning kan overføres direkte til landbrugsstøtte.

Landbrugsstøtte knyttet til arealet

Kommissionen har gennem årene i højere og højere grad afkoblet den direkte landbrugsstøtte (direct payment) fra produktionen, så der stort set udelukkende gives støtte til arealet – uanset hvad det bruges til. Det er marginalt små beløb, der ikke er fordelt direkte efter areal.

Herefter er det jo blot at få oplysninger om, hvilke afgrøder der dyrkes på arealet i de forskellige EU-lande, og hvordan de afgrøder fordeles mellem menneskeføde, dyrefoder og industrielt brug.

Herfra kan jeg for hvert land og hvert år beregne, hvor stor en del af landbrugsarealet i det enkelte land, der benyttes til husdyrproduktion. Og når jeg har det tal, er det i virkeligheden den samme andel af den direkte landbrugsstøtte, som går til husdyrproduktion.

Mine beregninger viste knap 70 pct. for Danmark. Forskellen i forhold til den tidligere beregning fra Danmarks Naturfredningsforening på 80 pct. skyldes, at jeg anvendte EU’s generelle data for anvendelsen af korn, mens dansk korn ikke i samme grad anvendes til menneskeføde som i resten af EU. Når der tages hensyn til det, kommer tallet op på de 80 pct.

EU Kommissionen kritiserer rapporten

EU-Kommissionen har ikke endnu udtalt sig officielt om rapporten fra Greenpeace, men en anonym kilde fra Kommissionen kritiserer Greenpeace for konklusioner, der ikke er baseret på statistiske fakta. Vedkommende konkretiserer dog ikke sin kritik, så det er svært at forholde sig til.

Det er næsten altid tilfældet med vigtige nye analyser, at forskellige parter i en sag forsøger at skyde dem ned ved at nærlæse og nærlæse for at finde selv de mindste fejl.

I udviklingen af modellen og anvendelse af data, kan man altid kritisere forudsætninger og antagelser på punkter, hvor der mangler data. Hele min ide er dog, at nu er der fremlagt en metode, som viser, hvordan dette skal gøres i praksis, og meget gerne ved, at der indsamles flere data på de områder, hvor der ikke er tilstrækkelige data i dag.

Det gælder for eksempel tal for størrelsen af området for græsmarker, der indgår i rotationen af afgrøder.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.