Simpel talanalyse

Lektionen gennemgår de vigtigste måder at regne på i Microsoft Excel. 

Undervejs kan du stoppe videoen og gå tilbage for at gense, så du får de enkelte trin at virke.

 

Instruktion: Talanalyse

HvadHvorforHvordan
Drop de færdige statistikker – lav selv analysenHvis vi vil undersøge et problem ved at se på data, er det vigtigt at have adgang til de rå data og ikke kun beregnede tabeller eller færdige statistikker. Har vi de rå data, kan vi selv lave beregninger – ofte mange flere beregninger, end vi ellers ville få adgang til.

Langt de fleste analyser bliver til ved hjælp af simple beregninger.

Vi bruger de fire almindelige regnearter (trækker fra, lægger sammen, ganger og dividerer).

Bagefter rangordner vi resultaterne for at fokusere på yderpunkterne, hvor de mulige historier oftest ligger.
Arranger dataDe fleste datasæt, vi har med at gøre, fungerer bedst ”på højkant”. Hvis vi fx har alle landets kommuner, er det nemmere at scrolle fra nr. 1 til 98 ved at rulle nedad i arket – fremfor at scrolle sidelæns.

Du kan tippe et datasæt 90 grader ved at markere og kopiere data - sætte musen ind et nyt sted – højreklikke, vælge Indsæt speciel… og sætte hak ved ”Transponer” – og derefter sige ok.
Find det bedste sted at lave beregningenFind det mest oplagte sted at indsætte resultatet af den beregning, du vil foretage. Hvis du fx har data i kolonner ved siden af hinanden, er det ofte bedst at lave beregningen i øverste celle i en ny kolonne. Evt. kan du indsætte en tom kolonne, hvis der er mange kolonner i datasættet, og du gerne vil se resultatet i umiddelbar nærhed af de tal, beregningen bygger på.

Hvis du fx vil beregne en sum, et gennemsnit eller andet på baggrund af en stribe celler, er det bedst at stille sig for enden af cellerne – er de i en kolonne, så lav beregningen i en celle under den nederste. Er de på en (vandret) række, så lav beregningen til højre for den sidste i rækken.
Husk overskrifterBrug overskrifter. De vil hjælpe dig til senere at kunne huske og overskue, hvilke typer beregninger du har i de forskellige kolonner og rækker.
Gør det enkeltHvis du er begynder, så lad være med at gøre dine formler mere indviklede end nødvendigt.

Skal du fx finde en forskel i procent mellem to tal, så lav gerne først i én kolonne beregningen, der viser forskellen mellem de to tal.

Og lav så i en ny kolonne en ny beregning, hvor du dividerer forskellen med udgangspunktet.
Skriv evt. forklaringHvis du laver beregninger, du muligvis vil vende tilbage til senere, kan det være en god ide at skrive noter til dig selv i nærheden af beregningerne – eller i et faneblad for sig selv. Så sparer man ofte megen tid, fordi man ikke er i tvivl om, hvad man gjorde sidst.
Arbejd med forskellige versioner af din analyseSom begynder er det en god ide at sikre sig på alle måder.

I regnearket kan der være mange faneblade. Det kan være praktisk, at man – når man har lavet ét beregningstrin – kopierer indholdet over i et nyt faneblad og går videre med næste trin der.

Så ved man også, at hvis man opdager en fejl, eller at man har gjort noget galt, så kan man bare slette fanebladet og gå tilbage til den seneste version og så starte derfra igen. Bruger du denne metode, så husk at navngive fanebladene, så du kan huske, hvilken rækkefølge de er blevet til i.

Har du brug for at lave formler om til værdier, er det også smart at man kan lade et ark stå, hvor formlerne bliver ved med at være formler. Så kan man altid gå tilbage hertil og tjekke, hvilke formler man brugte, og hvordan de var konstrueret.

Opgave: Talanalyse

OpgaveBeskrivelse
Hent dataHent data via linket: http://kortlink.dk/2ge33

Data stammer fra De Kommunale Nøgletal og omhandler indbyggertal i alle landets kommuner 1. januar i årene fra 2007 til 2022. Data er gemt som en csv-fil.

Når du har åbnet datasættet, så gem det som et almindeligt regneark. Dvs. som det, Excel kalder en Excel-projektmappe (det øverste valg, når du har valgt ”Gem som”.

Vi vil se på udviklingen fra 2012 til 2022. De andre år er vi i første omgang ikke interesseret i.

Navngiv fanebladet ”originaldata”. Kopier alt til et andet faneblad, som fx kaldes ”analyse 2012-2022”.

I det nye ark: Slet unødvendige data. Du skal kun have kommunenavne, kommunenumre samt indbyggertal fra 2012 og 2022 tilbage i regnearket.

Flyt rundt på data, så overskrifterne står i række 1, og første kommune står i række 2.

Lav en tom række mellem Hjørring kommune og "I alt". Slet også fodnoter.
Kontroller totalenNår man får et datasæt udleveret, er det altid godt at tjekke, hvad man kan tjekke. Har den, der har lavet datasættet, fx regnet rigtigt? Får du det samme, som tallene, der står ud for ”I alt”, hvis nu lægger alle indbyggertallene sammen?

Gør det og tjek, om arkets ”I alt” er til at stole på.
Beregn udvikling i procentBeregn forskellen i procent mellem 2012 og 2022. Gør det først for Københavns Kommune og kopier så formlen ned.

Du skal ikke gange med 100 i formlen. I stedet skal du formatere som procent - og derefter justere antallet af decimaler, så tallene har en enkelt synlig decimal.
Beregn kommunernes andel af hele landets befolkningLav en ny formel i en tom celle ud for Københavns Kommune. Beregn, hvor stor en del af landets indbyggere, der bor i Københavns Kommune. Resultatet skal være angivet i procent.

Kopier nu formlen ned, så du foretager samme beregning for samtlige kommuner i landet. Husk, at du i formlen skal bruge dollartegn, som vi viser i videoen.

Du skal ende med at der står 100 % ud for totalen i bunden.

Facit

Der er lukket for kommentarer.