Kurset foregår 25. marts 2015 i Horsens.
Pdf-filer kan give journalister utroligt mange problemer.
Myndighederne vil ikke give journalisten databasen, men sender i stedet tabellerne i et langt pdf-dokument. Hvis de er rigtigt stride, printer de indholdet af regnearket, scanner det og sender det som en pdf-fil. Og hvad gør man så for at få genskabt regnearket?
Vi har mødt masser af den slags problemer, og på dette en-dags-kursus gennemgår vi vores bedste tricks til at få tal og tabeller trukket ud af pdf-filer.
Kursisterne vil bl.a. lære:
- hvordan man trækker tabeller ud af pdf-filer manuelt
- hvilke værktøjer, der virker bedst – gratis eller betalingssoftware
- hvordan man åbner en pdf-fil, som ejeren har låst, så man ikke kan kopiere tallene
- hvad man gør, når pdf-filerne er lange og ekstra drilagtige.
- Hvordan man bedst angriber en pdf-fil, der er et scannet billede.
Kurset er bygget op med oplæg og mange praktiske øvelser
Forudsætninger: Ingen, men et grundlæggende kendskab til regneark er en fordel. Du skal medbringe din egen computer på kurset.
Kursusledere: Tommy Kaas og Nils Mulvad
Varighed: 1 dag
Sted: Horsens
Tidspunkt: 25. marts 2015
Pris: 2495 kr.
(Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning i løbet af kurset. Prisen er ex. moms. Vi fakturerer i forbindelse med tilmelding til kurset)