Præsentation af tal, data og anden dokumentation på nettet sikrer interaktive og lettilgængelige indgange for brugerne. Det giver ekstra indgange til historien, holder besøgende længere tid på siden og giver hjemmesidens brugere mere kvalitet.
Da New York Times skulle offentliggøre valgresultaterne efter mange delstatsvalg på super-tirsdag i foråret 2008, kunne IT-afdelingen ikke løfte opgaven. Aron Pilhofer, der leder Interactive News Technologies på avisen, valgte herefter selv at løfte opgaven. Han lejede server-kapacitet ude i byen og satte journalister til at lave den nødvendige programmering, så valgresultaterne kunne vises journalistisk, når de kom ind.
Det var første gang i avisens historie, at en ikke-nyheds-historie på nettet var den mest besøgte. Samtidig gav hele operationen overskud, idet der var solgt annoncer særskilt til disse sider med valgresultater.
På St. Petersburg Times i Florida tog Matthew Waite selv initiativ til at få programmeret en database, der målte troværdigheden af forskellige centrale udsagn fra kandidaterne. Det såkaldte truth-o-meter. Tendensen fra større medier i USA er i øjeblikket, at hvis journalister selv vil styre, hvordan deres databaserede historier præsenteres på nettet, må de selv lære sig at programmere. IT-afdelinger og web-redaktioner er som regel bundet op af rutineopgaver og kan sjældent rykke med den hast, som denne type nyhedsformidling kræver. Det er ikke noget, de beklager sig over – det er bare en konstatering.
Andre nye måder at præsentere data på er fx de automatisk opdaterede sider, som norske NRK og danske Altinget har, hvor de dokumenterer omfanget af politikernes deltagelse i afstemninger. Siderne er baseret på daglige automatiske robotudtræk, som også automatisk bruges til at opdatere hjemmesiden, så den altid indeholder de seneste oplysninger. Hos Altinget er noget af det daglige databaseudtræk tilgængeligt som en del af tekst-historier på siden.
Et af de helt store vækstområder er brugen af kort, især Google Maps, på nettet. Norske Budstikkas hændelsesdatabase er et af de første gode eksempler på det. Ligeledes Berlingske Tidendes dækning af politireformen i Danmark eller smileys fra Arbejdstilsynet. Og det har været benyttet af en række andre nordiske medier, men stadig er det i meget begrænset målestok sammenlignet med amerikanske medier.
Udviklingen er kun i sin vorden, men det går hurtigt med at få udviklet de nødvendige programmer – gratis database-servere i form af Mysql, gratis kort-programmer i form af Google Maps og lignende, gratis programmer til kaskadeprogrammering i form af Python og Django eller Ruby og Rails. Overvågningen sker enten i form af programmering eller ved at bruge det relativt dyre Robosuite.
I de fleste nordiske medier er man kun lige begyndt at se på det. Men alt tyder på, at interessen i øjeblikket er i hastig vækst.
Kan man sætte alle typer overvågning op og på forhånd have defineret de gode journalistiske vinkler i præsentationen, vil man altid have en fuldt opdateret hjemmeside
For eksempel kan data om politikernes deltagelse i afstemninger i Danmark vinkles på andet end fravær. Vinklerne kan være, hvem der stemmer mest mod partilinjen, hvor ofte Dansk Folkeparti stemmer mod regeringen, eller hvor tit Socialdemokraterne stemmer mod regeringen og Dansk Folkeparti.
Når blot vinklen er defineret, kan man sætte siden op, så den altid er opdateret med de seneste data.
Hushandler er et andet eksempel på det. Daglige udtræk fra Statstidende over hushandler kan geokodes automatisk og vises på et dagligt opdateret kort uden, at der behøver komme mennesker ind over. Også de kan jo vinkles på forhånd, så man vælger at vise de handler, hvor ejendomsværdien er højere end 5 millioner kroner. Eller man kan vise den dyreste handel i hver kommune. Eller en tredje vinkel.
Ikke nyt.
En meget central del af udviklingen af overvågning i øjeblikket er at tune robotter og servere, så robotterne kan køre meget hurtigt. Det betyder, at der for eksempel kan køre mere end 100 robotter fra et bibliotek med meget korte mellemrum, og at man kan have flere af den slags klumper af robotter kørende på samme tid. Alle medier skal være opmærksomme på de muligheder for at tune overvågning. Mens den type overvågning endnu ikke er særlig brugt i medieverdenen, er der mange andre nyheds-hjemmesider som for eksempel danske www.boliga.dk, der benytter den slags metoder i stor stil. Så på mange måder er det kendt teknologi, som først nu er blevet kendt af medierne.
Dog er det endnu ikke afklaret, hvordan eksisterende love fortolkes i forhold til denne type overvågning. Vil det blive betragtet som en overtrædelse af mediernes/journalisternes ophavsret – eller vil medierne se en fordel i, at der bliver dyblinket til deres sider i så stor stil som muligt? Vi mangler at få en prøvesag eller en klar udmelding fra medierne.
Også fra det offentlige mangler der en klar accept af overvågning af hjemmesider. Nogle steder accepterer man det. Andre ønsker ikke ´myndighedens data brugt. Her bruges dog ikke ophavsrets-argumentet, men at træk på hjemmesiden belaster serverne og derfor ikke bliver tilladt. I skrivende stund kører en sådan prøvesag om udtræk fra husdyrbrugsregistret. Fødevareministeriet er i den sag netop kommet med endnu en udtalelse til Ombudsmanden, der herefter vil udforme sin udtalelse.
For internetmedierne er dette fokus på de it-genererede nyheder et skift. Indtil nu har det drejet sig om content management systemer til produktion af web med traditionelle tekst, lyd og videoindslag. Det har fået lov at fylde meget i mediernes it-afdelinger. Erfaringer viser da også, at en ide til en ny præsentation af data på nettet først og fremmest udløser bekymringer i IT-afdelingerne. For hvordan skal visningen mon kombineres med det eksisterende cms-system?