Kurset foregår 7. december 2021 i København.
Klikker dine historier ikke helt, som du synes, de fortjener? Eller vil du bare gerne få ekstra tip og værktøjer til at optimere dit rubriksprog, uden at det ender i clickbait? Så er dette måske kurset for dig.
På nettet har man ofte kun et skud – rubrikken. Og sidder den ikke i skabet, får man ikke de læsere, som indholdet fortjener. Ofte ser man historien glide hurtigt ned ad forsiden.
I løbet af en dag kommer vi – med udgangspunkt i konkrete rubrikker fra de danske netmedier – rundt om de vigtigste principper bag den gode rubrik.
Kursusleder Jesper Helmer Rasmussen er en af Danmarks mest erfarne forsideredaktører. Siden 2007 har han levet af at lave digitale forsider. De seneste syv år på tv2.dk. Tidligere var han forsideredaktør på bl.a. dr.dk og bt.dk. Han kender dog også til forholdene på printmedier og har bl.a. været journalist på Frederiksborg Amts Avis fra 2001 til 2006 – heraf tre år som lokalredaktør for hovedredaktionen i Hillerød.
Virker på alle medietyper
I løbet af dagen lærer kursisterne enkle teknikker til at optimere deres indhold. Teknikkerne er generelle. De kan overføres til alles mediers særegne rubriksprog.
I løbet af dagen ser vi både på den korte nyhedsrubrik, rubrikker i flere led, citatrubrikker, feature-rubrikker og arbejder målrettet med plusord og med at finde den gyldne grænse mellem intelligent tilbageholdt information og rendyrket clickbait.
Kurser er målrettet journalister/kommunikationsmedarbejdere, der skriver (eller vil skrive) til nettet, men ikke har rubrikker som den primære styrke.
Kurset består af oplæg afvekslende med øvelser.
Målet med kurset er
- at åbne deltagernes øjne for vigtigheden af rubrikken.
- at give deltagerne værktøjer til at ramme den rigtige rubrik – første gang
- at gøre deltagerne i stand til med enkle midler at optimere alt fra den korte nyhedsrubrik til den legende feature-rubrik.
Kursusleder: Jesper Helmer Rasmussen
Varighed: 1 dag
Sted: København.
Tidspunkt: 7 december 2021
Pris: 3495 kr. (+ moms)
Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af dagen. Prisen er ex. moms.
Tilmeld dig hos Mediernes EfteruddannelseEr din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.
TILMELDING ER BINDENDE
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.