Research på sociale medier – når det går stærkt

Kurset foregår 26. og 27. februar 2018 i København.

Masser af historier, cases og kilder får vi via sociale medier. Det sker både på fredelige hverdage, og når en stor nyhed breaker, og det hele pludseligt går stærkt. Uanset er det vigtigt at være sikker på hånden og undgå at blive snydt af trolde, satire eller bevidst plantede falske nyheder. 

På dette kursus med en international ekspert lærer du en række konkrete metoder til at opdage – og styre uden om – de falske nyheder. Gennem aktuelle eksempler lærer du de nyeste metoder til at finde, tjekke og bruge oplysninger fra sociale medier i redaktionens løbende nyhedsdækning.

I dækningen af Breaking News-begivenheder spiller selvoplevede historier og personlige øjenvidne-beretninger en større og større rolle, og de er vigtige brikker. Når begivenhederne brager løs et fjernt sted i verden, er hurtig kontakt til danskere på stedet uvurderlig.

Ved fx tilfældig bil-terror i storbyer, bandeopgør, angrebet på Krudttønden, de store jordskælv, kupforsøget i Tyrkiet, immigrationskrisen i Sydeuropa etc. er øjenvidneberetninger via sociale medier med til at give medierne nye muligheder for at samle stof.

Mange nye udfordringer

Men medier og journalister stilles over for nye udfordringer: Hvordan og hvor finder man billederne og videoerne? Hvordan sikrer man sig, hvor de kommer fra, og at de er ægte? Må vi som medie bruge dem? Og hvilke etiske overvejelser bør man gøre sig?

Vores underviser, engelske Alastair Reid, har stået i spidsen for den britiske nonprofit-organisation First Draft News. Han viser med nye og aktuelle eksempler, hvordan man med troværdigheden og etikken i behold kan indddrage materiale fra sociale medier mv. i et tempo, så man samtidig kan være med på breaking news og være med til at sætte dagsordenen

Alastair Reid og Kaas & Mulvad gennemførte en række (meget roste) interne kurser for journalister fra DR Nyheder i løbet af 2017. Nu får alle andre også muligheden.

Metoderne kan med lige så stor gavn bruges i den daglige nyhedsproduktion, selv om man sidder på en redaktion, hvor breaking news sjældent forekommer.

Alastair Reid er ansat på multimedie-nyhedsbureauet Press Association i London. Han er tidligere redaktør på branchesitet Journalism.co.uk. Siden han blev chefredaktør på First Draft News i 2015, udviklede organisationen sig til at være førende, når det gælder praktisk brugbar viden om nyhedsmediers research-brug af sociale medier og – ikke mindst – verifikation og faktatjek.

Kurset løber over to dage:

Dag 1: Nyhedsindsamling fra sociale medier. Hvordan man finder billeder, video og udsagn fra øjenvidner der, hvor begivenheder sker, gennem tjenester som Twitter, Facebook, Instagram, YouTube og russisksprogede sociale netværk som fx FKontakte.

Du lærer bl.a.:

  • at hacke de sociale netværks søgeoperatorer for at finde så meget som muligt
  • at inddrage billige eller gratis værktøjer, der kan hjælpe os i processen
  • hvordan man organiserer sin redaktion, så man hurtigt kan reagere på Breaking News-begivenheder
  • og hvordan man nærmer sig kilder på sociale medier på den mest effektive og hensigtsmæssige måde

Dag 2: Vi går i dybden med digital verifikation af udsagn, billeder og photos med et specielt og detaljeret fokus på uventede hændelser og Breaking News situationer. Deltagerne lærer, hvordan de inddrager verifikation som en del af den arbejdsprocessen på reaktionen – samt værktøjer og teknikker, der sikrer mest mulig klarhed og viden i forhold til kilder, samt hvor og hvornår materialet stammer fra.

Du lærer bla.:

  • at efterspore kilders digitale fodspor og færden online
  • at finde ud af eksakte tidspunkter, billeder eller videoer blev uploadet
  • at kunne undersøge billeders metadata
  • at fastslå de eksakte positioner, hvor billeder eller videoer er taget
  • og at vide, hvornår du skal være mistænksom i forhold til, om kildematerialet er manipuleret digitalt

Forudsætninger: Kurset foregår på engelsk. Du skal være oprettet som bruger af Facebook og Twitter.

Kursusleder: Alastair Reid

Varighed: 2 dage

Sted: København.

Tidspunkt: 26.-27. februar 2018

Pris: 5990 kr. (+ moms)

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.