Kriminalreporter – i Grønland

Foto: Grønlands Politi

Kurset foregår 2. – 9. september i Grønland.

Antallet af drab, selvmord, seksuelle overgreb og alvorlig personfarlig kriminalitet i Grønland er tårnhøjt. Samtidig har man i Grønland traditionelt set haft en hel anden tilgang til kriminalitet, hvor man bl.a. arbejder med resocialisering og foranstaltninger i stedet for straf.

Forskelle og ligheder mellem det grønlandske og det danske system er i fokus på dette indholdsrige ugekursus, hvor kursisterne med Stine Bolther og Bent Isager-Nielsen som kursusledere er sikre på at komme helt tæt på dem, det handler om. I centrum er kriminalitet, jura, forsvaret, politiet og kriminalforsorgens arbejde.

Vi møder nøglepersoner i både storbyen Nuuk og i en lille nærliggende bygd, og alle har mulighed for at få etableret kontakter, så alt er nemmere, næste gang der skal reporteres fra landet i nord.

Grønland spiller en central rolle i både international og national politik, og interessen udefra vil kun stige i fremtiden. Men hvor dybt stikker danskernes egen interesse, og hvad bygger vi den egentlig på?

Vi fandt sammen i fælles forargelse, da Donald Trump ville købe Grønland, men vores eget kendskab – viser undersøgelser – er pinligt lavt og er i store træk baseret på fordomme og forældede forestillinger.

Medierne i Danmark udviser heller ikke den store interesse i grønlandske forhold: Hvor sendefladerne ryddes ved en snestorm i Nordjylland, var der ikke mange danske medier, der fortalte om de tre døgn i november 2021, hvor hele Nuuk var uden strøm på grund af et strømnedbrud – og hvor hele Grønland i et døgn var afsondret fra omverdenen uden telefon- og internetforbindelse.

Også de grønlandske kriminalsager har en tendens til at ryge under radaren i det danske mediebillede.

Flere forskelle end ligheder
Selv om Grønland er en del af Rigsfællesskabet, er der mange forskelle især inden for politi og domstole.
En af de helt store forskelle er naturligvis det barske vejr, som Grønland byder på. Eftersøgninger, svært fremkommelige områder og redningsaktioner spiller også en stor rolle for politiet i Grønland.

På nogle punkter ligner retssystemet i Grønland det tilsvarende danske, men der er nogle meget markante forskelle, som vi behandler på kurset.

Det grønlandske samfund er bygget på, at man ikke straffer de kriminelle, men derimod foranstalter. Resocialisering er altså en meget vigtig faktor i landet, og selv om den grønlandske kriminallov grundlæggende svarer til den danske straffelov, så er der markante forskelle. Fx er der ikke strafferammer i bestemmelserne og et maksimum på 10 års anstaltsanbringelse (fængsel).

Det betyder, at man fx typisk får 6 års anbringelse i en anstalt for drab – mod normalt 12 års fængsel eller helt op til fængsel på livstid i Danmark.

Derudover har politiet en række opgaver, som man ikke løser i Danmark – Search and Rescue, civile sager som faderskabssager, fogedsager og familiesager.

Kriminalteknikere og retsmedicinere er ikke fast i Grønland. De tilkaldes, hvis der er sket en alvorlig forbrydelse så som drab, røveri og grov vold. Dog er der nogle ting, som de lokale selv kan sporsikre, indtil fagpersonalet fra Danmark ankommer. Analysearbejdet bliver gennemført af Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) i Danmark.

Grønland har en uhyggelig høj drabsstatistik, men fordi de fleste er såkaldte nærdrab, er opklaringsprocenten også god. Kursusleder og tidligere drabschef og chef for Rejseholdet fortæller om de nyeste tendenser inden for drab, de nye muligheder omkring dna, blandt andet fantomtegninger baseret på dna i uopklarede sager, fastlæggelse af alder og etnicitet på baggrund af dna-spor og brug af slægtsforskningsdatabaser – samt gerningsmandsprofilering.

Hvad kan grønlænderne se frem imod inden for drabsefterforskning, og hvad gør de, når de bliver ramt af fjerndrab eller måske en seriemorder? Hvad er de nyeste efterforskningsskridt? Og hvad sker der inden for kriminalitetsudviklingen, når man som samfund går fra at være et samfund af jægere til at være et mere industrialiseret samfund?

Alt dette og meget mere lærer kursisterne i den uge, efteruddannelsen varer. Bagefter er man rustet til at dække stof i og fra Grønland, og kursisterne vil kende en lang række kilder og fagpersoner, de kan trække på.

Kursuslederne, som tidligere har gennemført en række roste kurser for kriminaljournalister, er den erfarne kriminalreporter, Stine Bolther og tidligere politiinspektør og drabschef ved Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, som tidligere har været i Grønland i forbindelse med efterforskninger. Kursisterne kan trække på de tos erfaring, og Bent Isager-Nielsen trækker tråde fra det grønlandske system til det danske.

Programmet er ikke færdiggjort endnu, men vi forventer, at disse elementer vil indgå i det endelige program:

BAG TREMMER:
Vi besøger det nye lukkede fængsel – anstalten i Nuuk. Her har Grønland for første gang fået mulighed for også at lade de forvaringsdømte afsone i Grønland, som ellers tidligere har afsonet i Danmark.

Vi hører om tankerne bag, får rundvisning og møder nøglepersoner.

Omtale af anstalten:
Omtale af Netflix-dokumentar om den lukkede anstalt i Nuuk på Netflix
https://www.mynewsdesk.com/dk/kriminalforsorgen/news/den-nye-anstalt-i-nuuk-toner-frem-334291

RETSSYSTEMET:
Vi mødes med Emil Maaegaard-Hoffmann, som har en juridisk baggrund og er tidligere anklager. Han forklarer om det grønlandske retssystem, og vi møder en politianklager, som forklarer om at være anklager med en politimæssig baggrund.
Vi følger en kriminalsag i kredsretten i Nuuk, så deltagerne får et unikt indblik i, hvordan sådan en sag typisk forløber i Grønland.

KOMMUNEFOGEDER:
En kommunefoged er en slags politimand, som fx står for de indledende efterforskningsskridt, når der er sket en forbrydelse i bygder med under 700 indbyggere. Vedkommende har uniform, laver indledende afhøringer, sikrer beviser, hjælper til ved redningsaktioner osv., indtil politiet fra Nuuk når frem.

Lederen af Nuuk politidistrikt forklarer og tager med os, når vi besøger en kommunefoged i den nærliggende bygd Kapisillit og hører om det særlige system. Her bor omkring 50 personer.
Video om kommunefogedens arbejde.

POLITIET:
De store sociale problemer og overgreb på børn, som i årevis har præget Grønland, gør, at politiets fokus i høj grad er på børn og unge. Der er netop blevet oprettet en overgrebssektion hos politiet, hvor de sammen med de sociale myndigheder har fokus på at få det bremset og forebygget. Vi møder lederen af overgrebssektionen som fortæller om efterforskningen af sædelighedskriminalitet mod børn og de grønlandske forhold. En leder fra efterforskningsafdelingen fortæller om de øvrige opgaver.

Der er omkring 150 betjente i Grønland, og alle kender alle. Deltagerne får indsigt i de udfordringer det kan give, når man er så lille et samfund. Hos Politiet i Nuuk møder vi politimester Bjørn Tegner Bay, og her er rundvisning i deres lokaler og indsigt i de anderledes redskaber og materiel, som politiet benytter sig af i Grønland. Bl.a. dette nye fartøj Nukik.

Vi sejler til den nærliggende bygd Kapisillit til mødet med en kommunefoged.

Antallet af drab og vold er højt i Grønland målt på antallet af indbyggere, og vi møder chefen for politiets efterforskningssektion, som fortæller om efterforskning generelt. Han trækker også tråde til denne sag: https://ekstrabladet.dk/krimi/makabert-fund-taet-paa-identifikation/8897916

Se også tal her: https://politi.gl/statistik-og-udgivelser/aarsstatistik

FORSVARET:
Vi planlægger et besøg hos forsvarets arktiske kommando i Nuuk, får en rundvisning, ser på deres materiel og møder nøglepersoner.
Arktisk Kommando arbejder især med at finde forsvundne og bortgåede personer. Et eksempel. Der er omkring 20-30 alvorlige sager om året.

PRESSEN:
Vi møder lokale journalister og hører om kollegaernes udfordringer i det daglige arbejde, og stiller spørgsmålet: Hvorfor når de grønlandske historier sjældent Danmark?
Vi møder også kommunikationsfolk og pressefolk fra bl.a. politiet, som hjælper med baggrund, numre og kontakter, så det er klar til næste gang, man som journalist skal have fat i en relevant myndighedsperson i Grønland.

PSYKIATRIEN:
Vi arbejder på at lave et besøg på Dronning Ingrids Hospital, Afdeling A1, som huser de grønlandske retspsykiatriske patienter, som også fylder meget i en grønlandsk kriminalretlig kontekst.

PRAKTISK:
Kurset foregår primært i Nuuk, men der vil også være et besøg i en bygd, et par timers sejlads fra Nuuk. Overnatning sker i Nuuk. Hotellejligheder i Nuuk på Hotel Hans Egede. Fly med Air Greenland således:

02.09 09.00-09.40 København-Kangerlussuaq

02.09 13.50-14.45 Kangerlussuaq-Nuuk

09.09 10.10-11.05 Nuuk-Kangerlussuaq

09.09 11.55-20.15 Kangerlussuaq-København

Prisen omfatter: Kursusplanlægning, flytransport mellem København og Grønland, transport i Grønland, hotel i Nuuk inklusiv morgenmad, undervisningsmaterialer og enkelte måltider i løbet af kurset. Som hovedregel er kursistens forplejning for egen regning. Prisen tillægges ikke moms.

Kursusledere: Stine Bolther og Bent Isager-Nielsen
Varighed: 8 dage
Sted: Grønland, primært Nuuk.
Tidspunkt: 2. – 9. september 2022
Pris: 35.000 kr. Beløbet tillægges ikke moms.

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end otte uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end totte uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Foto: Grønlands Politi.