Genopfind dig selv

Få inspiration til at planlægge den næste og måske sidste etape af dit arbejdsliv, så arbejdsglæden er intakt, og du holder dig skarp. Giver du værdi til dit job – og giver dit liv værdi til dig?

Dette tre-dages internatkursus kan hjælpe dig til at holde dig attraktiv på arbejdsmarkedet. Lær fx, hvordan du forbedrer din hjernes elasticitet og bliver ved med at være nysgerrig og klar til nye opgaver.

Kursusleder Helle Lyster og en række gæsteoplægsholdere fokuserer på, hvordan du gør dine personlige og faglige erfaringer til en fordel, så du kan handle aktivt, FØR du risikerer at brænde ud. Dermed kan du få et rigt arbejdsliv de næste 10-15 år.

Det kan være ved at bruge dit store kendskab til arbejdspladsen og kollegerne i kombination med nysgerrighed, loyalitet og hjælpsomhed. Eller ved at gøre noget helt nyt.

Den strategi, som tidligere har givet dig succes, er måske ikke den rigtige mere. I så fald skal den justeres, for at du ikke kører fast.

”Nogle af de svar,  jeg endte med at finde i løbet af kurset, har jeg siden fulgt. Ikke til punkt og prikke. Men det gav inspiration og en retning, som jeg kan bruge,” siger 50-årig lokaljournalist, der var med på et tidligere kursus.

Du kan sammen med chefen redefinere jobbet, så din motivation, dine styrker og dine kompetencer står tydeligere og kommer i spil på nye måder.

I internatkursets smukke omgivelser får du hjælp og tid til at reflektere over dine muligheder.

”Luksuriøst at tage et par dage ud af dagligdagens drift og at have fokuseret tid til at tale med andre, tænke og blive inspireret,” påpeger 59-årig kommunikationskonsulent.

Træk stikket et par dage og få den energi og det fokus, det kræver at tage kontrol over sidste etape af dit arbejdsliv og din arbejdsglæde. Du kan blive inspireret til at skifte spor eller genopfinde dig selv i et helt andet hjørne af faget.

”Jeg blev bevidst om de kompetencer og fortrin, du kan have som lidt ældre i faget,” siger kvindelig journalist.

Indhold i kurset

På kurset hører vi oplæg om, hvilke kompetencer der efterspørges på dagens mediearbejdspladser.

Vi kortlægger de ressourcer, færdigheder og styrker, du og de andre deltagere faktisk har! Og vi ser, om de kan bruges til at redefinere dit job.

Forandring er et basisvilkår i mediebranchen i disse år. Du får tips til, hvordan du kan stå stærkere og møde forandring med større tryghed, glæde og åbenhed.

Vi får besøg af en række gæster fra den journalistiske verden, som har skiftet rolle i arbejdslivet  – og inspireres af deres erfaringer.

Vi får også besøg af en yngre chef fra mediebranchen til en snak om, hvordan vedkommende gerne ser samspillet med de ældre medarbejdere.

Kurset kører som et internat, hvor der også er god tid om aftenen til at vende dagens oplæg – og alt muligt andet – med de andre kursister og kursuslederen. Rammerne er meget fine, og maden er god.

Efter kurset kan du

  • lægge en strategi for, hvordan du kommer godt i mål med den tredje alder.
  • kende dine værdier og styrker.
  • motivere dig selv.
  • forstå fagets nye krav.
  • hjælpe din leder til at spille dig god.
  • lave en positiv fortælling om din fremtid/dit jobskifte.
  • styrke din værdi.
  • holde dig langtidsfrisk – både fysisk og psykisk.

Kursusleder: Helle Lyster
Varighed: 3 dage
Sted: Middelfart
Tidspunkt: 23. – 25. oktober 2023
Pris: 14.785 kr. (+ moms)

Prisen omfatter: Selve kurset med undervisning og undervisningsmaterialer, to overnatninger på kursusstedet “Huset” ved Middelfart, alle måltider samt vand, kaffe og kage i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse fra 22. maj

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Illustrationen er en AI-grafik skabt af Gert K Nielsen og AI-tjenesten Midjourney i fællesskab. Vil du selv lære, hvordan man gør, så tag med på kurset “Kreativ brug af AI-grafik”, hvor Gert er kursusleder.