Når alarmen lyder

Kurset foregår i Hovedstadsområdet 5. – 7. oktober 2020.

Hvad sker der, når alarmen lyder, og de blå blink rykker ud? Hvordan lukker man en hel landsdel ned og laver en man-hunt? Hvilke mekanismer træder i kraft bag afspærringsbåndet og sikkerhedszonen? Hvordan samarbejdede myndighederne under Corona i en verdensomspændende lockdown?

Teknologien går stærkt i disse år, og vi ser på dette kursus nærmere på de helt nye og moderne værktøjer, politi, beredskab, sundhedsfaglige personer og retsgenetikere bruger. Kurset ledes af den erfarne kriminaljournalist Stine Bolther.

På kurset kommer man ikke til at sidde stille længe ad gangen. I stedet vil vi i løbet af tre dage komme ud i virkeligheden og helt tæt på de nyeste tendenser og maskiner inden for politi, akutberedskab, brandslukning, redning og dna-teknologi.

Vi vil se maskiner, køretøjer, droner, overvågning, slukningsmaskiner, kunstig intelligens og alt det andet gear, som hjælper de professionelle.

Lærer man navnene, og hvad de kan, er man bedre rustet næste gang, man skal skrive en artikel, lave en live-reportage eller et baggrundsinterview inden for alt, der har med de blå blink at gøre.

På kurset møder vi fagfolkene, som selv betjener maskinerne, når alarmen lyder.

Sådan blev Sjælland lukket ned

Hvordan arbejder politiet, når “ballonen går op”, og man fx skal lukke en landsdel ned, som det skete 28. september sidste år?

Hos Københavns Vestegns Politi kommer vi tæt på den nyeste teknologi og muligheder for at lave man-hunt og finde efterlyste personer ved hjælp af bl.a. automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).

Vi besøger deres kommandostation KSN, som bruges ved særlige hændelser. Vi hører også om de nyeste apps, som letter politiets arbejde, og vi lærer, hvad politi og andre myndigheder gør, når en pandemi som Covid-19 rammer landet.

Bag afspærringen

Hos Hovedstadens Beredskab møder vi operationschef og indsatsleder Tim Ole Simonsen, som tager imod os på den store alarm- og vagtcentral i Gearhallen.

Når ulykken indtræffer, og alarmen lyder, iværksætter beredskabet en lang række styrings- og ledelsesmæssige tiltag. Lær hvordan indsatsen organiseres bag afspærringen. Hvem bestemmer ude på stedet, og hvilke myndigheder samarbejder? Med baggrund i en alvorlig opstået situation gennemgår vi det samlede forløb.

Senere kommer vi helt tæt på de nyeste våben mod ildebrand: LUF 60, CAFS og skærslukkeren.

LUF 60 er en skum- og vandkanon, som med stor kraft kan slukke selv meget komplekse brande og arbejde steder, hvor risikoen for brandmanden er for stor.

CAFS er en type brandslukningsskum, der er både effektiv og miljørigtig.

Skærslukkeren genembryder de fleste materialer med en skarp vandstråle, der slukker effektivt i lukkede rum og svært tilgængelige områder. Vi ser også på selvkørende robotter og droner, som kan være med til at vise brandmændene præcis, hvor ilden er opstået, og hvordan der skal sættes ind.

Skarpe situationer

Hos beredskaberne taler man ikke om “hvis”, men om “når” en stor uvarslet hændelse opstår. Derfor forbereder man sig også på alle tænkelige måder.

Hovedstadens Beredskab har den særlige styrke SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer), og hos Region Hovedstaden har man TEMS (Tactical Emergency Medical Services). I begge tilfælde er det fagpersonale, som kan arbejde i skarpe situationer og være med til at redde menneskeliv hurtigere. Vi møder folkene bag de skudsikre veste og hører om deres arbejde.

Når hvert minut tæller

Hos Akutberedskabet hos Region Hovedstaden fortæller bl.a. direktør Freddy Lippert, hvordan man hele tiden forbereder sig til fremtiden. Vi hører også om, hvordan Covid-19 blev opdaget i Danmark, og om de første hektiske timer og dage.

Vi kommer tæt på akutlæger og de mobile behandlingspladser, hvor op til 40 patienter kan behandles på en gang – når hvert minut tæller. Vi kommer også til at høre om kunstig intelligens (AI), der hjælper med at opdage hjertestop tidligere og om videolink fra alarmcentralen, der hver dag redder menneskeliv.

Vi kigger nærmere på babylancen, ser akutmotorcyklen og de andre udrykningskøretøjer, som Region Hovedstaden råder over og får styr på fagudtryk og termer.

På Retsmedicinsk Instituts retsgenetiske afdeling i København løber teknologien ekstra stærkt. Her er dna som spor i kriminalsager hele tiden i udvikling, og man kan i dag fortælle om en persons alder, øjenfarve og hudfarve, hvis vedkommende har sat sit dna på et gerningssted.

Vi besøger den erfarne retsgenetiker Hans Jakob Larsen på instituttet, og han fortæller om det nyeste inden for dna-teknologi og om, hvad fremtiden vil bringe.

I ilden

Sidst, men ikke mindst, kommer alle deltagere i røgdykkerdragter og igennem en bygning med flere rumbrande og oplever ildens natur samt arbejdsmetoderne og slukningsteknikkerne, som røgdykkerhold anvender “on scene”. Dermed kan du som journalist bedre beskrive ildebranden, når du rapporterer fra marken.

Efter de tre dage er du up-to-date med de nyeste termer, udtryk og teknologi. Du vil også have fået en masse nye kontaktoplysninger på de nøglepersoner, det kan være afgørende at få fat i, når alarmen lyder.

Prisen omfatter: Undervisning, undervisningsmaterialer, nødvendig transport i løbet af kurset samt frokost, kaffe, te, vand og eftermiddagskage alle tre dage. Prisen tillægges moms.

Kursusleder: Stine Bolther
Varighed: 3 dage
Sted: Storkøbenhavn.
Tidspunkt: 5. – 7. oktober 2020
Pris: 10.185 kr. (+ moms)

Kurset har en ME-stjerne. Det betyder, at ME anser det for særligt fagligt relevant for ansatte på nogle af PU’s medlemsvirksomheder. Læs mere.

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse

  Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris. Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.