Nyhedsbrev 3. november 2014

Det første kik: Her vælger du din efteruddannelse

DMJX-monopolet er brudt, og du skal nu ikke længere vælge din efteruddannelse fra et papirkatalog to gange om året. Nu skal du gå ind på Pressens Uddannelsesfonds nye portal og bestille en plads på kurserne. Fra og med i dag kan du se, hvilke kurser med PU-støtte, der udbydes næste forår. Kaas & Mulvad har 7 forskellige kurser på programmet.

Kurserne er:

  • Skræl nettet – uden at skrive én linie kode
  • Web skal være interaktivt. Tre slags indhold, du selv kan lave
  • Lær digital journalistik af de bedste: Studietur til Washington DC og Atlanta
  • Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere
  • For de avancerede: Lær ti seje tricks til regneark
  • Avanceret personsøgning på nettet, i databaser og sociale medier
  • Moderne undersøgende journalistik – de bedste tricks og teknikker

 

Følg linket her og læs mere om de enkelte kurser.

http://mediernesefteruddannelse.dk/?s=&pr=kaas-og-mulvad

 

Er din arbejdsgiver ikke medlem af Pressens Uddannelsesfond? Så skal du blot tilmelde dig via vores eget site:

https://www.kaasogmulvad.dk/kurser2015/

 

Kom med indenfor hos Washington Post og USA Today

I vores efteruddannelseskursus/studietur til Washington DC og Atlanta i foråret (28.2.-9.3.) taler vi ikke kun om fremtidens digitale medier, selv om det fylder meget. Vi snuser også til medie-virkeligheden her og nu, og vi skal bl.a. besøge både Washington Post og USA Today, mens vi er i Washington DC. Vi mødes med kolleger, der vil vise os rundt og diskutere deres arbejde med os. De første tilmeldinger er kommet ind.

http://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/laer-digital-journalistik-af-de-bedste-studietur-til-washington-dc-og-atlanta/

 

 

Hvad finder om Danmark i amerikanske arkiver?

På turen til USA besøger vi også National Archives i Washington DC, hvor kursisterne vil få en solid introduktion til, hvordan man fx bruger arkivet til at finde stof om Danmark og dansk politik. Vi får bl.a. et grundigt oplæg af Roger Charles, der var 23 år i Marine Corps, og som efterfølgende har arbejdet som undersøgende journalist og været med på flere prisvindende projekter. Han har bl.a. arbejdet med på afdækningen af Abu Ghraib og Oklahoma City bombing. Han hjælper fortsat mange medier med at finde stof i arkiverne, og nu stiller han op for os.

Støtte til kurset skal efter aftale med Pressens Uddannelsesfond søges direkte i PU. Læs om kurset og støttemulighederne:

http://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/laer-digital-journalistik-af-de-bedste-studietur-til-washington-dc-og-atlanta/

 

Mød os på Fagfestival 2014

Hvordan skaffer man masser af klik uden at snyde med overdrevne rubrikker og uden at forvandle sit site til den rene forlystelsespark? Det tager vi op på søndag morgen på Fagfestivalen i Odense.

Med udgangspunkt i det virale hit Navnehjulet diskuterer Tommy Kaas og Jan Birkemose en række eksempler og diskuterer, hvordan medierne kan bruge interaktive klikmaskiner til både at tjene penge, skaffe nye læsere og med lidt omtanke også skabe solid journalistik. Jan Birkemose var indtil for nylig chefredaktør på Ugebrevet A4, hvor han i årevis har dirigeret tunge datajournalistiske projekter, bl.a. Navnehjulet. Han har netop tilbragt tre uger sammen med publicister og medier i USA for at undersøge, hvor pengene til fremtidens medier skal komme fra. Skal du til Fagfestival, så kom ind og giv dit bud!

www.fagfestival.dk (vi er ikke i programmet endnu – men det kommer)

http://www.ugebreveta4.dk/navnehjulet

 

Eller mød os i Kortrijk, Belgien

Lige inden Fagfestival tager Nils Mulvad turen til Belgien, hvor den hollandske og flamske forening VVOJ holder den årlige konference. Nils taler dels om, hvordan det gennem vedholdende journalistik, kamp for aktindsigt, retssager og meget andet er lykkedes at skabe debat og interesse om multiresistente bakterier. Dels taler han om tvær-europæiske data – hvad findes der, og hvad kan man bruge til noget som journalist.

 

10 gode råd: Sådan (over)lever dine historier i de nye mediestrømme

Hvordan giver journalister og kommunikatører deres indhold gennemslagskraft i et medielandskab, som bliver stadigt mere diffust? Det har fire ansatte på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 10 gode bud på. Lars Kabel, som er lektor på DMJX har igennem flere år beskæftiget sig med medieindhold og medieforbrug. I en ny rapport, Media Flow – indhold og indholdsstrømme i centrum, som er lavet med kollegerne Peter From Jacobsen, Annegrete Skovbjerg og Kristian Strøbech, giver han en række konkrete råd til, hvad redaktioner og kommunikationsafdelinger kan gøre. Linket er til en sammenfatning med de ti råd, som det er godt indimellem lige at prøve sine historier af på.

http://www.dmjx.dk/nyheder/view/10-gode-rad-sadan-overlever-dine-historier-i-de-nye-mediestromme

 

Hyldest til vovehalsene

Norske Geir Terje Ruud var fra 2008 til 2013 digital chefredaktør på Ekstra Bladet. Inden da havde han arbejdet 20 år på Verdens Gang i Oslo, og efter opholdet i Danmark, arbejder han som rådgiver for medieselskaber. Han har netop skrevet bogen ”Journalistiske Entreprenører”, som med hans egne ord er ”min hyllest til alle mediefolk, i og utenfor tradisjonelle mediehus, som kjemper for utvikling og for å teste ut nye muligheter.”

Geir er jo journalist, så ikke overraskende er bogen velskrevet. Den er selvsagt også topaktuel, spændende og oplagt læsestof for enhver med interesse for, hvad der venter os rundt om næste hjørne.

Læs Ernst Poulsens artikel på Journalisten.dk: http://journalisten.dk/tidl-chefredaktoer-dem-der-har-de-klare-svar-de-lyver-alle-sammen

Læs mere om Geir på hans egen hjemmeside: http://ruudco.no/

Bogen kan måske skaffes via en dansk boghandel. Og ellers kan den købes via forlaget: https://www.cappelendamm.no/_journalistiske-entrepren%C3%B8rer-geir-terje-ruud-9788202446284

 

Computation + Journalism Symposium 2014

I sidste uge var Brown Institute på Columbia Journalism School i New York City vært for konferencen ”Computation + Journalism Symposium 2014” – som vel nærmest er næste generation af datajournalistik. Den fokuserede bl.a. på journalisters brug af droner og sensorer, på autogenereret tekster og meget andet interessant. American Journalism Review livebloggede undervejs. En del interessante ting fra konferencen kan findes via linket nedenfor.

http://ajr.org/2014/10/24/live-blog-computation-journalism-symposium-2014/