Nyhedsbrev 21. oktober 2015

En guide til en verden i oprør
For tiden er fokus på Syrien, men mange steder i verden har krigeriske grupperinger, separatister, narkokarteller eller terrorgrupper beslaglagt områder inden for en suveræn nation og efterladt regeringen med ringe eller ingen magt, mens folket må forsøge at klare sig selv bedst muligt.
Her giver Bloomberg Business i en god og overskuelig interaktiv grafik et godt overblik til “The Ungoverned World”.

Tips og tricks fra Lillehammer
Når 900 journalister fra 121 forskellige lande samles, bliver der selvfølgelig snakket en masse og udvekslet mange tips – og drukket en del øl. Og det var, hvad der skete under den globale undersøgende konference i forrige uge i Lillehammer. Datajournalistik prægede konferencen, og en del af præsentationer og tipsheets fra konferencen ligger nu på konferencens website (link i overskriften).

Facebook-søg på steroider
Vi så stor interesse for de oplæg på Lillehammer-konferencen, der handlede om, hvordan man – lidt bagom – kan søge kreativt og effektivt i Facebook. Hvordan søger man fx i Facebook, så man finder dansktalende indbyggere i den syriske by Aleppo. (Linket virker kun, hvis dine sproglige indstillinger i Facebook er ”English (US)”).
Søgeteknikker som denne fylder meget i vores kursus i Avanceret internetresearch. Vi holder næste kursus 30. nov – 3. dec. i Aarhus, og vi har stadig ledige pladser.

Snus til programmering
Hvis du vil vide bare en anelse om, hvad programmering er, så kan du måske bruge dette handout, vi har lavet til en 1-times session om ”Basic coding for journalists” sidste uge i Lillehammer. I løbet af en time fik deltagerne nogle helt grundlæggende principper om, hvad programmering er. Vi synes selv, at det var svært at komme i gang på egen hånd, så forhåbentligt kan dette være en hjælp. På sidste side har vi skrevet nogle tips og link til, hvor man kan fortsætte, hvis man vil vide mere. Vores samlede bidrag ligger her.

James Steele: Før der var noget, der hed datajournalistik
Til Lillehammer-konferencens trykte magasin har den dobbelte Pulitzer-vinder James B. Steele skrevet en artikel om, hvordan han og skrivemakkeren Don Barlett kom på sporet af de værktøjer, der med tiden skulle udvikle sig til computer-assisted reporting (CAR) og senere, som vi siger i dag, datajournalistik. Linket i overskriften fører til Steeles artikel. I magasinet var der også en artikel om det globale netværks historie og udvikling, forfattet af netværkets executive director David Kaplan. Og den udvikling har vi jo været en del af.

Lær om undersøgende journalistik i New Orleans
James Steele og vi arbejder sammen om et spændende kursus, der bliver udbudt gennem mediernesefteruddannelse.dk. Forud for den store undersøgende IRE-konference i juni næste år står James Steele for et specialkursus i undersøgende journalistik. Kurset, som man vil kunne melde sig til fra 4. november, foregår i dagene før konferencen på samme hotel i New Orleans. Vi glæder os meget – vi kan ikke pege på nogen, vi hellere ville have til at lede sådan et kursus. Og som bones er her en fin og lidt melankolsk beretning, James Steeles datter, Allison Steele, har skrevet om at være journalist, datter af en journalist, samt om udviklingen inden for medierne. ”Like Father, Like Daughter” var trykt i NiemanReports.

Nyt kursuskatalog fra Mediernes Efteruddannelse
Forårets efteruddannelseskurser under Pressens Uddannelsesfond er offentliggjort. Kurserne kan ses på www.mediernesefteruddannelse.dk, og denne gang har PU også lavet et pdf-katalog med alle kurser. Vi har 15 nye kurser med. I alt er der omkring 200 kursustilbud.

Hvordan Tom Wolfe blev… Tom Wolfe
Mon ikke de fleste skrivende på et eller andet tidspunkt har læst nogle af Tom Wolfes artikler eller bøger og været lidt (eller meget) misundelige på mandens evner. Vanity Fair bruger god plads på at fortælle historien bag manden,  der blandt andet arbejdede for Washington Post, men blev dødtræt af det på grund af avisens ”chronic mania for bleeding heart stories on the poor and downtrodden”.

London – de mange sprogs by
Over 100 sprog tales rundt om i London. BBC tager os med på en tur med The Tube’s Victoria Line fra Brixton og til Walthamstow, og den interaktive præsentation viser med billeder, lyd og video, hvordan vi krydser rundt på tværs af sproggrænserne.

Moral og umoral – kloden rundt
Hvordan skifter, hvad der anses for at være umoralsk, når man bevæger sig rundt i verden? PewResearchCenter viser akkurat dette i en interaktiv grafik. Danmark er ikke med – måske er der for få ting, vi synes er umoralsk til, at vi kunne komme med.

The Billion Dollar Startup Club
En ny og anderledes type grafik, der meget klart fortæller, hvordan tilvæksten siden januar ’14 har været af startups værdisat til mindst en milliard USD. Grafikken er animeret, og man kan vælge at filtrere på geografi og branche. Og alligevel er grafikken helt enkel og letforståelig.

WSJ: Mobil-venlige interaktive præsentationer – sådan!
Virker de interaktive præsentationer ikke på mobilen, så virker de ikke! Så enkelt er det, og alle der har prøvet at arbejde med den slags, ved, at det kræver en vis indsats at få visualiseringer til at fungere godt på de mobile enheder. I dette interview forklarer graphics editor ved Wall Street Journal, Elliot Bentley, om tankegangen bag redaktionens interaktive produkter. Som nu denne nye visualisering af dieselforureningen tværs over Europa.

Robert Scoble’s 22 Facebook-tips
Måske du har set nogen linke til denne liste med tips i de seneste dage? Vi tager dem med her, for det er glimrende råd, som alle handler om at få mest muligt ud af Facebook.

Nyt udkast til VVM-lov mangler åbenhed
Det nye udkast til VVM-lov er ikke åbent nok, og det er fx vigtigt, at retten til aktindsigt bliver præciseret i lovudkastet, mener Åbenhedstinget, der har været hørt. Høringssvaret er på vegne af Åbenhedstinget skrevet af jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen samt formand for Åbenhedstinget Nils Mulvad.

Efterårskurser med ledige pladser – og du kan stadig nå at tilmelde dig:

Find data – og find historier med Microsoft Access
26.-28. oktober, København (kontakt os ved sen tilmelding)

Lær de journalistiske tricks for at få oplysninger ud i retssager
3. nov., København

Søg aktindsigt og skaf fortrolige kilder
5.-6. nov., København
Avanceret internet – nye researchmetoder på nettet og i sociale medier
30. nov.-2. dec., Aarhus

Se alle vores kurser, blandt andet de mange nye tilbud i foråret 2016, hvor PU-tilmeldingen åbner den 4. november:

www.kaasogmulvad.dk/kurser/

Husk, at du kan få dit eget eksemplar af nyhedsbrevet ved at tilmelde dig her:
https://www.kaasogmulvad.dk/tilmeld-nyhedsbrev/