Da fagbladet Journalisten i 2002 brugte forsiden til at slå en myte ihjel, var det også et gennembrud for det danske CAR-initiativ, Dicar. Historien, der afkræftede, at journalister generelt skulle dø tidligere end andre, byggede nemlig på Dicars debut inden for decideret forskning.
Dicar havde af Datatilsynet fået lov til at behandle cpr-numre fra Dansk Journalistforbund og til at få dem kørt op mod dødsårsagsregisteret i Sundhedsstyrelsen.
Godt et år efter faldt endnu en barriere. Det skete, da Dicar blev godkendt til at foretage analyser af Danmarks Statistiks mikrodata. I modsætning til de almindelige aggregerede, anonymiserede data fra Danmarks Statistik er mikrodata typisk data for enkelte personer eller enkelte virksomheder.
Undersøgelsen skulle afdække, om der er et geografisk, aldersmæssigt, kønsmæssigt og socialt mønster i, hvem der påbegynder en lang videregående uddannelser og afslutter den. Godkendelsen gives kun til ”autoriserede forsknings- og analysemiljøer”, hvad Dicar altså blev vurderet som på dette tidspunkt.
Kaas & Mulvad har siden disse første projekter i adskillige tilfælde fået Datatilsynets tilladelse til at gennemføre private forskningsprojekter. Projekterne har fx handlet om at undersøge forskellige forhold vedrørende alle medlemmer af en anden fagforening – omfanget af bijobberi og omfanget af pensionsindbetalinger for at nævne to eksempler fra 2007.
Herover ses en artikel fra 3F’s Fagbladet, der byggede på Kaas & Mulvads arbejde. Projektet var godkendt af Datatilsynet som privat forskning.
Et andet projekt er undersøgelsen af overdødelighed af medlemmer af 3F. Her er data brudt ned på jobtype, afdeling, alder, køn og dødsårsag. Det gør det muligt meget detaljeret at se, hvor den høje dødelighed slår igennem.
Datatilsynet giver ikke tilladelse til privat forskning, hvis målet direkte er journalistik. Derfor har projekterne i alle tilfælde været foretaget med det mål at udarbejde statistik. Herefter kan statistikken uden videre bruges som grundlag for journalistiske historier.