Når magten bliver afsløret

Kurus: Naar magten bliver afsloeret

UDSOLGT!

Kurset foregår 6. – 8. december i København.

Hvordan afslører man lægestandens misbrug af forskningsmidler, PET’s hemmelige agenter, regeringens vildledende oplysninger eller udlændingemyndighedernes usaglige asylstop?

Hvordan overfører man de undersøgende metoder til daglig nyhedsjournalistik, laver unik journalistik på fællesbegivenheder og inkorporerer nettets utallige onlinemuligheder i undersøgende journalistik?

På dette kursus kommer du med på rejse gennem nogle af de mest markante afsløringer og sager de senere år. Målet er at give en grundlæggende introduktion til den undersøgende metode, så grebene, tankegangen og værktøjerne kan overføres til andre længerevarende graveforløb eller sammenflettes med daglig nyhedsjournalistik.

Morten Pihl (t.v.) og Lars Nørgaard Pedersen er kursusledere på “Når magten bliver afsløret”.

Du vil få et detaljeret kig ind i, hvordan nogle af de største sager de senere år konkret er blevet til, og du vil i grupper komme til at arbejde hands-on med idéindhentning, idéudvælgelse og eksekvering af afsløringer.

Kurset giver dig bl.a. indsigt i:

  • Den grundlæggende undersøgende metode.
  • En gennemgang af en række hjemlige afsløringer og undersøgelser.
  • Aktindsigt og offentlighedslov.
  • Kildehåndtering.
  • Adgang til fortrolige dokumenter.
  • Håndtering af modtryk fra magthavere.

Der vil indgå enkelte gæsteforelæsere på kurset, som ledes af Morten Pihl fra Jyllands-Posten og Lars Nørgaard Pedersen fra Berlingske, begge dobbelt Cavling-modtagere.

Målgruppe: Kurset henvender sig til journalister som vil i gang med eller blive bedre til undersøgende journalistik. Eller som vil bruge metoder fra den undersøgende journalistik i den daglige nyhedsjournalistik.

Forudsætninger: Du skal medbringe din egen computer eller tablet.

Kursusleder: Lars Nørgaard og Morten Pihl
Varighed: 3 dage
Sted: København.
Tidspunkt: 6.-8. december 2017
Pris: 8985 kr. (+ moms)

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.

Tilmelding hos www.mediernesefteruddannelse.dk. Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.