Snapchat for journalister

snapchat

Kurset foregår 19. september i København.

Snapchat er det hurtigst voksende sociale medie i Danmark med nu knap 1,2 millioner månedlige danske brugere. Tre ud af fire er under 30 år.
Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med et medie, hvor indholdet alligevel forsvinder igen?
Og hvordan kan mediet bruges journalistisk? Det tager dette kursus udgangspunkt i.

På kurset dykker vi ned i brugernes adfærd på Snapchat, ligesom vi kigger på, hvordan du kan bruge mediet journalistisk og dermed fange dine fremtidige mediebrugere.

Vi gennemgår Snapchats mange funktioner, så du føler dig helt tryg i at bruge det sociale medie, og vi arbejder med små journalistiske fortællinger, så du efter kurset er klædt helt på til at bruge Snapchat professionelt. Sidst, men ikke mindst, finder vi inspiration til journalistisk brug af Snapchat hos medier og journalister fra ind- og udland, ligesom vi dykker ned i, hvordan indholdet fra Snapchat også kan videreformidles på dit medies øvrige platforme.

Undervisere er kursuslederen plus to gæsteoplægsholdere, der ligeledes har førstehåndserfaringer med at bruge Snapchat journalistisk.

På kurset gennemgår vi:

  • Snapchat til bunds, så du bliver godt kørende i alle Snapchats funktioner.
  • Hvad der virker, og hvad der ikke virker på Snapchat.
  • Hvordan du kan bruge Snapchat i dine journalistiske produktioner – og hvordan du kan bruge indholdet fra Snapchat på dit medies øvrige platforme.
  • Hvorfor Snapchats popularitet er så stærkt stigende.
  • Hvor du kan finde inspiration til egne Snapchat-produktioner.
  • Hvordan du kan få input fra dine brugere gennem Snapchat, og hvordan du kan bruge indholdet journalistisk.

Efter kurset kan du:

  • Selv bruge Snapchat professionelt.
  • Producere dine egne Snapchat-fortællinger.
  • Tænke i måder, hvorpå du kan engagere dine brugere gennem Snapchat og arbejde på Snapchats præmisser.
  • Videreudvikle journalistiske vinkler og fortællinger ud fra dit indhold fra Snapchat.

Målgruppe/forudsætninger: Kurset er til dig, der er helt ny eller forholdsvis ny på Snapchat. Du skal selv medbringe en smartphone på kurset, og det forventes, at du har downloadet Snapchat app’en samt oprettet en konto på Snapchat inden kursets start.

Varighed: 1 dag

Kursusleder: Katrine Villarreal Villumsen

Tidspunkt og sted: 19. september 2016 i København

Pris: 2695 kr.

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og morgenmad, frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse

TILMELDINGEN ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.