Vind kampen om læsernes opmærksomhed: Skriv bedre rubrikker

skrivbedrerubrikker

Kurset 1. december i København er fuldtegnet. Vi har et nyt kursus foråret 2017. Præcis data følger senere.

Uden gode rubrikker læser ingen dine artikler. Med gode rubrikker læser mange dine artikler.

Aldrig har rubrikkerne spillet så vigtig en rolle for danske medier som i disse år, hvor mediebrugen ændrer sig fra papir til online: Den effektive rubrik sikrer masser af læsere, mens den dårlige rubrik får læserne til at vælge fra.

Med oplæg, teoretisk gennemgang, statistik, eksempler, diskussion og øvelser indkredser vi principperne for den gode og mest effektive rubrik. Hvad virker? Og hvad virker ikke?

På papir er rubrikkerne sekundært udstyr, der ikke har den store målbare effekt på læsertallene. Men online er de vitale og helt afgørende for at få læsere.

Hvad interesserer læserne
På dette kursus vil vi på baggrund af læsertal og læsernes tilbagemeldinger online få et indblik i, hvad læserne konkret tænder på – og hvad de slet ikke gider læse.

Vi vil kigge på ‘wow’- og ‘nå’-rubrikker, brug af præmis-principper i rubrikker, aktive og passive rubrikker, aktiv brug af buzzwords og tændsatser samt principper for at nå frem til noget, der interesserer læserne.

Virker både online og på papir
Alt tyder på, at samme metoder kan overføres til rubrikker i papiraviserne. Her har vi blot aldrig været i stand til klart at se, hvad læserne faktisk læser. Men det, der virker online, virker sikkert også på papir i dag. Og det, der ikke virker online, tiltrækker heller ikke længere den store interesse på papir.

Teknikkerne kan med fordel anvendes både online og på papir.

På kurset får du

  • Indsigt i og ny forståelse for rubrikkens nye betydning og anvendelse.
  • Værktøjer til at afkode, hvad dine læsere specifikt tænder på.
  • Konkrete værktøjer til at skrive rubrikker, som fænger.

Undervisningsform:

Oplæg, øvelser og diskussioner. Skriftligt undervisningsmateriale udleveres.

Forudsætninger: Kurset henvender sig til journalister og redaktionssekretærer, der vil lære at skrive rubrikker, der virker.

Kursusledere: Dan Jensen

Varighed: 1 dag

Tidspunkt og sted: 1. december 2016 i København

Pris: 2795 kr.

(Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer, morgenmad, frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.)

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

Tilmeldingen er bindende

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.