Med detaljerede data fra de fem kommunalvalg siden strukturreformen kan man få et væld af analyser og forslag til journalistiske historier op til det kommende kommunalvalg tirsdag den 18. november.
Sammen med Roger Buch, kommunalforsker og centerchef på DMJX, har jeg i denne uge kørt et kursus for journalister for at gøre dem klar til kommunalvalget.
Detaljerede valgdata fra de seneste fem valg udgjorde en del af kursusmaterialet.
Det er to datasæt.
Det ene viste data fra alle valgsteder med oplysning om stemmeberettigede, gyldige stemmer og stemmer på hvert enkelt parti. Ud fra det kan man se de vigtigste valgsteder for hvert parti og hvordan det har udviklet sig over årene.
PartierValgstederKvalg2005-2021.xlsx
Det andet datasæt handler om stemmer på de enkelte kandidater og på listen i hver enkelt kommune. Her er der også oplysninger om kandidaternes alder, køn, placering på listen, i hvilken rækkefølge, de evt. blev valgt og hvem der blev borgmester.
KandidaterOverordnetListe2005-2021.xlsx
Med disse to links kan enhver downloade de systematiserede data og bruge dem til landsanalyser og til analyser i den enkelte kommune.
Jeg har med filter valgt data for Esbjerg Kommune og uploadet til Claude, hvorefter jeg har spurgt om hjælp til analyser og forslag til historier.
Hele min dialog med Claude er her:
https://poe.com/s/R6bfYtT1Gsg0VHsfFCZF
Det afgørende for en meningsfuld dialog er at have systematiseret data på forhånd, kun uploader det, som AI skal bruge til analysen, laver en grundig forklaring af indholdet i hver enkel kolonne. Og til sidst også tjekker, at AI faktisk regner rigtigt – og ikke begynder at fabulere.
Bruger du de strukturerede data, så krediter venligst Kaas & Mulvad.
I øvrigt så kører Roger Buch og jeg et nyt kursus som optakt til Kommunalvalget. Det sker 1.-3. september i Aarhus. Se mere her:
https://www.kaasogmulvad.dk/forside/kurser/kommunalvalg3-f25/
No comments yet.