≡ Menu

Bag kulisserne: Sådan lavede vi Navnehjulet

viralehit1

“Dagens virale hit”. Sådan skrev TV2-sitet beep onsdag morgen, efter at Ugebrevet A4 sidst på eftermiddagen dagen før havde skrevet en opdatering på Facebook om vores fælles “barn” – Navnehjulet, der viser en række statistiske data for godt 2300 forskellige fornavne: Hvor kriminel er en Brian i forhold til gennemsnitsdanskeren (meget mere), hvad er gennemsnitsalderen på en Adolf (71 år), hvilket job har en Shila typisk (frisør), hvor finder vi oftest en Jürgen (Aabenraa), og tjener en René godt (ja, i snit tjener ingen så meget som René).

Navnehjulet blev lynhurtigt spredt via Facebook. Bare inden for det første døgn havde navnehjulet haft 650.000 besøg. Da trafikken var heftigst, var der 57.000 sidevisninger i timen. Søndag var hjulet blevet delt over 8000 gange på Facebook, og 14.000 havde kommenteret.

Et års arbejde
Der er gået et år, siden vi første gang begyndte at tale om en form for en navne-app, der skulle sammenligne fornavne og privatøkonomi. Det skete i et mødelokale hos Ugebrevet A4, der holder til i LO’s domicil på Islands Brygge. Her diskuterede bl.a. redaktør Jan Birkemose, redaktionschef Carsten Terp, teknisk ansvarlig Mads-Emil Sejrbo Lidegaard og jeg ideer til projekter, vi kunne lave sammen.

En af dem, vi først blev enige om, skulle prøves af, var “en præsentation, der bygger på navne”, som jeg skrev i referatet. Og jeg understregede, at vi også var enige om, “at der skal være et ”mobbe” eller ”drille”-element. Noget, der gør det sjovt at dele indholdet med andre.”

Da hjulet blev opfundet
Vi mødtes igen og diskuterede navneprojektet, og Jan Birkemose foreslog hurtigt, at vi kunne bruge et hjul som centrum. Han havde lavet et billede og lagt det ind på mobilen, så vi kunne se, hvad han forestillede sig.

janshjul

At den allerførste skitse blev vist gennem en mobils display, var ingen tilfældighed. Mobile-first var princippet, og over halvdelen af alle sidevisninger af hjulet er da også sket på en mobiltelefon.

De første skitser
Under den første navnehjul-brainstorm brugte vi mødelokalets whiteboard til at diskutere de første ideer om, hvordan sådan et hjul kunne virke. Og det ses måske ikke tydeligt, men en stor del af det færdige hjul var allerede med på de første skitser.

foto

Over de kommende måneder blev der udvekslet mange mails mellem især Jan, Mads-Emil og jeg. Efterhånden blev også Chase Davis, vores amerikanske samarbejdspartner involveret. Chase Davis er medejer af firmaet HotType Consulting og er deputy editor på New York Times’ Interactive News Desk.

Browserløsning og design
Vi blev enige om, at vi ikke ville lave en app. Navnehjulet skulle kunne åbnes i en browser og skulle tilpasses, så den selvfølgelig ville virke på alle platforme. Hurtigt blev grafisk designer Pia Seidler involveret, og hun kom med en stribe oplæg, som Navnehjulets udseende blev indrettet efter.

hjul1

hjul2

Den grundlæggende funktionalitet var hurtigt på plads. Øverst en søgemulighed. I midten lå hjulet med en række valg. I midten af hjulet noget tekst om det aktuelle valg. Og nederst en form for en opsamlende “rapport”, der ville gro, efterhånden som der blev klikket på hjulet.
Men det grundlæggende er én ting. Noget andet er, hvordan det hele spiller sammen. Hvad sker der helt konkret, når man klikker på hjulet? Sker der noget med søgefeltet imens, og hvad med rapporten?

15 Facebook-deleknapper pr navn
Vi var enige om, at Navnehjulet selvfølgelig skulle spredes via delinger på sociale medier. Men var én deleknap nok?
Afgjort ikke, mente A4, og vi brugte lang tid i foråret på at skyde os ind på de bedste måder at gøre det på.
Vi ville også gerne kunne dele på mange forskellige måder. Derfor er der for de fleste navne hele 15 forskellige deleknapper og -tekster.
Så man helt overordnet kan dele alt om et navn:

brian-generel
Eller man kan dele for hvert enkelt aspekt – bolig, parforhold, job, geografi eller som her – straf:

Brian-straf

Som vi har beskrevet i sitets dokumentation, stammer alle oplysningerne fra Danmarks Statistik. Vi betalte for alle data og havde en løbende dialog med en chefkonsulent, som selv blev meget optaget af opgaven, og som gav gode, brugbare bud på, hvordan data kunne indrettes.
Jeg modtog en stribe regneark i slutningen af oktober og begyndte et større analyse- og beregningsarbejde.

196.000 forskellige tekster
Vi forudså, at der kunne komme megen trafik, og vi gik efter en løsning, der kunne køre så hurtigt som muligt, og som ikke krævede beregninger, hver gang en bruger trykkede på hjulet. Derfor lavede jeg alle beregninger (fx andel straffede, andel ledige etc.) på forhånd, og jeg skrev alle de tænkelige tekster, der kan vises i hjulet og rapporten på forhånd. Al information blev kombineret i ét stort regneark på over 90 kolonner og over 2300 rækker. I alt blev det til godt 196.000 forskellige tekstelementer; til at blive vist i midten af hjulet, til at blive vist i rapporten og til at blive vist som facebook-delingstekster.
Indholdet af regnearket blev konverteret til JSON-formatet, og opgaven for Chase Davis var først og fremmest at programmere selve hjulet og at programmere det, så det kunne trække de relevante tekststumper op fra denne flade fil, vi endte med at lægge hos Amazon S3.

tabel

Et samarbejde som dette, hvor vi sad tre-fire forskellige steder, giver rig mulighed for misforståelser. Når man diskuterer udseende og funktionalitet, slår ord ikke altid helt til, og flere gange lavede vi dummyer i photoshop etc., som vi mailede til hinanden for mere konkret at kunne demonstrere, hvad det var, vi hver især tænkte på.

Valg og fravalg
Vi havde også en del ideer undervejs, som vi fravalgte eller i første omgang nedprioriterede. Fx indbyggede vi ikke deling via Twitter og mail. Til gengæld satsede vi på at gøre facebook-deling effektiv og nem.
Vi havde også oprindeligt tænkt, at hjulet skulle kunne vise et kort, der viser, hvor det fx er mest almindeligt at løbe på en person med et bestemt navn. På kortet her viser de mørke farver fx, hvor det er mest almindeligt at møde en Peter (navnet, som flest mænd pt har):

peterkort

Det fravalgte vi også i første omgang – vi nøjes med at nævne de tre områder, hvor frekvensen er højest.

Modtagelsen
Den sidste lange periode op til lanceringen i denne uge har især handlet om at få kortet til at virke korrekt, når det blev afviklet fra Ugebrevet A4’s site. Data ligger fortsat hos Amazon. Vi har forberedt os grundigt, så alt, brugerne foretager sig med Navnehjulet, kan analyseres bagefter – hvilke navne er oftest søgt på, hvilken del af hjulet klikkes der oftest på etc. Og så har vi testet for fejl – og fundet fejl – som vi så har rettet.
Men anstrengelserne bar frugt. Sitet blev færdigt. Det blev lanceret. Trods overvældende trafik gik det ikke ned eller blev langsomt. Det blev delt, kommenteret og rost.

Tilbage er nu overvejelserne om, hvordan medier kan bruge den slags indhold til fx at få trafik til journalistikken, få sign-ups til nyhedsbreve og øge den kommercielle værdi af de mange klik.
besog

{ 2 comments }

Sådan søger du i FB-statusopdateringer – igen

Facebooks Graph Search giver nogle spændende søgemuligheder, men vi har længe savnet at kunne søge i statusopdateringer. Her får du et par uautoriserede hacks, så du alligevel kan, indtil Facebook selv gør det muligt.

Opdatering: Facebook giver ikke alle brugere samme rettigheder på samme tid, så de ikke-dokumenterede features, der nævnes nedenfor, kan muligvis ikke benyttes af alle brugere endnu.

 

Graph Search dukker kun op, hvis man sætter Facebooks sproglige indstillinger til “English (US)”. Så sørg først for det. Se evt. vores intro til Graph Search.

Heller ikke Facebooks “normale” søgefelt viser længere resultater fra statusopdateringer. Kun med visse mobil-apps er det p.t. muligt at søge i opdateringer. Læs mere om det nederst.

Hvis du vil søge i opdateringer efter bestemte personer eller emner, skal du derfor gøre sådan her:

Har man de sproglige indstillinger sat til English (US), bliver denne web-adresse “https://www.facebook.com/search/11060438851/stories-topic” i Facebooks søgefelt oversat til “Posts about Helle Thorning-Schmidt”.

helle

Det lange tal i URL’en er ID-koden for Helle Thorning-Schmidts Facebook-side: https://www.facebook.com/hellethorningschmidt

For at finde nummeret ud fra sidens adresse kan man fx bruge denne side: http://findmyfacebookid.com/

Man indtaster facebook-sidens adresse og får vist nummeret:
hellenr
Vil man i stedet for opdateringer om statsministeren fx finde opdateringer om den amerikanske præsident, slår man blot på tilsvarende vis hans sides nummer op og og udskifter det ene nummer med det andet i URL’en. Og man får dette resultat:

barack

Jo bedre man bliver til at forstå, hvordan Graph Search virker, og hvordan URL’en skal skrives, jo bedre bliver man til at få sine søgninger, som man vil have dem.

Vil man fx se de opdateringer, hvor både Helle Thorning-Schmidt og Barack Obama er nævnt, kan det også lade sig gøre. Der skal blot i URL’en sættes begge numre ind – og afsluttes med et “intersect”:

hellebarack

Ovenstående virker, hvis det er en person eller et emne, der har sin egen Facebook page (altså en side, man kan like). Hvis jeg vil søge i opdateringer efter en person, der er på Facebook, men som ikke har sin egen side, skal man gøre næsten det samme. Kun skal URL’en ændres fra “stories-topic” til “stories”. Der vil ikke stå noget i søgefeltet, men man får alligevel en liste over opdateringer, hvor personen er nævnt.

Et eksempel:

Vi vil finde opdateringer, hvor Venstres næstformand Kristian Jensen er nævnt. På Facebook hedder han sådan her: www.facebook.com/kristian.jensen.12 Det er altså en personlig side. Man kan ikke like den, men man kan ansøge om fb-venskab. På www.findmyfacebookid.com veksler man adressen til koden: 100003194618080. Og skriver sådan her i browserens adressefelt:

jensen

hvilket giver en lang række indlæg, hvor Kristian Jensen er omtalt eller tagget på anden vis.

Hvis www.findmyfacebookid.com er nede eller ikke virker, kan nummeret også findes på andre sider, fx http://inteltechniques.com/osint/iframe/fbgraph.html som har mange andre spændende muligheder.

Søg opdateringer på mobilen

Facebook ændrer aldrig søgemulighederne for samtlige brugere på én gang. Man tester altid på mindre grupper og ser, hvad der sker. I februar i år opdagede en medarbejder fra Mashable pludselig, at der var kommet Graph Search i Facebook-app’en på hans mobil. Men her fire måneder efter er det stadig den “gamle” søgning, der fungerer på langt de fleste mobiler verden over.
Det betyder til gengæld, at man stadig kan søge i teksten i statusopdateringer. Det er bare de færreste, der er klar over det.

Gør sådan her, hvis du på mobilen vil søge i statusopdateringer (virker på iphone – ikke testet på andre).

Søg normalt, men vælg “Alle resultater for…”

foto 1

 

Træk bjælken med valgmuligheder mod venstre, til du kommer til “Opslag”, og klik på dette felt.

foto 2

 

Her kommer så opdateringer, hvor “Helle Thorning-Schmidt” er nævnt i teksten.

foto 3

Har du andre tip til, hvordan man med Facebooks egne søgeværktøjer bedst muligt søger i statusopdateringer, så giv besked. Så skriver vi det ind i artiklen.

{ 1 comment }

Training at Data Harvest 2014

Revised 15th of May 2014

Kaas & Mulvad did a lot of presentations and training at Data Harvest in Brussels 8th to 11th of May 2014

Get stories out of fresh Farmsubsidy data

We have now extracted 2013 data from 25 countries, totalling 26,1 bio Euro. Last year we got data on 26,6 bio. Euro in total.
You can see the google spreadsheet here with link to data and documentation:
https://docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0Ajagl3TOC7X_dFlzQ0ljaUxUWVNmNE40TGdweWNlcEE&hl=en#gid=5
Status is then:
Finished data from 16 countries:
BG, CZ, DE, DK, FI, FR, HU, IT, LT, LU, LV, NL, PT, SE, SK, SI
Raw data from 9 countries:
AT, BE, EE, ES, GB, IE, MT, PL, RO
No data yet (2 countries):
CY, GR

Importing PDF
A tipsheet with overview of good tools for importing PDF

Scraping with Helium
http://bit.ly/1ts0Vba

Visualisation with Google Fusion
Training-material
Dataset with recipients
Dataset on municipalities
Danish municipalities

Saturday 10th of May 2014

Fighting the secrecy about Multi-Resistant Bacteria

Three deaths of hospital bacteria spread by pigs

Danish pigs spread hospital bacteria

Possible punishment for revealing the names of pig farms

Pig-related types of MRSA in Netherland: mostly in rural areas with lots of pigfarms.

Animal related types of MRSA in Netherlands

Open Refine -cleaning the really dirty data
Training material

Taking scrapers to the next level
11 tips for scrapers at the next level

Friedrich Lindenberg also have recommends for this, here collected by Crina Boros:

Scraper Wiki

https://scraperwiki.com/

Scrape Twitter; extract PDFs; scrape the web

 

Planning alerts – schedule scrapers or run manually; wrote your scrapers; emails alerts for broken scrapers

http://morph.io/planningalerts

 

Lobby

OKFN – lobby facts data api

http://api.lobbyfacts.eu/

 

JENKINS

It runs your scraper with your set frequency

http://norton.pudo.org/jenkins/ – it requires a user name and password

http://jenkins-ci.org/

 

What if data spoke to me?

IF THIS THEN THAN THAT (IFTTT) is a service that let you create powerful connections with one simple statement:

You can scrape your own emails as well

www.ifttt.com/myrecipes/personal

 

80LEGS

A spider / webcrawler. It collects large amounts of data

http://www.80legs.com/

 

import.io – Web Data Extraction Made Easy

https://import.io/

 

KIMONO

It turns websites into structured APIs for your browser in seconds

www.kimonolabs.com

 

Rapid Miner

Data miner; analytics. Get the open version. It includes scrapers for data mining.

http://it.toolbox.com/wiki/index.php/RapidMiner

 

Python for journalists – Write your own scrapers

https://p2pu.org/en/groups/python-for-journalists-20112012/

Joint the mailing list for journalists

 

Scrapy – plugin for Python

http://doc.scrapy.org/en/latest/

https://pypi.python.org/pypi/Scrapy

 

Ruby on Rails

An open-source web framework

http://rubyonrails.org/

 

{ 0 comments }

Spræng rammerne med CartoDB

Sådan manipulerer du udseendet på et kort, så punkter fx varierer både i farve og størrelse.

Når man laver interaktive kort med CartoDB, har man god hjælp. Der er såkaldte wizards, der er genveje til fx at lave choropleth kort, hvor farven af punkter eller polygoner afspejler værdier i data. Tilsvarende er der en wizard, der hjælper med at lave kort, hvor størrelsen af punkterne på kortet afspejler værdier. I sådan et kort vil et punkt med værdien 100 synes mindre end et punkt med værdien 1000.
Som i dette eksempel, hvor markørerne repræsenterer skoler i Stockholm:

pic1

Der er flere andre wizards, og alle kan helt bevidst “hackes” – det vil sige, at man ved at gå ind i koden kan manipulere endnu mere og selv med et begrænset kendskab til kode have ret frie hænder.
Under undervisning på Södertörns Högskola blev jeg spurgt, om det kunne lade sig gøre at kombinere – så man i et og samme kort både kan få punkterne til at variere i størrelse og farve. Og selvfølgelig kan det lade sig gøre.
I eksemplet her gør vi netop dette.

Vi har et datasæt, hvor vi ved at vælge wizard’en “BUBBLE” får ovenstående kort, hvor størrelsen af punkterne styres af en værdi i datasættet.

Klik nu på ikonet for Cartocss og se koden.

pic7

Koden fortæller, at størrelsen af ikonerne “marker-width” styres af værdien “antal_elever”

pic4

Kopier denne blok til computerens hukommelse.

Prøv nu noget andet – brug wizard’en “CHOREPLETH” og få vist et kort, hvor værdien i data bestemmer punkternes farve. Jo større værdi, jo mørkere farve.

pic2

Åbn igen Cartocss. Koden ser selvfølgelig anderledes ud nu.

pic5

Indsæt koden fra før i dette vindue. I billedet herunder er koden indsat.

pic6

Tryk på Apply nederst til højre – og punkterne på kortet varierer nu både i farve og størrelse.

pic3

I dette tilfælde er det den samme værdi, der styrer både størrelse og farve, men det kan selvfølgelig sagtens være to forskellige værdier.

Hvis man er god til css, behøver man selvfølgelig ikke gå omvejen – at danne kortet og kopiere css-koden – men er man ikke skrap, er det en fin og enkel måde at gøre det på.

{ 0 comments }

Derfor virker dit Fusion-kort ikke lokalt

Google har lavet en lille, men vigtig ændring i deres Google Fusion kort. Vil du kunne redigere dit kort lokalt, skal du vide, hvad du nu skal gøre.

Da jeg i weekenden underviste et hold norske journalister på SKUP-konferencen i Tønsberg i avanceret Google Fusion, stødte vi pludselig på et nyt problem.

Normalt kan man via Publish åbne et vindue med koden til kortet. Denne kode kan man kopiere ned i en tekstfil, gemme den på sin computer som en html-fil, og man kan så her tilrette legend og andet. Se mere om tilretning af legend.

Men Google har ændret i koden, så man ikke umiddelbart ser noget, hvis man blot åbner html-filen i en browser. Der er dog en simpel løsning. Normalt vil man gøre sådan her. Vælge “Publish…”

publish

Derefter åbne vinduet “Get HTML and JavaScript”

gethtml

Koden kopieres derefter til en tekstfil, man gemmer den som en .html-fil på computeren og åbner den i en browser. Men i modsætning til tidligere kommer der intet frem. Hvis du uploader kortet til en webserver, virker det fint. Men ligger det lokalt, kommer intet frem. Og det er bekvemt at redigere kortet færdigt uden at skulle uploade det hele tiden. Men kig i koden igen. (Klik på billedet for at se en større version). Google har lavet en lille ændring.

kode

Hvis man vil se det foreløbige kort i en browser, mens det kun ligger på computeren, skal der indsættes http: eller https:

https

Nu virker det fint lokalt – og selvfølgelig også, hvis det ligger på nettet. Her er kortet i fuld version:

Se kortets kode.

Google arbejder på at indbygge en mulighed for uden videre at teste kortet på nettet. Sådan skriver en Fusion-medarbejder til mig:

“We are working on adding the ability to publish an embed to a Drive public folder so you can pretty easily get a real web environment; that may improve the experience with this kind of thing.”

{ 0 comments }

5 tip, der gør dine Google Fusion kort bedre

Du har lavet dine første kort i Google Fusion. De virker, som de skal – og hvad så?
Jo, der er mange måder, man kan forbedre sine kort på. Mange små tricks, der hver for sig kan få kortet til at blive bare – lidt – mere lækkert og velfungerende. Der er mange flere tricks end disse, men de skulle passe til en times oplæg på årets SKUP konference.

En del af vores undervisningsmateriale i Google Fusion ligger i denne samling.

 

1. Få styr på informationsvinduerne
Man kan selv bestemme infomationsvinduets størrelse, så man undgår, at tekst “falder ud” af vinduet og bliver svært at læse. Som i dette tilfælde:

ff
I nogle kort og i nogle browsere er det et problem, at de nederste linjers tekst i informationsvinduet ikke vises i vinduet, men snarere på kortet. Man kan som regel løse problemet ved at give vinduet en fast størrelse, og så må man teste nogle gange for at se, om den størrelse, man har givet vinduet, nu også er tilstrækkelig.
Se her, hvordan du gør

 

2. Få bedre kort ved at arbejde med lag
tokasser

Man kan let lægge to kort oven på hinanden i “FusionTablesLayer Wizard”
Det sker, at man har brug for at vise mere end ét kort. Måske vil man både vise punkter (fra et kort) og polygoner (fra et andet kort).
Men det sker oftere, at man ønsker et kort med flere forskellige typer informationsvinduer. Har man fx et kommunekort, er der måske detaljerede data for de fleste kommuner, mens der for to-tre små kommuner ingen data er. En (dårlig) løsning er, at man fjerner polygonerne for disse to-tre kommuner fra datasættet. For så må brugerne undre sig over, hvorfor disse kommuner ikke er med på kortet.

En bedre løsning er at opdele sit datasæt i to dele, importere det til Google Fusion i to omgange og få to forskellige kort. På den måde kan de to kort få hver sit informationsvindue. Og på hjælpesiden “FusionTablesLayer Wizard” kan man derefter kombinere de to kort til et, så brugeren aldrig ser andet end ét sammenhængende kort. Men med to forskellige typer informationsvinduer.
Prøv selv FusionTables Layer Wizard

 

3. Signaturforklaring – gør-det-selv
Det er blevet meget nemt at lave en automatisk signaturforklaring (legend, som det hedder i Googles verden). Og det er heller ikke svært at lave en, der er velfungerende.

legend

Bruger man opskriften ovenfor og fremstiller ét kort ud fra to lag, har man også brug for at håndlave signaturforklaringen, så farverne fra begge kort kommer med.

Læs hvordan du gør.

 

4. Tjek, hvordan andre har gjort

Layerbuilderen og Googles automatiske legends virker desværre ikke umiddelbart sammen.
Og det er ærgerligt. Layerbuilder-siden kan nemlig også bruges som en nem måde at “style” kortet på, selv om du kun har et enkelt lag. Måske vil man ændre på baggrundskortets farver, eller man vil fjerne alle stednavne fra kortet eller lignende.

Uanset hvorfor man bruger layerbuilderen, er problemet, at de legends, man måtte have tilføjet kortet, forsvinder igen, når man har haft layerbuilderen i brug.
Men det kan godt lade sig gøre, hvis man gør det manuelt. Men derfor er der selvfølgelig ingen grund til, at du skal opfinde det hele forfra.
En hurtig løsning: Brug en af vores skabeloner og tilret dem til dit eget kort. Så er det let at få det til at virke.

skabelon

I manualen er der forklaringer på, hvordan du konkret gør, og den indeholder link til flere skabeloner, du er velkommen til at bruge.
Side 11 i manualen: Skab et stylet Fusion kort med signaturforklaring
Side 13 i manualen: Brug skabelon – og skab et Fusion kort med to lag og legend

 

5. Tilføj mere interaktivitet
Prøv at lade brugerne få flere valgmuligheder, når de går på opdagelse i kortet. Fx ved hjælp af checkbokse.

check

Det budskab, man vil formidle gennem sit kort, kan nogle gange komme bedre igennem, hvis man giver brugerne muligheden for at slå kortets indhold til og fra. Det kan være med “knapper” eller “flueben”.
Google har lavet dette lille enkle eksempel med “flueben” – eller checkbokse, som man også kalder dem. Man kan både se, hvordan kortet og koden ser ud.

Tager man udgangspunkt i et konkret eksempel som dette, er det ikke så vanskeligt – skridt for skridt – at lave sit eget kort med checkbokse.

Jeg har fx kopieret Googles kode og indsat oplysninger fra mit eget kort. Jeg ændrede lidt på layoutet – flyttede fx checkboksene ind i en boks oven på kortet, jeg indsatte lidt tekst og et logo, og nu ser kortet sådan ud.
Kig i koden og brug den gerne som inspiration for dit næste kort.

{ 1 comment }

Datajournalistik et stort skridt frem

Med næsten tusind deltagere på den seneste Nicar-konference i Baltimore er der sket mere end en tredobling af deltagertallet i løbet af fem år. Nicar-konferencen er i dag den vigtigste inden for datajournalistik – en metode, der nu er blevet hype i USA og også vokser i resten af verden. Det har affødt en række spændende indlæg om status i amerikansk og international datajournalistik.

Især er det spændende at læse interviewet med redaktør på New York Times, Aron Pilhofer i Tow Center for Digital Journalism.

I artiklen nævner Aron specifikt en historie fra Sun Sentinel i Florida om politifolks overtrædelse af hastighedsgrænserne som eksempel på en historie, der ikke kunne laves uden datajournalistik. Serien fik Pulitzer-prisen sidste år.

Glem ikke journalistik til fordel for data
Tow Center har også en spændende oversigt over debatten og indholdet på Nicar-konferencen. Artiklen fokuserer især på, at fastholde journalistikken i datajournalistik, så vi ikke glemmer det centrale.

Redaktør Paul Overberg fra USA Today har også lavet en vigtig oversigt over status i datajournalistik.

I Danmark er der sideløbende sket en del det seneste års tid med oprettelsen af en databaseredaktion i DR og TV2 og nye initiativer på Ekstra Bladet.

Scrping: Frosne vandrør i Winnipeg
Fra vores helt egen verden har vi på det seneste hjulpet canadiske CBC med at hente data om frosne vandrør fra kommunens hjemmeside, så TV-stationen kunne offentliggøre et kort over farezonerne for frosne vandrør.

Frozen pipes in Winnipeg, Canada, publiced on a map by CBC.

Kaas & Mulvad trak oplysningerne ud om mere end 190.000 hjem og fandt 5.171 i risikozonen. CBC har fået en masse kommentarer og dele af den politiske ledelse i byen går nu åbent frem og kritiserer egne myndigheder for at være for dårlige til at informere om frostkrisen, mens de roser CBC’s indsats for at orientere befolkningen.

Trafik-kort i Aarhus
I Aarhus har tre studerende på digital journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fået adgang til live trafikdata fra Aarhus kommune og lavet et live kort på Stiftens hjemmeside. Byen er plaget af vejarbejde og lange bilkøer.

Historien er et godt eksempel på, hvad der journalistisk kan komme ud af myndighedernes åbne holdning til data, som er et element i det store datafrigivelses-projekt under Open Government Data.

{ 0 comments }

Kom godt i gang med CartoDB

Vi har i de sidste år set hundredevis af ret ensartede Google-kort. Nu kunne det være fint med nogle andre kort-typer, hører vi ofte.

Med CartoDB er det meget nemt at ændre udseendet. Herunder viser vi nogle eksempler på, hvad det betyder blot at ændre det underliggende kort (og i CartoDB er det næsten bare et klik på en knap).

Lørdag formiddag holder jeg på den norske SKUP-konference en intro netop om CartoDB. Og i den kommende tid har vi aftalt flere undervisnings-sessioner i CartoDB. Vi vil også integrere dette kort i vores løbende datajournalistik-kurser.

Disse få eksempler kan måske give en første fornemmelse af, hvad CartoDB er og kan.
Slide fra SKUP-sessionen med link.
Her finder du de link, du skal bruge for at hente og importere nedenstående eksterne kort fra Openstreetmap og Stamen.

Her er brugt basekortet Nokia Day, som sammen med en række andre base-kort kommer med CartoDB.

Men CartoDB kan også importere basekort, andre stiller til rådighed. Her er brugt Openstreetmap.

Her er brugt Toner-kortet fra Stamen.

Og her er brugt Watercolour fra Stamen.

Man kan inddele sit kort ved hjælp af polygoner. Her er fx et kommunekort:

Og man kan lege med alle elementer. Her er arbejdet med informationsvinduerne og signaturforklaringen:

Find tutorials, videoer og meget andet på www.cartodb.com.

{ 0 comments }

Med omkring 950 deltagere slog årets NICAR-konference rekord. Omkring 100 af deltagerne kom fra udlandet, heraf var danskere den største gruppe – kun overgået af værtslandet, USA.

– Jeg kan bedst lide, at det er så blandet. Både med praktiske eksempler og træning i metoder. Noget er meget anvendeligt, andet er lidt for avanceret for mig, siger journalist og redaktør Susanne Nielsen, tv2.dk.

16 danske journalister har været med Kaas & Mulvad på inspirationstur til USA. Først fire dage i New York med blandt andet besøg på New York Times, ProPublica og NBC. Derefter fire dage i Baltimore, hvor vi deltog på den årlige Nicar-konference. Her er der altid mange gode tipsheets fra oplægsholderne.

Hvert år udarbejder Chrys Wu fra New York Times ‘Slides, Links & Tutorials’ fra NICAR_konferencen: 201420132012 and 2011. De er en fantastisk ressource.

NICAR er vigtigste konference om datajournalistik
Konferencen er den vigtigste for at følge datajournalistik under en fælles paraply af datajournalister, webudviklere og programmører. Derfor tiltrækker den så mange fra udlandet.

– Vi har sikkert fået ekstra mange, fordi Baltimore er let at komme til fra de mange byer på Østkysten i USA, forklarer direktør for Investigative Reporters and Editors, Mark Horvit.

IRE arrangerer NICAR-konferencen, der næste år foregår i Atlanta. Også her arrangerer Kaas & Mulvad en fælles inspirationstur med besøg på store amerikanske medier.

Data Journalists from 20 Countries Gather for Cutting-Edge NICAR14


– Jeg håber, det giver mig skubbet til at komme i gang igen, siger journalist og redaktør på tv2.dk, Susanne Nielsen. Hun har tidligere været med på en tur om datajournalistik i USA og var med igen i 2014. – Besøget på New York Times var højdepunktet for mig.


– Jeg har fået meget ud af besøgene på New York Times og NBC. De står med de samme udfordringer som os i forhold til konkurrence og nye forretnigsmodeller. Men de er i mange tilfælde ikke kommet længere. Det siger udgiver af dknyt Claus Theilgaard. Han beskriver sig selv som en gammel IBM kuglehovedmaskine, der nu er blevet opgraderet til en Mac Airbook.


– For mig har det bedste været de mange kontakter. Jeg har også fået meget ud af træning i værktøjer og eksempler på historier, betoner Magnus Bjerg, leder af et redaktionelt udviklingsteam på TV2.


– Besøget på New York Times var det mest inspirerende. Der tager de datajournalistik seriøst i meget stor skala. Det siger redaktionel webudvikler Anders Bergmann Nielsen, Ekstra Bladet. Fra konferencen fremhæver han den gode blanding af de mange sessioner.


– Jeg har fået masser af inspiration. Især er jeg tilfreds med input og nye metoder i narrative teknikker i multimedier, fortæller lektor og Ph.d.-studerende Kate Kartveit, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.


– Jeg har fået mest ud af sessionerne med konkrete tips, understreger journalist Asger Havstein, Fagbladet 3F. Bedst var sessionen med de to fra IRE, Mark Horvit og Jaimi Dowdell, med links til oplysninger om danske forhold i amerikanske databaser.

{ 0 comments }

Her parkerer københavnerne

Københavns Kommune er begyndt at offentliggøre en række datasæt på data.kk.dk. De fleste datasæt handler om teknik og miljø. Et godt eksempel er data om parkering og parkomater.

Herunder er to eksempler på, hvad data kan bruges til.
Øverst et kort, der er fremstillet af Københavns Kommune. De åbne data indeholder også API-adgang til data, og dette kort henter altså data ind fra parkometrene “live” og viser, hvordan situationen ser ud lige nu. Mere forklaring under kortet.


Se kortet i stor udgave.

Kortet viser ikke et 100 pct. korrekt billede. Kortet viser antallet aktive billetter pr. parkomat (parkeringsbilletten er købt, men ikke udløbet). Der tages dog ikke højde for beboerlicenser, antal parkeringspladser pr. parkomat osv. Kortet er fremstillet med brug af OpenStreetMaps kombineret med Leaflet.js og heatmap.js.

Her er en anden måde at visualisere data på. Nedenstående er et snapshot fra en helt almindelig januardag. Hver blå klat repræsenterer en person, der har puttet penge i en parkomat. Data-præsentationen følger døgnet fra tidlig morgen til sen aften. Følg klokkeslættet på den vandrette skyder. Zoom ind i kortet for at se detaljer.

Se kortet i stor udgave.

Kortet er fremstillet af Kaas & Mulvad med brug af Cartodb.com

Find parkomatdata og andre data om København her: http://data.kk.dk/

{ 0 comments }