Der er ikke noget galt i statistik, men bruger man statistikker bevidstløst eller uden omtanke, bliver resultatet noget, der let får Mark Twain-citatet til at give mening: “Der er tre slags løgn: Løgn, forbandet løgn og statistik”.

Nogle gange skal man dog bare bruge sin sunde fornuft. Et godt eksempel stammer fra i går, hvor Magnus Bjerg, journalist på TV2 twittede:

Jeg kunne godt se pointen, undrede mig også lidt og søgte lidt på Eurostats website. Et øjeblik efter fandt jeg denne tabel, som ganske vist viser tal, der kan godtgøre en vækst på 34 pct. i “violent crime”.

Men hvad er violent crime?Ja, Eurostat skriver: ”These figures include violence against the person (such as physical assault), robbery (stealing by force or by threat of force), and sexual offences (including rape and sexual assault)”.

Jeg kiggede lidt i statistikbanken.dk under kriminalitet, men jeg kunne ikke umiddelbart finde nogen danske tal, der kunne forklare den voldsomme vækst.
Danmarks Statistik gør det jo heldigvis nemt at finde de personer, der ved mest om de enkelte typer statistik, og efter lidt mailkontakt med den relevante krimistatistik-ekspert, kom forklaringen: Væksten på 34 procent skyldes næsten udelukkende en stigning i anmeldelser af tasketyverier.
Ser man bort fra den, er stigningen på knap 2 procent.

Se tallene her

Og sammenligner man udviklingen med eller uden tasketyverierne, så er forskellen tydelig. Selv i en elendig Excel-grafik:

{ 0 comments }

Laver du kort med Google Fusion, har du netop fået muligheden for at få automatiske signaturforklaringer “legends” på kortet. Her gennemgår jeg, hvordan du får dem på – og ikke mindst hvordan du bagefter kan ændre dem, så du får flere variationsmuligheder.

Jeg forudsætter, du du ved, hvordan du laver kort i Google Fusion. Ellers kan du læse mere i denne tutorial. Klik for at se illustrationerne nedenfor i større udgave.

Mange har længe ønsket en nem signaturforklaring, der helt enkelt kan forklare, hvad farverne fx betyder på et kort som dette, der viser andelen af den voksne befolkning, der er registreret som dårlige betalere i RKI.

For at få en signaturforklaring på kortet, skal man bruge Googles “New look”, der indtil videre kører sideløbende med “Classic look”. Man kan stort set de samme ting i de to brugergrænseflader, men fx er muligheden for legends nu kun indført i New look. Skift til New look i højre øverste hjørne:

Gør nu – om nødvendigt – kortet klar i “New look” med det udseende, du ønsker. Indtil videre skal du bruge “Buckets” til at farve kortet op med for at kunne bruge den automatiske signaturforklaring. Når data er visualiseret som et kort, får du adgang til at opsætte signaturforklaringen samme sted, som du styrer udseendet af kortet i øvrigt – under “Tools” og “Change map styles”.

Klikker du på “Automatic legend”, kan du nu styre nogle få ting: Hvor på siden skal signaturforklaringen placeres? Hvad skal overskriften være? Og skal der vises et link til tabellen – i givet fald med hvilken tekst?

Herover har jeg placeret signaturforklaringen i øverste højre hjørne af kortet. Overskriften har jeg valgt skal være “Andel registreret i RKI”, og der kommer et link til tabellen nederst i boksen.

Uden videre vil den altså se sådan her ud. Farverne og intervalinddelingerne bliver taget direkte fra opsætningen af “buckets” i Google Fusion-kortet:

Og hele kortet med signaturforklaringen vil se sådan her ud – fx når det er embeddet på en side:

Som det fremgår, er der ikke mange indstillingsmuligheder. Men har man mod på at kigge en smule i koden bag kortet, er det let at få mere spillerum.

Sørg først for, at kortet kan ses af alle, der har linket. Det betyder ikke, at kortet uden videre bliver offentliggjort eller kan findes i søgemaskiner.

Klik først på den blå “Share”-knap i øverste højre hjørne af skærmen, hvor du ser kortet.

Hvis dit kort p.t. er privat, så klik på “Change” og sørg for, at der som på nedenstående kort står, at “Anyone who has the link can view”. Det er nødvendigt for at kunne gå videre.

Når du har godkendt ændringen ved at trykke på “Done”, skal du finde “Publish” under “Tools”

Klik på “Get HTML and JavaScript”:

Kopier al koden i det vindue, der åbner sig. Sørg for at få det hele med.

Åbn et helt simpelt tekst-dokument. På en pc vil Notepad/Notesblok-programmet være fint. På en mac skal man sørge for at vælge et program, der ikke selv afsætter koder i teksten. Word og lignende duer ikke. På Mac har jeg fx brugt det gratis TextWrangler. Kopier koden ind i tekstdokumentet, og gem det under et passende navn. Navnet skal slutte med “.html”

Sørg for, at der ikke automatisk bliver sat .txt bagefter. I Notesblok-programmet gør man det ved at sige, at filtypen skal være “Alle filer”.

Du kan nu åbne den gemte fil i en browser – dobbeltklik på den eller åbn den med en browser efter eget valg. Koden, du har kopieret ind i tekstdokumentet, henter Google Fusion-kortet og viser det i en forudbestemt størrelse. Størrelse afhænger af, hvad man skrev ud for Width og Height før. Jeg skrev ingenting, så mit kort er indtil videre ret lille: 500 pixel bredt og 300 pixel højt.

Det er for småt, så jeg åbner filen i mit simple teksthandlingsprogram igen – jeg bruger stadig Notesblok.

Tæt på toppen kan man stille størrelsen på kortet.

Man skriver bare den størrelse, man vil have og gemmer igen. Så kan man igen kigge på kortet i en browser og se, om størrelsen er bedre.

På grund af faconen på Danmark, bruger jeg som regel 680 pixel i bredden og 600 i højden.

Hvis ikke man har fået Danmark centreret rigtigt, skal man kigge ned i koden og justere på koordinaterne, indtil udsnittet, man ser i kortvinduet, passer en. koordinaterne står i den linje, der begynder med “center”:

Tallet, der står efter “Zoom:” angiver hvor meget kortet er zoomet ind; jo højere tallet er, jo tættere på jordoverfladen er man.

Du kan hele tiden eksperimentere med at ændre koden – og straks tjekke udseendet af kortet i en browser.

Når du er tilfreds med selve kortets udseende, kan du bearbejde den signaturforklaring, Google nu har lavet.

I toppen af kortet er der lidt kode, der styrer udseendet af skrifttyper, størrelse på signaturforklaringen, ramme etc.:

Og næsten i bunden af koden, er der nogle linjer, hvor man konkret kan ændre den tekst, der står ved siden af interval-farverne mv.

Her har jeg ændret lidt i teksten i koden:

Og resultatet er dette:

Kortet kan sagtens ses og redigeres, mens det ligger på ens personlige computer, men skal andre se det, skal det naturligvis ud på en webserver, ud i en dropbox eller lignende, så andre kan få webadressen.

Jeg har lagt kortet fra denne lille tutorial ud på vores egen webserver, og du kan se det færdige resultat her. Hvis du vil se koden i sin helhed, kan du kigge i den via din browser, typisk via et højreklik.

Som nævnt er der mange muligheder for at arbejde med udseendet af signaturforklaringerne. Den nye “automatiske” signaturforklaring giver en hurtig starthjælp, men hvis man vil kæle mere for sine signaturforklaringer; måske lave en farvet baggrund, lægge et logo ind, tilføje links eller andet, så man man selv bearbejde koden.

Giv os besked, hvis du finder andre måder at bruge Googles nye legend på.

{ 0 comments }

Fem tips til bedre personsøgning

22.02.2013

Vil du være bedre til at finde personer, kontaktoplysninger etc.? Vi har i mange år undervist i, hvordan man bliver bedre til at søge på nettet. Vi underviser journalister, advokater og mange andre. Alle kan blive bedre til at søge på nettet. At søge avanceret handler især om at kende og bruge mulighederne. Som en smagsprøve [...]

Læs hele artiklen →

10 tip til journalister i at udnytte sociale medier

03.02.2013

I løbet af foråret 2013 skal vi undervise en del gange i journalisters brug af sociale medier, og vi har her samlet de ti vigtigste af vores råd. 1. Lær at følge strømmen på twitter – brug Hootsuite, hashtags og twitterhandles Det er umiddelbart lettere at søge på Twitter end på Facebook. Det skyldes bl.a. [...]

Læs hele artiklen →

Det jyske underskud – sådan gjorde vi

31.01.2013

Især i det nord- og midtjyske ender skatteopgørelsen i en meget stor andel af virksomhederne med røde tal. Fx gælder det både i 9981 Jerup og 8765 Klovborg, at tre ud af fire selskaber ender med et minus i feltet “Skattepligtig indkomst for 2011″. På baggrund af en analyse fra Kaas & Mulvad gennemgår Ugebrevet [...]

Læs hele artiklen →

Rige og fattige skoler – sådan gjorde vi

16.01.2013

Ugebrevet A4 skriver i dag historien om, hvordan der er kæmpe forskelle på, hvad forældrene tjener fra skole til skole. Kaas & Mulvad har lavet undersøgelsen, der ligger bag Ugebrevets artikel. Vi har også lavet det kort, der giver oplysningerne om forældreindkomster for alle 1862 skoler, der er omfattet af analysen. Hvis nogle undrer sig [...]

Læs hele artiklen →

Aviser redder IKKE undersøgende journalistik

05.11.2012

Mediestøtte til aviser og TV-stationer holder ikke liv i den undersøgende journalistik, sådan som der ellers argumenteres heftigt for i disse dage. De etablerede medier gennemfører kun undersøgende journalistik, så længe det tjener et forretningsmæssigt formål. Medierne har indtil nu forpasset muligheden for at forny den undersøgende genre. Vicedirektør Thomas Rønnow fra Danske Dagblades Forening [...]

Læs hele artiklen →

Den fjerde statsmagt skranter

31.10.2012

Medierne magter ikke længere at udfylde rollen som den kontrollerende part over for den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Bevares, på mange områder foregår der stadig en god kontrol, men helt grundlæggende forsvinder midlerne til den kritiske, uafhængige og undersøgende journalistik. Vi er på vej ind i et blindt spor for demokratiet. Pressen bliver ved [...]

Læs hele artiklen →

A4 trak jydekortet

11.10.2012

Da Ugebrevet A4 tirsdag 9. oktober beskrev, hvordan det nuværende Folketing domineres af politikere med rødder i Jylland, var det en oplagt ide at illustrere det med et landkort. Artiklens ophavskvinder, Lise Møller Schilder og Mia Fanefjord Pedersen, er journaliststuderende på RUC og skrev artiklen som led i et praktikophold på ugebrevet. Indholdet til kortet, [...]

Læs hele artiklen →

Åbenhed: Danmark sakker bagud

20.09.2012

Adgang til postlister er ikke blevet bedre i de seneste fire år. Heller ikke databaser er det blevet nemmere at få fat på for offentligheden. Spredte initiativer hos nogle offentlige myndigheder til mere åbenhed opvejer ikke den dyne af lukkethed, som især breder sig fra staten. I udlandet er der anderledes fart på åbenheden. Frederikshavn [...]

Læs hele artiklen →