≡ Menu

Derfor virker dit Fusion-kort ikke lokalt

Google har lavet en lille, men vigtig ændring i deres Google Fusion kort. Vil du kunne redigere dit kort lokalt, skal du vide, hvad du nu skal gøre.

Da jeg i weekenden underviste et hold norske journalister på SKUP-konferencen i Tønsberg i avanceret Google Fusion, stødte vi pludselig på et nyt problem.

Normalt kan man via Publish åbne et vindue med koden til kortet. Denne kode kan man kopiere ned i en tekstfil, gemme den på sin computer som en html-fil, og man kan så her tilrette legend og andet. Se mere om tilretning af legend.

Men Google har ændret i koden, så man ikke umiddelbart ser noget, hvis man blot åbner html-filen i en browser. Der er dog en simpel løsning. Normalt vil man gøre sådan her. Vælge “Publish…”

publish

Derefter åbne vinduet “Get HTML and JavaScript”

gethtml

Koden kopieres derefter til en tekstfil, man gemmer den som en .html-fil på computeren og åbner den i en browser. Men i modsætning til tidligere kommer der intet frem. Hvis du uploader kortet til en webserver, virker det fint. Men ligger det lokalt, kommer intet frem. Og det er bekvemt at redigere kortet færdigt uden at skulle uploade det hele tiden. Men kig i koden igen. (Klik på billedet for at se en større version). Google har lavet en lille ændring.

kode

Hvis man vil se det foreløbige kort i en browser, mens det kun ligger på computeren, skal der indsættes http: eller https:

https

Nu virker det fint lokalt – og selvfølgelig også, hvis det ligger på nettet. Her er kortet i fuld version:

Se kortets kode.

Google arbejder på at indbygge en mulighed for uden videre at teste kortet på nettet. Sådan skriver en Fusion-medarbejder til mig:

“We are working on adding the ability to publish an embed to a Drive public folder so you can pretty easily get a real web environment; that may improve the experience with this kind of thing.”

{ 0 comments }

5 tip, der gør dine Google Fusion kort bedre

Du har lavet dine første kort i Google Fusion. De virker, som de skal – og hvad så?
Jo, der er mange måder, man kan forbedre sine kort på. Mange små tricks, der hver for sig kan få kortet til at blive bare – lidt – mere lækkert og velfungerende. Der er mange flere tricks end disse, men de skulle passe til en times oplæg på årets SKUP konference.

En del af vores undervisningsmateriale i Google Fusion ligger i denne samling.

 

1. Få styr på informationsvinduerne
Man kan selv bestemme infomationsvinduets størrelse, så man undgår, at tekst “falder ud” af vinduet og bliver svært at læse. Som i dette tilfælde:

ff
I nogle kort og i nogle browsere er det et problem, at de nederste linjers tekst i informationsvinduet ikke vises i vinduet, men snarere på kortet. Man kan som regel løse problemet ved at give vinduet en fast størrelse, og så må man teste nogle gange for at se, om den størrelse, man har givet vinduet, nu også er tilstrækkelig.
Se her, hvordan du gør

 

2. Få bedre kort ved at arbejde med lag
tokasser

Man kan let lægge to kort oven på hinanden i “FusionTablesLayer Wizard”
Det sker, at man har brug for at vise mere end ét kort. Måske vil man både vise punkter (fra et kort) og polygoner (fra et andet kort).
Men det sker oftere, at man ønsker et kort med flere forskellige typer informationsvinduer. Har man fx et kommunekort, er der måske detaljerede data for de fleste kommuner, mens der for to-tre små kommuner ingen data er. En (dårlig) løsning er, at man fjerner polygonerne for disse to-tre kommuner fra datasættet. For så må brugerne undre sig over, hvorfor disse kommuner ikke er med på kortet.

En bedre løsning er at opdele sit datasæt i to dele, importere det til Google Fusion i to omgange og få to forskellige kort. På den måde kan de to kort få hver sit informationsvindue. Og på hjælpesiden “FusionTablesLayer Wizard” kan man derefter kombinere de to kort til et, så brugeren aldrig ser andet end ét sammenhængende kort. Men med to forskellige typer informationsvinduer.
Prøv selv FusionTables Layer Wizard

 

3. Signaturforklaring – gør-det-selv
Det er blevet meget nemt at lave en automatisk signaturforklaring (legend, som det hedder i Googles verden). Og det er heller ikke svært at lave en, der er velfungerende.

legend

Bruger man opskriften ovenfor og fremstiller ét kort ud fra to lag, har man også brug for at håndlave signaturforklaringen, så farverne fra begge kort kommer med.

Læs hvordan du gør.

 

4. Tjek, hvordan andre har gjort

Layerbuilderen og Googles automatiske legends virker desværre ikke umiddelbart sammen.
Og det er ærgerligt. Layerbuilder-siden kan nemlig også bruges som en nem måde at “style” kortet på, selv om du kun har et enkelt lag. Måske vil man ændre på baggrundskortets farver, eller man vil fjerne alle stednavne fra kortet eller lignende.

Uanset hvorfor man bruger layerbuilderen, er problemet, at de legends, man måtte have tilføjet kortet, forsvinder igen, når man har haft layerbuilderen i brug.
Men det kan godt lade sig gøre, hvis man gør det manuelt. Men derfor er der selvfølgelig ingen grund til, at du skal opfinde det hele forfra.
En hurtig løsning: Brug en af vores skabeloner og tilret dem til dit eget kort. Så er det let at få det til at virke.

skabelon

I manualen er der forklaringer på, hvordan du konkret gør, og den indeholder link til flere skabeloner, du er velkommen til at bruge.
Side 11 i manualen: Skab et stylet Fusion kort med signaturforklaring
Side 13 i manualen: Brug skabelon – og skab et Fusion kort med to lag og legend

 

5. Tilføj mere interaktivitet
Prøv at lade brugerne få flere valgmuligheder, når de går på opdagelse i kortet. Fx ved hjælp af checkbokse.

check

Det budskab, man vil formidle gennem sit kort, kan nogle gange komme bedre igennem, hvis man giver brugerne muligheden for at slå kortets indhold til og fra. Det kan være med “knapper” eller “flueben”.
Google har lavet dette lille enkle eksempel med “flueben” – eller checkbokse, som man også kalder dem. Man kan både se, hvordan kortet og koden ser ud.

Tager man udgangspunkt i et konkret eksempel som dette, er det ikke så vanskeligt – skridt for skridt – at lave sit eget kort med checkbokse.

Jeg har fx kopieret Googles kode og indsat oplysninger fra mit eget kort. Jeg ændrede lidt på layoutet – flyttede fx checkboksene ind i en boks oven på kortet, jeg indsatte lidt tekst og et logo, og nu ser kortet sådan ud.
Kig i koden og brug den gerne som inspiration for dit næste kort.

{ 0 comments }

Datajournalistik et stort skridt frem

Med næsten tusind deltagere på den seneste Nicar-konference i Baltimore er der sket mere end en tredobling af deltagertallet i løbet af fem år. Nicar-konferencen er i dag den vigtigste inden for datajournalistik – en metode, der nu er blevet hype i USA og også vokser i resten af verden. Det har affødt en række spændende indlæg om status i amerikansk og international datajournalistik.

Især er det spændende at læse interviewet med redaktør på New York Times, Aron Pilhofer i Tow Center for Digital Journalism.

I artiklen nævner Aron specifikt en historie fra Sun Sentinel i Florida om politifolks overtrædelse af hastighedsgrænserne som eksempel på en historie, der ikke kunne laves uden datajournalistik. Serien fik Pulitzer-prisen sidste år.

Glem ikke journalistik til fordel for data
Tow Center har også en spændende oversigt over debatten og indholdet på Nicar-konferencen. Artiklen fokuserer især på, at fastholde journalistikken i datajournalistik, så vi ikke glemmer det centrale.

Redaktør Paul Overberg fra USA Today har også lavet en vigtig oversigt over status i datajournalistik.

I Danmark er der sideløbende sket en del det seneste års tid med oprettelsen af en databaseredaktion i DR og TV2 og nye initiativer på Ekstra Bladet.

Scrping: Frosne vandrør i Winnipeg
Fra vores helt egen verden har vi på det seneste hjulpet canadiske CBC med at hente data om frosne vandrør fra kommunens hjemmeside, så TV-stationen kunne offentliggøre et kort over farezonerne for frosne vandrør.

Frozen pipes in Winnipeg, Canada, publiced on a map by CBC.

Kaas & Mulvad trak oplysningerne ud om mere end 190.000 hjem og fandt 5.171 i risikozonen. CBC har fået en masse kommentarer og dele af den politiske ledelse i byen går nu åbent frem og kritiserer egne myndigheder for at være for dårlige til at informere om frostkrisen, mens de roser CBC’s indsats for at orientere befolkningen.

Trafik-kort i Aarhus
I Aarhus har tre studerende på digital journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fået adgang til live trafikdata fra Aarhus kommune og lavet et live kort på Stiftens hjemmeside. Byen er plaget af vejarbejde og lange bilkøer.

Historien er et godt eksempel på, hvad der journalistisk kan komme ud af myndighedernes åbne holdning til data, som er et element i det store datafrigivelses-projekt under Open Government Data.

{ 0 comments }

Kom godt i gang med CartoDB

Vi har i de sidste år set hundredevis af ret ensartede Google-kort. Nu kunne det være fint med nogle andre kort-typer, hører vi ofte.

Med CartoDB er det meget nemt at ændre udseendet. Herunder viser vi nogle eksempler på, hvad det betyder blot at ændre det underliggende kort (og i CartoDB er det næsten bare et klik på en knap).

Lørdag formiddag holder jeg på den norske SKUP-konference en intro netop om CartoDB. Og i den kommende tid har vi aftalt flere undervisnings-sessioner i CartoDB. Vi vil også integrere dette kort i vores løbende datajournalistik-kurser.

Disse få eksempler kan måske give en første fornemmelse af, hvad CartoDB er og kan.
Slide fra SKUP-sessionen med link.
Her finder du de link, du skal bruge for at hente og importere nedenstående eksterne kort fra Openstreetmap og Stamen.

Her er brugt basekortet Nokia Day, som sammen med en række andre base-kort kommer med CartoDB.

Men CartoDB kan også importere basekort, andre stiller til rådighed. Her er brugt Openstreetmap.

Her er brugt Toner-kortet fra Stamen.

Og her er brugt Watercolour fra Stamen.

Man kan inddele sit kort ved hjælp af polygoner. Her er fx et kommunekort:

Og man kan lege med alle elementer. Her er arbejdet med informationsvinduerne og signaturforklaringen:

Find tutorials, videoer og meget andet på www.cartodb.com.

{ 0 comments }

Med omkring 950 deltagere slog årets NICAR-konference rekord. Omkring 100 af deltagerne kom fra udlandet, heraf var danskere den største gruppe – kun overgået af værtslandet, USA.

- Jeg kan bedst lide, at det er så blandet. Både med praktiske eksempler og træning i metoder. Noget er meget anvendeligt, andet er lidt for avanceret for mig, siger journalist og redaktør Susanne Nielsen, tv2.dk.

16 danske journalister har været med Kaas & Mulvad på inspirationstur til USA. Først fire dage i New York med blandt andet besøg på New York Times, ProPublica og NBC. Derefter fire dage i Baltimore, hvor vi deltog på den årlige Nicar-konference. Her er der altid mange gode tipsheets fra oplægsholderne.

Hvert år udarbejder Chrys Wu fra New York Times ‘Slides, Links & Tutorials’ fra NICAR_konferencen: 201420132012 and 2011. De er en fantastisk ressource.

NICAR er vigtigste konference om datajournalistik
Konferencen er den vigtigste for at følge datajournalistik under en fælles paraply af datajournalister, webudviklere og programmører. Derfor tiltrækker den så mange fra udlandet.

- Vi har sikkert fået ekstra mange, fordi Baltimore er let at komme til fra de mange byer på Østkysten i USA, forklarer direktør for Investigative Reporters and Editors, Mark Horvit.

IRE arrangerer NICAR-konferencen, der næste år foregår i Atlanta. Også her arrangerer Kaas & Mulvad en fælles inspirationstur med besøg på store amerikanske medier.

Data Journalists from 20 Countries Gather for Cutting-Edge NICAR14


- Jeg håber, det giver mig skubbet til at komme i gang igen, siger journalist og redaktør på tv2.dk, Susanne Nielsen. Hun har tidligere været med på en tur om datajournalistik i USA og var med igen i 2014. – Besøget på New York Times var højdepunktet for mig.


- Jeg har fået meget ud af besøgene på New York Times og NBC. De står med de samme udfordringer som os i forhold til konkurrence og nye forretnigsmodeller. Men de er i mange tilfælde ikke kommet længere. Det siger udgiver af dknyt Claus Theilgaard. Han beskriver sig selv som en gammel IBM kuglehovedmaskine, der nu er blevet opgraderet til en Mac Airbook.


- For mig har det bedste været de mange kontakter. Jeg har også fået meget ud af træning i værktøjer og eksempler på historier, betoner Magnus Bjerg, leder af et redaktionelt udviklingsteam på TV2.


- Besøget på New York Times var det mest inspirerende. Der tager de datajournalistik seriøst i meget stor skala. Det siger redaktionel webudvikler Anders Bergmann Nielsen, Ekstra Bladet. Fra konferencen fremhæver han den gode blanding af de mange sessioner.


- Jeg har fået masser af inspiration. Især er jeg tilfreds med input og nye metoder i narrative teknikker i multimedier, fortæller lektor og Ph.d.-studerende Kate Kartveit, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.


- Jeg har fået mest ud af sessionerne med konkrete tips, understreger journalist Asger Havstein, Fagbladet 3F. Bedst var sessionen med de to fra IRE, Mark Horvit og Jaimi Dowdell, med links til oplysninger om danske forhold i amerikanske databaser.

{ 0 comments }

Her parkerer københavnerne

Københavns Kommune er begyndt at offentliggøre en række datasæt på data.kk.dk. De fleste datasæt handler om teknik og miljø. Et godt eksempel er data om parkering og parkomater.

Herunder er to eksempler på, hvad data kan bruges til.
Øverst et kort, der er fremstillet af Københavns Kommune. De åbne data indeholder også API-adgang til data, og dette kort henter altså data ind fra parkometrene “live” og viser, hvordan situationen ser ud lige nu. Mere forklaring under kortet.


Se kortet i stor udgave.

Kortet viser ikke et 100 pct. korrekt billede. Kortet viser antallet aktive billetter pr. parkomat (parkeringsbilletten er købt, men ikke udløbet). Der tages dog ikke højde for beboerlicenser, antal parkeringspladser pr. parkomat osv. Kortet er fremstillet med brug af OpenStreetMaps kombineret med Leaflet.js og heatmap.js.

Her er en anden måde at visualisere data på. Nedenstående er et snapshot fra en helt almindelig januardag. Hver blå klat repræsenterer en person, der har puttet penge i en parkomat. Data-præsentationen følger døgnet fra tidlig morgen til sen aften. Følg klokkeslættet på den vandrette skyder. Zoom ind i kortet for at se detaljer.

Se kortet i stor udgave.

Kortet er fremstillet af Kaas & Mulvad med brug af Cartodb.com

Find parkomatdata og andre data om København her: http://data.kk.dk/

{ 0 comments }

Sådan undgår du en grim fejl i dit Google-kort

Det er ærgerligt, når et godt kort skæmmes af skønhedsfejl. At teksten falder ud af info-vinduet er for eksempel surt. Men det kan undgås.

Jeg har lavet små og større interaktive kort med Google Fusion i et stykke tid, men på det seneste er et nyt problem dukket op, som har irriteret mig. I nogle tilfælde falder nederste linje af informationsvinduets tekst uden for rammen. Så ser det sådan her ud:

ff

Det er især, hvis man bruger Firefox-browseren, at problemet opstår. Typisk vil kortet se pænt nok ud, hvis man ser det i en anden browser, fx Google Chrome:

chrome

Man ser mange kort, hvor problemet ikke er løst. Men det kan faktisk løses.

Når teksten, der skal stå i informationsvinduet, skrives og rettes til, redigerer de færreste i boksens øverste og nederste linje. De ser sådan her ud:

kort

 

Men vil man undgå ovennævnte fejl, bliver man nødt til at redigere en smule i denne kode. Ved at tilføje lidt oplysninger kan man fx styre størrelsen af boksen.

Dette vindue er sat til at have en helt bestemt størrelse, nemlig 240 pixel i bredden og 70 pixel i højden:

lang

Man må selvfølgelig fra gang til gang indstille størrelsen af vinduet, så det lige akkurat er stort nok til at vise hele teksten, uanset browser. Bruger man denne løsning, undgår man problemet.

 

{ 0 comments }

Kvinderne mistede 45 pladser ved valget

Kønsuligheden er blevet mere udtalt i det kommunale Danmark efter valget. Især blå blok trækker i den forkerte retning.

Mændene har snuppet 45 ekstra pladser fra kvinderne i de nye byråd. På landsplan betyder det, at andelen af kvinder, der efter valget i 2009 var 31,6 pct., nu er nede på 29,7 pct.
Det generelle billede er, at blå blok trækker kvindeandelen ned, mens rød blok trækker op.
Af politikerne fra V, C, DF og LA er 27,5 pct. kvinder, mens S, SF, Ø og R til sammen har 32,9 pct. kvinder i byrådene. Kandidaterne på lokale lister, tværpolitiske lister etc. ligger også under et lidt under gennemsnittet.
Værst for kvindekønnet gik det i Brøndby kommune, hvor kun to ud af byrådets 19 sæder fremover skal besættes af kvinder. Andre kommuner med lav kvindeandel er fx Sønderborg, Solrød og Thisted.
På kortet herunder ses andelen af kvinder for hver kommune. Klik på kommunerne for at se detaljer.

Med hensyn til ligestillingen gik det bedst i Gentofte og Hillerød, der er de to kommuner i landet, hvor kvinderne ikke er i mindretal. Også i Gladsaxe er de to køn tæt på at balancere.
Ser man på rækkefølgen, de nyvalgte er stemt ind i byrådene – som udtrykkes ved mandatnummeret, er det ret tydeligt, at mændene stemmes ind før kvinderne. Fokuserer man på de 490 politikere, der er stemt ind på de 98 byråds første fem mandater, er tre ud af fire en mand.
30,8 pct. af det samlede antal kandidater var kvinder.

Download data
Vil du lave dine egne analyser af valgets resultater, kan du downloade data vedrørende kommunalvalget her. Vi har struktureret data som en række tabeller i en Microsoft Access-database. Vi har kombineret valgets resultater med oplysninger om kandidaternes køn, alder og stillinger. Oplysningerne om køn, alder og stilling blev oplyst i regneark offentliggjort af Kommunedata før valget.
Vil du sammenligne med tal fra 2009, ligger der også i databasen tabeller om valgresultaterne fra dengang.
Tilsvarende har vi også samlet data for regionsvalget, som kan downloades.
I mapperne, der downloades med de to datasæt, ligger en forklaring på data.

{ 0 comments }

Midt- og vestjyder gik flittigt til valg

Stemmeprocenten ved tirsdagens kommunalvalg endte på 71,9, som er 6,1 procentpoint mere end ved sidste valg i 2009. Her valgte kun 65,8 af de stemmeberettigede at stemme ved valget.
De foreløbige optællinger viser, at det især er Midt- og Vestjyder, der har trukket procenten op denne gang.
Kortet, vi har lavet, og som ses herunder, viser – kommune for kommune – stemmeprocenten. Klik på kortet for at se detaljer.

Stemmeprocenten var højest på Fanø, nemlig 85,4 pct. Lavest var stemmeprocenten i Frederikshavns Kommune – med 60,8 pct.
Bemærk, at tallene, som er fra Kommunedata, endnu ikke er endeligt optalte. Stemmeprocenterne vil dog formentlig ikke rykke sig væsentligt.

{ 0 comments }

Efter vedtagelsen af offentlighedsloven i juni 2013 er der kommet en stribe nye initiativer, som ændrer vilkår for aktindsigt. Det meste peger i retning af mere lukkethed, men der sker faktisk også noget, der giver journalister bedre muligheder, som vi skal forstå at udnytte. Se råd og masser af links til de seneste initiativer.

Temaindsigt og databaseadgang

De to vigtigste forbedringer i den nye offentlighedslov er adgang til databaser og mulighed for temaindsigt. Loven gælder fra 1. januar 2014 både i kommuner, regioner og statslige myndigheder. Der bliver formentlig en del tovtrækkeri med myndighederne for at finde en praksis på dette område. Men vi skal i gang med at benytte det. Og sikkert ind over ombudsmanden af nogle omgange for at få fastlagt en fortolkning.

Med den nye lov får vi også aktindsigt i KL og Danske Regioner, samt selskaber, hvor det offentlige har mere end 75 procent af aktierne. Det vil typisk sige en række forsyningsselskaber.

Den nye offentlighedslov giver også som noget nyt ret til indsigt i interne faglige vurderinger. Der er en række undtagelser fra dette. Men også her skal vi i gang med tovtrækning for at få fastsat praksis.

Udkast fra Justitisministeriet: Vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen

Advokatfirmaet HjulmandKaptajn: Ny offentlighedslov

Folketinget: Offentlighedsloven som vedtaget

Folketinget: Behandling af lovforslaget

Dog skjuler de nye regler stadig det mest centrale i de kommunale beslutninger, sådan som det bliver påpeget i høringssvaret fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til bekendtgørelsen om at indføre den nye offentlighedslov i kommuner og regioner.

SYNSPUNKT: Ny offentlighedslov skjuler desværre stadig det vigtigste i kommuner og regioner: nemlig grundlaget for deres planer

Oluf Jørgensen og jeg har i juni 2013 lavet en vejledning til journalister, når den nye offentlighedslov træder i kraft. Vi vil udbygge den i lyset af de seneste vejledninger fra myndigheder og praktiske erfaringer.

Ny offentlighedslov – ny praksis for journalister

Tommy Kaas og jeg har i flere omgange samlet praktiske råd om at søge aktindsigt. Nogle relevante er her:

Gode råd til aktindsigt i kommunerne 14 gode råd om aktindsigt

Ny miljøoplysningslov er udsat

I efteråret 2013 har miljøministeriet sendt et forslag til ny miljøoplysningslov i høring. Den indfører nogle af forringelserne fra den nye Offentlighedslov, men stort set ikke nogen af forbedringerne.

Oluf Jørgensen og jeg har skrevet et skarpt høringssvar. Lovforslaget strider på afgørende punkter mod EU-regler, noterer vi. Vores kritik har efterfølgende fået støtte fra en del andre.

Loven skulle ifølge Lovkataloget være fremsat i oktober, men er stadig ikke kommet.

SYNSPUNKT: Ny miljøoplysningslov strider afgørende mod EU-regler

Miljøoplysningsloven udspringer af Århuskonventionen. Erfaringerne med den konvention skal nu indberettes for 4. gang til FN. I dette høringssvar understreger Oluf Jørgensen, at det er nødvendigt at orientere FN om de planlagte indskrænkninger i miljøaktindsigt, som den nye miljøoplysningslov lægger op til.

SYNSPUNKT: Høringssvar på implementering af Aarhuskonventionen

Ud over ny lukkethed inden for miljø, lægger regeringen i en ny lov også op til at fastholde lukkethed inden for udviklingsbistand. Se dette høringssvar.

Synspunkt: Lukkethed om udviklingsbistand strider mod konvention og gør det svært at kontrollere projekter

Opsamling af erfaringer

Danske Mediers Forum opsamler erfaringerne med problemer med den nye offentlighedslov. Det sker med særligt fokus på den vurdering af loven, der skal være efter i folketingsåret 2016-17. Her skal der i øvrigt særskilt vurderes postlister, og derfor lægger Justitsministeriet op til, at der senest 1. januar 2015 skal indføres en forsøgsordning med postlister uden dog nærmere at beskrive dette forsøg.

Åbenhedstinget vil også følge den nye lov tæt og sikre løbende udveksling af erfaringer om myndighedernes praksis.

{ 1 comment }