Screenshot

Lars Nørgaard Pedersen

Lars Nørgaard Pedersen har de seneste 15 år arbejdet som undersøgende journalist og graverchef på henholdsvis Jyllands-Posten og Berlingske. Han har både som skrivende journalist og redaktør bidraget til nogle af de største afsløringer herhjemme. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og San Francisco State University, har været Jyllands-Postens krigsreporter og blandt andet dækket Afghanistan-krigen fra den yderste kampzone. I en årrække var han graverchef for Berlingske, imens gravegruppen afdækkede store bankskandaler og opsigtsvækkende politiske sager. I 2024 vendte han tilbage til Jyllands-Posten for at hjælpe med at formulere mediets fremtidige strategi og genopbygge Jyllands-Postens gravegruppe. Han har modtaget en stribe danske og internationale anerkendelser for sit arbejde og er blandt andet femdobbelt Cavling-finalist, hvoraf han to gange har modtaget den fineste danske journalisthæder. De seneste ni år har han undervist i undersøgende journalistik for Kaas & Mulvad ved Mediernes Efteruddannelse.