annakatrin

Anna Katrin Nørgaard

Anna Katrin Nørgaard er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden 1994 arbejdet med levende billeder. Først for TV2 Øst, siden TV2 Lorry, og  i 1999 kom hun på DR, hvor hun var ansat bl.a. i DR-dokumentar og DR-kultur. Her blev hun kastet ud i VJ-   produktioner efter learning by doing-princippet.

Anna Katrin har siden 2013 haft sit eget produktionsselskab, NosyKat productions, hvor hun har produceret flere programmer for DR. Derudover har hun lavet corporate film for erhvervslivet og produktioner til TV2 sammen med Monday Media. Anna Katrin har undervist i Dansk Journalistforbund med kurset: “Få succes med din forretning – at fortælle historier i levende billeder”.